Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

11. december 2007 by Brian Brandt 5 Comments

Hvordan du gratis markedsfører et nyt debat forum

Jeg skrev tilbage en gang i juli om det at folk starter et forum fordi de tror det gør dem rige. Den blev skrevet lidt spydigt, men jeg kom stadig med et par gode råd til hvordan man markedsfører et nyt forum.

Jeg vil supplere lidt op her og komme med et par andre gode råd til at GRATIS markedsføre et nyt debat forum.

Hvad er vigtigt ved markedsføring af et nyt forum:

  1. sæt dig ned og overvej en masse spørgsmål der kan være spændende og relevante for folk… (måske du selv skal have svarene, så du kan oprette en anden profil og svare på dem). Sørg for at få dem på forummet først. Lad være med at oprette for mange kategorier på en gang.
  2. skriv rundt til hele dit netværk inden for det dit debatforums område…. du må have en masse gamle klassekamerater fra din tid som studerende… få fat i dem… gå på linkedin.com og find folk med interesse inden for det du har startet et forum inden for og skriv til dem… gå på myspace, facebook, alle sociale steder og søg på relevante søgeord og inviter dem med en standard skrevet beskrivelse af dit debatforum…
  3. begiv dig ud i bloggingmiljøet og find relevante interesserede. Dem der kommer fra en blog vil ofte være dedikerede, da de allerede er vant til sociale miljøet på internettet. 

Allervigtigst ved debatforummet er 

først at få gang i diskussionen, så skal folk nok blive der, hvis de kan se aktivitet….

Filed Under: Iværksætter Generelt

7. december 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Normalfordelingen, variationskilder og processtyring

Normalfordelingen, variationskilder og processtyring

Dette bliver muligvis et rimelig teknisk indlæg, men jeg var til et foredrag i går om normalfordeling og processtyring. Dette henvender sig mest til produktionsvirksomheder, så hvis du har en webshop, er det ikke sikkert du kan lære meget, men måske sætte nye tanker i gang.

Tolerancer skal overholdes for kvalitetens skyld

I produktionen kan ens tolerancer være afhængige af rigtig mange ting. Dette kan gå ud over kvaliteten af ens produkter og være med til at et helt hold produkter kasseres eller endnu værre, kunden klager.

De 5 M’er er variationskilder

Man siger, at der er 5 ting som kan gå galt, når vi snakker processtyring og variationer.

  • Menneske
  • Materiale
  • Maskine
  • Metode
  • Miljø

Menneske – er søvning og gør ikke arbejdet ordentligt. Det er forskellige mennesker på skiftehold, og de opererer maskinen forskelligt.

Materiale – bliver i fremskaffelsen også påvirket af de 5 M’er. Det kan også være man skifter materale midt i processen.

Maskine – slides eller der kan opstå kalibreringsfejl. Det hænder også man skifter værktøjet.

Metode – på en maskine er der forskellige indstillingsmuligheder, forskellig resultat ved høj eller lav fart

Miljø – alt lige fra luftfugtighed, en port der åbner, temperatursvingninger, elektrisk stråling, skidt og andre miljømæssige forstyrrelser skaber alle variationer.

Hvordan optimerer man på variationskilder

Der er basalt set 2 ting du kan gøre.

  • Udvid dine tolerancer, så variationssvingningerne holder sig indefor dem,
  • Optimere på dine processer

Tolerancer er grænser for ens variation.

Man snakker om systematisk variation og tilfældig variation.

  • Systematisk variation er hvis alle målene flytter sig – dette kan man gøre noget ved rent processtyringsmæssigt.
  • systematisk variation
  • Tilfældig variation ligger altid inden for et afgrænset område og svinger inden for angivne tolerancer.
  • tilfældig variation

Sker der et udsving ud over dine tolerancer, er der tale om systematisk variation, dvs. der er sket en procesfejl, fx et stykke metal er kommet i klemme.

