Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

21. september 2007 by Brian Brandt 3 Comments

Interview med en ung iværksætter – Brian Frænde fra InMoto Reklamebureau

Interview med en ung iværksætter – Brian Frænde fra InMoto Reklamebureau

inmoto reklamebureauJeg havde den fornøjelse at interviewe Brian Frænde fra InMoto, en ung iværksætter der efterhånden har prøvet lidt af hvert trods sin unge alder. Jeg ser ham som et godt forbillede for de mange unge iværksættere, og han gør også meget for at fremme tendensen igennem sit medlemskab af Junior Champer og han er medarrangør af SpeedNetworking i Vejle. Jeg mødte ham til en god snak om det at være iværksætter i en ung alder og hvilke udfordringer det har medbragt.

Først for at introducere dig overfor læserne, kan du så fortælle kort om dig selv og hvad din virksomhed tilbyder af service?

Jeg er en ung ildsjæl der til dagligt har mit arbejdsliv i InMoto Reklamebureau der er placeret i kernen af Vejle City. InMoto Reklamebureau har specialiseret sig indenfor kommunikationsopgaver indeholdende Visuel Identiet, Webløsninger og CMS, samt kommunikation via trykte medier.

Hvilke tanker gjorde du dig inden du startede ud som selvstændig i en så ung alder og hvad fik dig til at starte op?

Stort set ingen… Jeg gik på efterskole nogle år tilbage og havde ikke mulighed for fritidsjob. Da jeg havde evnerne, valgte jeg så småt, at lave lidt hjemmesider, logoer og andet grafisk for nogle små iværksættere. Og det er har så faktisk bare taget om sig…

Hvad er det der inspirerer og driver dig som ung iværksætter?

Helt klart det interessante ved arbejdet. Det er spændende jobs man ofte får ind, man møder spændende mennesker, og man har en udfordring i at drive sin virksomhed, i stedet for blot at have et fast ungdomsjob.

Hvad er din største bedrift som selvstændig?

Min største bedrift.. Det må nok være da jeg indså at jeg blev nødt til at uddelegere dele af mine opgaver. Da jeg startede op sad jeg selv og arbejdede med alt hvad der hed CMS-systemer og E-handels systemer. Det var ikke hvad der interesserede mig, og det blev derfor ikke videreudviklet end det allerede var.

Siden dengang har jeg nu fundet en utrolig solid samarbejdspartner af høj kvalitet der kan levere mig disse løsninger, så jeg kan levere det bedst mulige produkt til mine kunder.

Hvad har været det sværeste som selvstændig?

At huske ting som SKAT og Moms… Det sker gang på gang, og jeg bliver simpelthen så chokeret når SKAT lige pludselig vil have deres moms betalt…

Hvilke andre problemer har du måtte slås med i din virksomhed, set i forhold til at du er så ung?

For det meste mig selv… Min frygt for at folk ikke vil tage én seriøst blot fordi at man er ung af alder, er ofte ren indbildning.
Det ser ens kunder eller potentielle kunder, og det er ikke særlig smart, da man så virker ret usikker.
Overkommer man dog med sig selv denne ‘frygt’ for at folk ser ned på en pga. alder, er der ingen problemer, overhovedet…

Har du nogensinde overvejet at slå dig sammen med en ældre partner for at undgå denne “frygt”?
Det har jeg da i hvert fald ja.. haft i overvejelse…
Dog er det lidt svært for mig endnu, da jeg stadig har skolen ved siden af, og derfor nok har lidt svært ved at finde en partner dertil..
Men det er klart en mulighed, at jeg finder frem til en partner når skolen er færdig, som kan stå for at dække nogle af de kompetencer jeg i dag har outsourcet.

Hvor meget tid bruger du på at tænke strategisk i din hverdag som selvstændig?

Mere og mere.. I starten var det ikke meget, men når man først har indset hvor vigtigt det er at tænke strategisk, så gør man det mere og mere. Og til sidst kommer det af sig selv.
Nu er det jo reklame og markedsføring jeg arbejder med, så en del af de jobs jeg sidder og udfører indeholder også strategiske elementer. Men bruger det også i min daglige drift hvad angår netværk osv.

Hvor ser du dig selv om 5 år, eventuelle mål du har sat op for din fremtid?

Om 5 år.. Åååh det er svært.. Der er flere muligheder jeg har tænkt på, men tror det er vigtigt at man lader døren stå åben, og ser hvad der kommer en i møde.
Jeg er pt. ved at starte et nyt magasin op sammen med 2 partnere, det forventer vi meget af. Det er et helt nyt koncept, og det kan simpelthen ikke blive modtaget andet end rigtig godt.
Ellers.. Så køre jeg enten stadig InMoto alene, har en partner i InMoto, er selv blevet partner i et andet bureau, eller arbejder i et andet bureau..
Men mine planer er klart at arbejde indenfor kommunikation og reklamebranchen.

