Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

19. februar 2008 by Brian Brandt 4 Comments

Getting things done er en livsstil du ikke kan undvære

Getting things done er en livsstil du ikke kan undvære

 Jeg har fået en åbenbaring. Getting Things Done er en livsstil og den virker.

Aldrig har jeg lært så meget ved at lytte til et seminar. Det var ikke en gang i real life, det var faktisk som lydbånd eller i hvert fald på min ipod i mp3 format. Hold da op der var mange, aha-oplevelser.

Guruen inden for time management David Allen

david allenDavid Allen er en guru inden for time management, og jeg har nu fundet ud af hvorfor. Jeg vil forsøge at ridse nogle af de ting man lærer ned. Eller hele filosofien bag hans teorier er at man allerede gør tingene, man ved bare ikke hvorfor det er så vigtigt og hvordan man udnytter det maksimalt.


Getting Things Done er ikke nyt, det har faktisk eksisteret i over 20 år og David Allen har rejst verden rundt for at hjælpe topledere og store virksomheder med at få styr på deres tid.

Grundlæggende skriv alt ned

Det grundlæggende i hans teori er, at man skal få skrevet alt ned. Din hjerne er et fantastisk værktøj, men den kan kun klare at huske en vis mængde information ad gangen. Derfor bør man skrive alle sine tanker, ideer, opgaver og dets lignende ned.

Du kender det sikkert selv når du har kørt ud af motorvej E45 og sidder der med en helt fantastisk ide, en så god ide at du er helt sikker på, at du ikke vil glemme det når du kommer ind på kontoret. Når du så kommer til kontoret, så møder du lige sekretæren der husker dig på 2 aftaler du har om en time, du får lige en kop kaffe og en chat med en kollega og pludselig har du glemt alt om ideen. Når du så er på vej hjem fra arbejde og slapper af i bilen på E45 får du pludselig ideen igen, og nu overbeviser du dig selv om ikke at glemme den. Men hvad sker der når du kommer hjem til ungerne der hopper i armene, konen der beder dig om at gå ud med affaldet. Ideen er igen væk.

Hjernen kan ikke overkomme informationerne

Dette er årsagen til at den skal skrives ned. Din hjerne kan ikke overkomme alle de informationer du konstant bliver bombarderet med. Sådan en ide kan dukke frem igen lige når du skal til at sove, hvilket så gør at du ikke sover de næste par timer. Få det ned på papir, ud af hovedet og få din nattesøvn.

David Allen opfordrer til at man altid har et skriveredskab og blok papir til rådighed, lige meget hvor du går. Det kan også være en serviet, bare du husker at ligge den et sted hvor du bemærker den. Derfor vil han også at man render rundt med en plastiklomme, som man smider alle de små lapper papir i man får lavet i løbet af en dag eller uge. Det er fasen han kalder indsamling af oplysninger. Når du får en tanke, fat en pen og skriv det ned og smid det i plastlommen. Når ugen så er omme, skal du lave dit ugentlige gennemgang af alle de oplysninger du har indsamlet.

Al magt til listerne

Det er så her du skal i gang med at lave lister, hvilket er en anden grundpille i hans filosofi. Nogle ting kan du fx kun lave når du sidder ved en computer. Nogle ting kan du kun lave ved hjælp af mobilen. Andre ting kræver at du er derhjemme, andre at du er på kontoret.

Hele tanken er så, at du skriver de opgaver på de respektive steder. Fx at skrive et blogindlæg kan kun ske ved computeren derhjemme. Du kan kun ringe når du er i nærheden af et stille område med mobilen. Du kan kun købe blomster til konen når du er ude af huset.


Du kan fx lave lister som

  • Ved computeren
  • Ved computeren med internet
  • På arbejde
  • I hjemmet
  • Mobilopkald
  • Ærinder i byen
  • Ideer til projekt

Dette er bare få eksempler og et bevis på, at du ikke kun skal lave en lang liste med ting. Det er tit der det går galt med planlægningen og en af David Allens begrundelser er, at hvorfor skal du tænke på at skrive et blogindlæg, hvis du alligevel ikke er i nærheden af en computer. Hvorfor skal du tænke på at pudse vinduer hvis du er ude i byen. Hvorfor tænke på at ringe til en leverandør hvis du sidder i biografen eller til en teaterforestilling. Du kan ikke gøre noget ved det, så ned på papiret med det og ud af hovedet.

