Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

19. oktober 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Hvad kræver det at være selvstændig?

start din egen virksomhedNår en direktør skal ansætte en person, har han visse forventninger og ved hvad det kræver fra den person, at skulle besætte den åbne stilling. Der er det anderledes hos den selvstændige, som selv sætter sine egne krav til ens egen stilling. Men hvad kræver det så at være selvstændig.

Faglig dygtighed

I et firma læner man sig som regel op af andres erfaringer og spørger dem til råds hvis man ikke kender til problemet. En selvstændig skal have styr på alle detaljer, da han ikke kan sætte andre til at tage over for de opgaver. Han skal også selv tage alle beslutninger og vide hvor mange timer der skal bruges og sætte en pris. Den slags kræver erfaringer, og derfor kan det ofte være en god idé, at starte som ansat og suge en masse erfaring til sig.

Arbejdshest

Det kræver et stort stykke arbejde og man skal være meget flittig med at få sine opgaver lavet. En selvstændig arbejder sjældent de normale 37 timer om ugen, arbejder også mere end 5 dage og holder sjældent mere end to ugers ferie. Selvstændige skal være indstillet på, at blive ringet op i de sene eftermiddagstimer, og acceptere at fritiden ikke er hellig.

Opbakning

Start af egen virksomhed kan være rigtig hård ved ens partner, og derfor er det vigtigt at have afstemt forventningerne. Partneren skal være indstillet på at hverdagen ændrer sig meget, og at lønnen i starten sikkert ikke er helt fantastisk. Du kan kun starte op hvis baglandet viser opbakning, så når man ud på de sene timer ikke skal til at diskutere hvem der støvsuger eller vasker op.

Netværk

Det kræver et godt netværk at være selvstændig. For når du står i problemer du ikke lige har en løsning på, skal du kunne trække på dit netværk. Du skal dog ikke være med i netværk for netværkets skyld. Det kan hurtigt ende med, at man render rundt til alle mulige møder, bytter visitkort med folk der ikke har noget at byde din virksomhed og det kan hurtigt blive tidsspild. Istedet skal du opbygge forhold op med nogle inden for samme kreds af dit fagområde og sørge for at I kan tilbyde hinanden noget.

One.com: 3 klik – din egen hjemmeside – 1000MB, kun 11,25 i måneden

Filed Under: Iværksætter Generelt

18. oktober 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Hvordan skal visitkortet se ud

Hvordan skal visitkortet se ud

visitkortDet lille visitkort er et af de selvstændiges stærkeste våben i markedsføringen af deres virksomhed. Den er nem at have med, den er billig og så kan den komme i alverdens form, farver og typografier.

Når den er så vigtigt et værktøj, hvordan er det så lige det skal se ud? Det er vigtigt at den fremstår som en del af hvad din virksomhed repræsenterer og der skal gerne være en rød linie.

Mit visitkort fra WPDK WP cms har mit logo integreret som et vandmærke bag al teksten. Så har jeg bare firmaets navn, mit navn, telefonnummer, email og webadresse stående.

Det giver en helhed, at vedkommende der har fået mit visitkort kan gå ind og se min hjemmeside, hvor han straks vil genkende mit logo.

Det er en god idé, at skille sig ud af mængden og lave sit visitkort lidt specielt. Når jeg går rundt på messer, så får jeg rigtig mange visitkort i hånden, og når jeg kommer hjem, så er det dem der skiller sig mest ud, som først får min opmærksomhed igen.

Fx fik jeg på et tidspunkt et visitkort lavet som et indgangskort, og gav en slags genskær. Han solgte den slags tryk-maskiner der kunne lave det, og det så rigtig godt ud, og nu ligger det stadig i min skuffe. For en dag kunne jeg godt tænke mig at have råd til sådan en maskine.

Erhvervsbladet giver 7 ideer til hvordan man kan skille sig ud af mængden af visitkort:

Visitkort på 7 måder

  1. Brug farver
  2. Brug bagsiden
  3. Brug højteknologi
  4. Vend kortet på hovedet
  5. Afvig ikke fra den traditionelle størrelse
  6. Tænk produktet ind i visitkortet
  7. Vær social

Læs hele artiklen på Erhvervsbladet her – hvordan skal visitkortet se ud

Hvis du selv vil forsøge dig med at designe dine egne visitkort, kan jeg varmt anbefale denne bog om layout og typografi, som jeg selv har benyttet igennem mit studie – Layout & typografi for alle

Filed Under: Iværksætter Generelt

18. oktober 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Hvornår du IKKE skal starte som selvstændig

Hvornår du IKKE skal starte som selvstændig

ikke selvstændigNogle gange bliver folk for ivrige og starter op som selvstændig uden lige at have gennemtænkt situationen en ekstra gang. Men hvornår er det lige at man IKKE skal starte ud som selvstændig?

Motivationen

Det er ikke nok at motivationen er der, det skal også være den rigtige. Mange gange er folk trætte af deres lønslavejob, eller måske har de gået som arbejdsløse i en længere periode. Denne motivation kan være farlig, da de ikke altid kan mærke hvad de har lyst til – og hopper måske fra asken til ilden.

Sociale problemer

De kan ikke med deres medarbejdere eller chefer. Generelt synes de at folk er nogle belastende personer og kan generelt bare ikke med mennesker. De tror ved at være selvstændig, at de så kan være deres egen herre og ikke behøver kontakt med andre mennesker. Disse personer skal også droppe tanken, da at være selvstændig virkelig kræver tæt personlig kontakt og et stort netværk.

Vil gerne blive rig

Drømmen om at blive rig er en af de mest hyppige årsager til at ville blive selvstændig. De tror at selvstændigheden er vejen til sportsvogne, patricia villaer ved strandvejen og sommerferie på carribiske øer. Desværre er det de færreste selvstændige som egentlig bliver rige. Det kan måske være bedre at planlægge vejen til at blive en administrerende direktør, med en løn på over en million om året istedet.

Du skal have lysten til at blive selvstændig, ellers magter du ikke de lange arbejdstider, den lave løn i starten og de mange salgsmål med kunder og leverandører. Det skal ikke være fordi noget andet er irriterende at man starter op. Der er brug for positive forventninger, som kan drive lysten til ens selvstændighed.

Læs mere om det at være selvstændig i Martin Thorborgs – Iværksætter til jeg dør

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 128
  • 129
  • 130
  • 131
  • 132
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in