Normalfordelingen er noget gud har skabt

Normalfordelingen har altid eksisteret og er noget som kommer fra naturens side. Den siger at over en hvis mængde resultater, vil kurven altid se således ud:

normalfordeling

Dette kan bruges til at regne statistik ud for forskellige produkter og fejl. Nu kunne jeg så gå hen og blive rigtig statistisk og detaljeret, men så falder de fleste fra (og sikkert mig selv inklusiv).

Men alt dette kan du bruge som en lille hjælp til at tænke lidt mere strategisk og på produktionsoptimering, hvor der kan være penge at hente i at måle mindre, da du styrer dine processer på andre måder. Med en viden om disse ting, kan du også gå til dine leverandører og bede dem om måske at optimere deres processer og på den måde give dig billigere råvarer eller produkter.

Filed Under: Iværksætter Generelt

6. december 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Vinderprojekter for landdistriktet Ringkøbing Skjern

I går kom det frem hvilke 5 vinderprojekter der skal forsøges realiseret af kommunen. Offentliggørelsen skete ved en reception i Stauning af borgmester Torben Nørregaard og formand for Landdistriktsrådet Finn Tarpgaard

De fem vinderprojekter er:

  • Landsbyudvikling i praksis
  • Elektronisk infrastruktur
  • Opkøb af mindre attraktive huse og ejendomme
  • Stisystem, der forbinder hele Ringkøbing-Skjern kommune på kryds og tværs
  • Gang- og cykelsti rundt om Ringkøbing og Stadil fjorde

Der var i alt indsendt 51 projekter, og du kan se hele listen her – projekter for landdistriktet (åbner som pdf).

Min favorit var “Transportabel hytteby” :

Etablering af en hyttelandsby med fem-seks hytter. Hytterne skal rumme moderne faciliteter som lys, varme og bredbånd og fungere som bolig og arbejdssted for eksempelvis studerende eller projektmagere, som i kortere eller længere tid har brug for eller blot lyst til at arbejde i én af kommunens landområder. Herved kan ideer og muligheder afprøves og gennemføres uden anskaffelse af fast bopæl.
Hyttelandsbyerne må højst stå samme sted et år.

Fibernet på vej til Ringkøbing kommune

Men jeg er yderst glad for, at “Elektronisk infrastruktur” var en af vinderne, for det betyder, at der nu vil blive arbejdet hen imod at vi skal have fibernet i kommunen. Det savner man, for hastighederne og priserne i vestjylland på internet passer ikke sammen med resten af landet.

Ingen sikkerhed mellem Tarm og Lyne

Jeg forstår ikke at et projekt som en cykelsti mellem Tarm og Lyne ikke kunne realiseres, for det er en meget befærdet vej og at cykle der er rent ud sagt livsfarligt, både om natten og i dagslys.

E-handel skal også foregå i vestjylland

En af de mere spændende ideer, i hvert fald for mit vedkommende, er projektet om at der skal samarbejdes mere om e-handel. Der skal skabes udviklingen inden for e-handel, da det er i vækst. De vil gerne have en fælles markedsføringsportal og der skal udbydes kurser i det at drive en webshop. De kan jo evt. starte med at læse min nye ebog – webshop hvordan vestjylland. 🙂

Nok en af grundende til at det ikke blev valgt, er at de allerede er i gang med et samarbejde omkring findalt.dk og måske også fordi det trods alt er lidt for visionært og flyvsk.

Godt initiativ

Jeg synes det er et rigtig godt initiativ at tage befolkningen og virksomhederne med på råd, når det gælder lokalprojekter. Der har jo været stor interesse omkring det hele og med alle de projekter, så vil jeg mene det har været en stor succes. Selvom mange af ideerne har gået på flere stier byer og landdistrikter imellem, så kom der rigtig mange spændende projekter ind, som sagtens kan blive til noget selvom de ikke er vindere. Godt gået Ringkøbing Skjern kommune!

 

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 116
  • 117
  • 118
  • 119
  • 120
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in