Listen skal være en action list

Du skal ikke skrive navne og et mobil nummer ned, du skal skrive hvad du rent faktisk skal gøre for at få løst opgaven. Det hjælper ikke noget at skrive “Hans 12231234” på en seddel, for det glemmer du bare. Du skal skrive noget lignende “Ring til Hans 12231234 angående svar på hostingpris”. Om en uge kan du have glemt både hvem Hans er og hvorfor der står at du skal ringe til ham.

Du skal heller ikke skrive “udskifte vindue i huset”, hvis du ikke har et vindue endnu. Så er opgaven jo at anskaffe vindue hos byggemarkedet i stedet. Nogle opgaver kan endda være så store, at de kræver deres helt egen liste. Fx at afholde et seminar er et større projekt. Der skal du bruge din ugentlige gennemgang af oplysninger på at lave en undersøgelse af alle de opgaver det kræver for at lave det seminar. Hvad skal der bruges af materialer? Hvilke papirer skal med? Hvem skal kontaktes om hvad inden seminaret?

Selv det at udskifte et vindue derhjemme kan være et større projekt. Har du værktøjet der skal bruges. Har du vinduet? Ved du overhovedet hvordan man gør, har du en livline at ringe til?

Sørg for at det er actions du skriver ned og ikke hvad det færdige resultat er .

Getting Things Done er et must



getting things doneDu må og skal eje dette redskab. Det er ikke bare i dit professionelle liv du har brug for at få styr på alle opgaverne, det er ligeså meget i dit privatliv. Det er måden hvorpå du kan få meget mere overskud i hverdage og få styr på dine ideer og tanker.

Jeg har praktiseret konceptet i et par uger nu og det har gjort vidundere for mig allerede. Jeg har en kinabog, hvor jeg har lavet ca. 10 lister, og den bog medbringer jeg nærmest overalt. Når jeg får en ide, pow, så skriver jeg den ned. Jeg har en liste med følgende:

  • Ved computer online
  • Ved computer
  • På arbejde
  • Ide til projekt (arbejdsprojekt)
  • Iværksætterprojekter
  • Ærinder
  • Indkøb dette
  • Blogindlæg – iværksætterbloggen
  • Blogindlæg – webshop-hvordan.dk/blog
  • Webshop Hvordan bogen
  • Vigtige aftaler

Og mine tanker flagrer ikke så meget omkring længere. Førhen havde jeg en million ideer i mit hoved som skiftedes til at komme frem og have noget sige. Nu er det hele på papir i min kinabog og det er virkelig rart.

Getting Things Done har virkelig rykket noget ved min effektivitet og jeg tænker konstant over, er dette information relevant for mig, skal det på en liste, skal jeg gøre mere ved det eller skal det ud over kanten, væk fra tankerne.

Køb bogen, køb lydbåndet, lyt, læs, lær og udfør, du vil blive overrasket. De ting jeg har skrevet om her er kun en brøkdel af den viden der ligger i det materiale, for jeg har ikke en gang snakket om 2 minutters reglen, som er så essentiel og vigtig, men det vil jeg tage i et andet indlæg.

Find den på Amazon.com – Getting Things Done: The Art of Stress-Free Productivity

Find lydbogen som mp3 på Amazon.com – Getting Things Done: The Art Of Stress-Free Productivity
Kan anbefales kraftigt hvis du som mig kører meget eller har meget tid hvor du ikke kan lave andet end at lytte.

Eller find den på Amazon.co.uk – Getting Things Done

Filed Under: Iværksætter Generelt

15. februar 2008 by Brian Brandt 3 Comments

Gentaget viden skaber interesse og eksponering

Hvis du har vandret meget rundt på internettet i et stykke tid, eller du bare er interesseret i at lære noget nyt hele tiden, så vil du på et tidspunkt opdage, at rigtige mange af de “guruer” som findes, genbruger deres materiale rigtig meget.

I reklameverdenen er det et kendt begreb, at kunden gerne skal eksponeres for et produkt ca. 7 gange før de går ned og køber produktet. Jeg tror det er lidt den samme regel som går igen her, eller også fordi det er nemt.

