Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

12. september 2007 by Brian Brandt 4 Comments

ADVARSEL – Annoncehajer og svindlere i omløb

ADVARSEL – Annoncehajer og svindlere i omløb

annoncehajer og svindlereIværksættere og selvstændige der lige er startet er ofte lette ofre for annoncehajer og svindlere, da man ikke ret har nogen erfaring for marketing og man ønsker bare at vise sin virksomhed mest muligt frem. Lige netop det benytter nogle fup firmaer sig af, hvor de lover guld og grønne skove, hvis du tilmelder dig deres service. Disse bliver også betegnet som annoncehajer og svindlere.

Det mest kendte eksempel for tiden er Dansk Tele Support, hvor direktøren Lasse Schou netop har fået en 2½ års fængselsdom for fusk og svindel. Nogle medarbejdere fra Dansk Tele Support har netop startet et nyt firma op, som benytter samme metode, under navnet Telefonbøgerne Aps.

Hvad de gør, er at tilbyde dig at komme i et internet register og en fagbog for en månedlig eller årlig ydelse der er helt hen i vejret.

Jeg kan kun advare på det groveste imod denne slags ydelser, ikke kun fra Telefonbøgerne Aps, men i det hele taget være meget forsigtig omkring sælgere der enten skriver eller ringer til dig.

For det første, få tilsendt noget materiale du kan læse igennem derhjemme, så du kan sætte dig ordentligt ind i sagerne. Hvis de ikke går medvilligt til det, så har de sikkert ikke rent mel i posen og så smækker du bare røret på.

For det andet, så hold dig opdateret på de annoncehajer og svindlere der er. Der kommer konstant nye til, nogle er utrolig dygtige til at overbevise nye selvstændige virksomheder om deres fortræffelige service. Amino.dk har en hel sektion omkring annoncehajer og svindlere, som jeg synes du skal tage et kig på. Derinde nævnes også firmaer som byggetilbud.dk, dansk internet register og mange andre. Amino’s sektion for annoncehajer og svindlere. (husk dog at stille dig selv kritisk overfor indlæggene, da nogle kan have haft en dårlig oplevelse, hvor andre måske har været tilfredse med firmaet).

Filed Under: Iværksætter Generelt

12. september 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Slagkraftige handlinger giver større omsætning

Du kender det sikkert. Du kommer ind til mødet, hvor du skal fortælle om din virksomhed og hvorfor de skal vælge netop lige din løsning. Du går i baglås og taber kunden selvom du ved din service er den bedste. Hvad gør DU i denne situation?

Flere undersøgelser viser, at kønne mennesker får mere i løn og de sælger bedre. Når man nu som mig ikke er så køn og jeg får en dårligere løn, så må man jo forsøge at påvirke de andre faktorer. Det vil sige, at man skal ind og være slagkraftig for at skabe mere salg. Man skal turde at tage et “slagsmål” og stille sig op foran kunden og virkelig være overbevisende.

Dette kan for mange være svært, og hvis man ikke 100% tror på ens eget produkt, så kan det gå hen og blive en akavet affære.

Jeg vil ikke sige jeg havde problemer med at snakke til nye mennesker eller foran forsamlinger. Det har ligesom ligget i min natur. Men jeg har altid gerne ville gøre mig bedre på netop det område.

For at blive bedre, har dyrket teater, både medvirkende og som instruktør. Jeg gik skridtet videre og legede lidt live rollespil for at gøre min evne mere impulsiv. Når man render rundt i en skov (yep, fordommene er rigtige nok J ), og møder andre mennesker, også i en rolle, skal man hurtigt og impulsivt agere på deres handlinger og den eventuelle historie der ligger bag. Det har faktisk været en god øvelse, som virkelig er selvudvikling.

Jeg tror ikke på, at man kan få gennemslagskraftige evner ved at læse en bog. Det skal opleves på egen hånd. Man skal derud i verden og opsøge de slagsmål. Sørg for at det er dig som holder talen til brylluppet, den runde fødselsdag eller andre arrangementer. Tag på kurser omkring selvtillid og det at stå frem og tage initiativ i samtalen. Ud og skab dig den praktiske erfaring og så skal din selvtillid og slagkraft nok komme.

Når du så er blevet bedre til at stå frem, bedre til at tale overbevisende, så lover jeg dig for, så er det lige meget om du er køn eller ej, så kommer kunderne i folden og du tør at opkræve mere for opgaven.

Filed Under: Iværksætter Generelt

10. september 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Ergonomi på arbejdspladsen er vigtig for effektiviteten

Trækker det i nakken, skuldre eller håndled? Kan det skyldes dårlig arbejdsstilling ved dit arbejdsbord. Ergonomi på arbejdspladsen er uhyre vigtigt for at man ikke udvikler kroniske smerter, føler sig træt og umotiveret eller bare ikke arbejder effektivt.

Jeg havde besøg af en optiker på min arbejdsplads, da virksomheden tilbød en undersøgelse hvis man måske havde problemer. Det skal siges, at jeg har et falkesyn, men nogle gange efter en hel dag foran computeren flimrer øjnene lidt og en smule hovedpine kan opstå.

De startede med at undersøge min arbejdsplads, og fik rettet en masse småting, som de mente kunne være problemet.

  • Skærmen var sat for højt.
    Den rigtige højde for skærmen er, at strækker man sine arme ud i fuld længde, ligeud, så skal fingrene flugte med topkanten af skærmen. Og fingrene må ikke røre skærmen.
  • Jeg sad alt for statisk på min stol.
    Man må gerne have flere indstillinger i løbet af dagen. Skift gerne en gang i timen. Jeg har et hæve/sænkebord, så det er ikke noget problem. Man må også gerne sidde omvendt på stolen, dvs. drej stolen 180 grader om x-aksen.
  • Solen skinner ind i skærmen og reflekterer for skarpt lys i øjnene på mig.
    Jeg har et stort vindue bag mig, hvor solen skinner lige direkte ind i skærmen. Så jeg er begyndt at rulle vinduet ned. Eller også drejer jeg mit arbejdsbord rundt, så solen skinner ind fra siden i stedet.

Så det blev mere en snak om ergonomiske arbejdstillinger end mit syn, som han afprøvede med en sjov maskine. Den viste 0.0, som jeg tror er helt okay. Jeg skal komme med en update om en uges tid, om nakken er blevet bedre, skuldrene knap så ømme og om hovedpinen og flimren gået væk.

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 144
  • 145
  • 146
  • 147
  • 148
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in