For at slutte af, har du så nogle gode råd og guldkorn til de håbefulde unge og nye iværksættere og selvstændige derude?

Spring ud i det.. Lad være med at tænke så længe over hvad du skal og ikke skal..
Sørg for at skaffe dig et godt netværk.. Indgangsvinkler til dette kan være Junior Champer (JCI).. Det er jeg selv medlem af i Vejle, og det har både skaffet gode kontakter og kunder..
Ellers tag med til noget SpeedNetworking. Dette er godt til at få skaffet nogle hurtige kontakter, og mulige salg.. – jeg er selv med til at arrangere det i Vejle, så der er alle velkomne til at kigge forbi.

Brian Frænde har også sin egen blog om iværksætteri – Brian Frænde’s blog.

Du kan også læse mere om hans virksomhed – InMoto Reklamebureau.

Filed Under: Iværksætter Generelt

20. september 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Historien bag G-Star raw denim tøj

Historien bag G-Star raw denim tøj

g-star historienG-Star historien blev grundlagt i 1989 og er kendt for sin innovative og kantede tøjstil. Hovedkontoret ligger i Holland, Amsterdam, men er i dag spredt ud over hele verden. Der findes over 4.600 butikker, spredt og fordelt i over 45 lande. Der findes to G star kontorer i Danmark, et i Århus og et i København.

Jeg finder dem ret spændende, da deres produktudvikling ofte er meget eksperimenterende og skubber ofte grænser for hvad der er muligt.

De startede egentlig ud med at lave et meget simpelt produkt i form af jeans, men har efterfølgende taget flere og flere slags tøjformer ind i deres portefølje.

Der hvor jeg mener man kan lære noget af G-Star Raw Denim er på det punkt, hvor de ikke følger de andre designs og tøjmærker. Deres designere går deres egne veje og på den måde skaber de nye trends.

Se mere om G-star tøj for Mænd her

Det var egentlig også pointen med indlægget, at historien bag G Star kunne inspirere andre til at eksperimentere mere med deres produkter eller service. Gør noget andre ikke gør, bryd barrierer, fjern frygten for at prøve noget nyt. Det kan jo være du skaber den nye trend, hvor du så er foran alle de andre, og har mere tid til at “opfinde” den næste trend.

Læs mere historien bag g-star

Eller se G-star tøj for Kvinder her

Filed Under: Iværksætter Generelt

20. september 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Iværksætter bøger anmeldelse – Start din egen virksomhed

Iværksætter bøger anmeldelse – Start din egen virksomhed

start din egen virksomhedJeg havde set forsiden af denne bog rigtig mange gange, da bogen eller hæftet “Start din egen virksomhed” med den lille ræv på forsiden, står nede på posthuset hvor jeg efterhånden har postet rigtig mange pakker fra.

Nu fik jeg taget mig sammen, lånte den på biblioteket og læste med stor iver bogen igennem, hvilket tog mig to – tre dage og så skulle jeg skrive en anmeldelse (som jeg også har gjort af de andre iværksætter bøger). Det er virkelig letlæsning, som for nogle virker godt, og for andre (nogle som mig) synes der mangler kød på.

Hæftet kommer ind på mange gode punkter, alt for mange efter min mening. Der modsiger jeg vist mig selv vil folk mene, nej, ikke rigtigt. De berører de forskellige selskabsformer og forsøger at forklare det hele på en gang. Det virker forvirrende og det bliver ofte lidt af en dobbeltforklaring på emnerne. Jeg ville gerne have, at de havde delt det klart op. De skulle have sagt, fint, vi beskriver kun enkeltmandsvirksomheder og lader så A/S, Aps og I/S være til næste hæfte. Der er materiale og emner nok til at kunne have gået i dybden med det og så havde man derved en klar fornemmelse for regler, love, regnskaber etc for det at være en enmandsvirksomhed. Jeg står tilbage med en undren, hvilke regler hørte til hvad og hvornår skal jeg gøre de og de ting for et enkeltmandsvirksomhed.

Den kommer dog ind på nogle tanker omkring det at have ansatte og så er den da et okay opslagsværk for nogle af de mange formularer der er nødvendige, så man ikke behøver at lede alle de offentlige instanser igennem.

Jeg ser kun en ting bogen kan bruges til, som den dog gør meget godt er, at forklare fordele og ulemper ved de forskellige selskabsformer. Så er du i tvivl om hvorvidt du skal starte en enkeltmandsvirksomhed, Interessentskab, Anpartsselskab eller Aktieselskab, så er dette helt klart et godt hæfte og bør læses. Ellers er der ikke ret meget at hente, med mindre du er til meget letlæste bøger.

Forlag: Libris

Forfattere: Susane Juhl og Morten Einshøj

Titel: Start din egen Virksomhed (fra 2006)

ISBN: 87-7843-755-5

Kan findes hos Saxo.dk her – Start din egen Virksomhed

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 139
  • 140
  • 141
  • 142
  • 143
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in