Lad mig give et eksempel

Martin Thorborg er en mester i PR og at få eksponeret sig selv i medierne og hatten af for det. Ved at følge ham kan man som iværksætter virkelig lære rigtig mange ting, og han er ikke ked af at dele ud af sine guldkorn. Det er ofte bare de samme artikler man støder ind i.

Martin Thorborg har fx en klumme i Computerworld, hvor han skriver nogle gode artikler. Men har du læst E-pusher light udgaven , så er det de samme råd. Martin skriver også på en blog for Erhvervsbladet om nethandel , og der er det så igen de samme artikler man støder ind i. Thorborg har også hans eget nyhedsbrev fyldt med guldkorn, men igen, de samme artikler. Igen og igen begynder at man læse noget fra Martin Thorborg og føler atter et dejavu. Når man ser ham i medierne fortælle om iværksætteri, er det igen de samme historier og referencer man hører om.

Måske er det også bare mig som har fulgt hvad han har lavet for længe nu.

Det er jo ikke forkert, men en god reminder

Det Martin Thorborg gør er jo ikke en fejl, men god effektiv eksponering af sig selv. Internettet er jo fyldt med mange forskellige personer, som alle er vidt forskellige steder på internettet. Så jo mere eksponering han kan få, jo bedre. Det er jo ikke sikkert at en der holder til på Erhvervsbladet læser Computerworld, eller en der har læst E-pusher light sidder og læser Erhvervsbladets nethandel blog. Martin Thorborg har sat sig ned og skrevet en masse forrygende gode artikler og kan nu over det næste års tid hurtigt få skrevet en masse interessant indhold for forskellige læsere rundt om på internettet. Hver gang jeg ser en artikel fra Martin Thorborg læser jeg den alligevel, for det er altid en god reminder og opfrisker på vigtig viden han kommer med.

David Allen fra Getting Things Done

Denne artikel opstod egentlig på baggrund af David Allens – Getting Things Done, et lydbånd jeg lige er blevet færdig med (kommer med en anmeldelse senere, for dette var virkelig en åbenbaring). Jeg hentede en masse forskellige podcast ned med David Allen og oplevede gentagelse på gentagelse i de podcast. Alle tingene David Allen snakkede om, var rene gentagelser fra hans lydbånd. Det var som om han havde lært det hele udenad. Det var nærmest nøjagtig kopi og med fuldstændig samme eksempler som på lydbåndet.

Jeg tror det er mere udbredt end man regner med, og hvorfor burde det ikke også være det. Jeg er da også selv skyldig i, at jeg har bragt et par artikler fra min webshop hvordan light udgave på bloggen. Det er jo gratis tilgængeligt for folk alligevel, så hvorfor ikke forsøge at eksponere det endnu mere.

Som sagt, det er ikke forkert, det er en god måde at eksponere sig selv ud til flere medier.

Filed Under: Iværksætter Generelt

13. februar 2008 by Brian Brandt 3 Comments

Markedsføringstips direkte til din inbox

Endelig er den færdig. Jeg har kæmpet en lang kamp med at få en mailkampagne op og stå, så nye læsere på bloggen trygt kan blive ført ind i markedsføringsverdenen. Det er mundet ud i en lang maillingkampagne, der vil strække sig over flere uger.

Hvad betyder det så?

Jo, du kan tilmelde dig min nyhedsmaillingliste og så vil du helt automatisk de næste par uger hver anden dag modtage en email fra mig, hvori der står en masse om forskellige markedsføringsemner, tricks, tips og gode råd. Hele kampagnen består af ting som pressemeddelelser, niche muligheder, markedsføring igennem blogging, reklame på internettet og meget andet.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du skal gøre en af to ting, enten klikker du på linket i toppen, hvor der står “mail kampagner” og indtaster dit navn og email i rubrikken, eller også indtaster du dit navn og email herunder.

— er pt i gang med en større opdatering —

Det er planen at der i fremtiden skal komme en masse forskellige af dens slags maillingkampagner.

Har du tanker til forbedringer af mailkampagnen, så er du velkommen til at kontakte mig. Ellers vil jeg bare ønske dig god fornøjelse med læsningen.

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 103
  • 104
  • 105
  • 106
  • 107
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in