Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

13. september 2007 by Brian Brandt 5 Comments

Artikel nr 100 på iværksætter bloggen

Artikel nr 100 på iværksætter bloggen

100Dette er artikel nummer 100 på iværksætter bloggen. Hvem havde dog troet det for et par måneder siden da jeg startede. Men en ting jeg har forsøgt, er at være vedholdende og konsekvent. Mikael fra Antphilosophy.com taler om netop det på hans blog – 6 Vigtige Karaktertræk For At Få Foretningssucces. Denne vedholdenhed har jeg brugt på at komme med mindst et relevant indlæg hver dag om iværksætteri og det at være selvstændig.

Jeg henter stadig min inspiration fra Amino.dk netværket og besvarer stadig med iver og lyst derinde.

Bloggen har efterhånden også givet mig nogle “blogging venner”, hvilket som regel sker i denne slags communities. Mattias ovre fra hans personlige blog om iværksætteri og personlige gimmicks. Mette Glargaard Andersen, som jeg også har mødt til et amino netværksmøde, og som holder til i det nordjyske, en med rigtig mange gode ideer og et fantastisk gå på mod. Mikael fra tidligere nævnte Antphilosophy.com, der skriver om det at blogge. Martin fra flunk.dk, (fedt domænenavn synes jeg stadig), der skriver om tips og tricks til windows (dog stadig ret ny, men al begyndelse har også ret). Samt Peter ovre på hans blog om hans studieophold og andre nice to know viden om Vilnius i Lithaun.

Jeg vil også gerne takke de folk som kommenterer herinde, mange af jer er også iværksættere der kæmper den daglige kamp mod bureaukrati, love og regler, marketing, dårlige betalere og alverdens iværksætter problemer. Har I nogle problemstillinger, som I er i tvivl om, er I altid velkomne til at skrive til mig, og så vil jeg gerne undersøge emnet, for jeg holder meget af at lære noget nyt hver dag.

Afsluttende vil jeg lige skrive lidt statistik over bloggen, da det om 100 indlæg mere vil være sjovt at se tilbage på.

  • 100 indlæg
  • 70 kommentarer (af 11 forskellige personer)
  • Artiklerne er vist ialt 5773 gange
  • 15 personer har været inde på bloggen på en gang.

Top 3 over mest læste artikler

  • Top 17 over Iværksætterens Bedste Ressourcer (223 gange)
  • Hvordan man får en billig webshop (219 gange)
  • Pressemeddelelser for den nystartede iværksætter (208 gange)

Top 2 over mest kommenterede artikler

  • Tanker om min blog (5 kommentarer)
  • Den rette revisor for iværksætteren – føljeton del 1 (4 kommentarer)
  • Mest benyttede browser er Internet explorer
  • Mest benyttede opløsning er 1024×768
  • Mest benyttede søgeord er “iværk 07” og “selvstændig iværksætter”

Filed Under: Iværksætter Generelt

12. september 2007 by Brian Brandt 4 Comments

ADVARSEL – Annoncehajer og svindlere i omløb

ADVARSEL – Annoncehajer og svindlere i omløb

annoncehajer og svindlereIværksættere og selvstændige der lige er startet er ofte lette ofre for annoncehajer og svindlere, da man ikke ret har nogen erfaring for marketing og man ønsker bare at vise sin virksomhed mest muligt frem. Lige netop det benytter nogle fup firmaer sig af, hvor de lover guld og grønne skove, hvis du tilmelder dig deres service. Disse bliver også betegnet som annoncehajer og svindlere.

Det mest kendte eksempel for tiden er Dansk Tele Support, hvor direktøren Lasse Schou netop har fået en 2½ års fængselsdom for fusk og svindel. Nogle medarbejdere fra Dansk Tele Support har netop startet et nyt firma op, som benytter samme metode, under navnet Telefonbøgerne Aps.

Hvad de gør, er at tilbyde dig at komme i et internet register og en fagbog for en månedlig eller årlig ydelse der er helt hen i vejret.

Jeg kan kun advare på det groveste imod denne slags ydelser, ikke kun fra Telefonbøgerne Aps, men i det hele taget være meget forsigtig omkring sælgere der enten skriver eller ringer til dig.

For det første, få tilsendt noget materiale du kan læse igennem derhjemme, så du kan sætte dig ordentligt ind i sagerne. Hvis de ikke går medvilligt til det, så har de sikkert ikke rent mel i posen og så smækker du bare røret på.

For det andet, så hold dig opdateret på de annoncehajer og svindlere der er. Der kommer konstant nye til, nogle er utrolig dygtige til at overbevise nye selvstændige virksomheder om deres fortræffelige service. Amino.dk har en hel sektion omkring annoncehajer og svindlere, som jeg synes du skal tage et kig på. Derinde nævnes også firmaer som byggetilbud.dk, dansk internet register og mange andre. Amino’s sektion for annoncehajer og svindlere. (husk dog at stille dig selv kritisk overfor indlæggene, da nogle kan have haft en dårlig oplevelse, hvor andre måske har været tilfredse med firmaet).

Filed Under: Iværksætter Generelt

12. september 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Slagkraftige handlinger giver større omsætning

Du kender det sikkert. Du kommer ind til mødet, hvor du skal fortælle om din virksomhed og hvorfor de skal vælge netop lige din løsning. Du går i baglås og taber kunden selvom du ved din service er den bedste. Hvad gør DU i denne situation?

Flere undersøgelser viser, at kønne mennesker får mere i løn og de sælger bedre. Når man nu som mig ikke er så køn og jeg får en dårligere løn, så må man jo forsøge at påvirke de andre faktorer. Det vil sige, at man skal ind og være slagkraftig for at skabe mere salg. Man skal turde at tage et “slagsmål” og stille sig op foran kunden og virkelig være overbevisende.

Dette kan for mange være svært, og hvis man ikke 100% tror på ens eget produkt, så kan det gå hen og blive en akavet affære.

Jeg vil ikke sige jeg havde problemer med at snakke til nye mennesker eller foran forsamlinger. Det har ligesom ligget i min natur. Men jeg har altid gerne ville gøre mig bedre på netop det område.

For at blive bedre, har dyrket teater, både medvirkende og som instruktør. Jeg gik skridtet videre og legede lidt live rollespil for at gøre min evne mere impulsiv. Når man render rundt i en skov (yep, fordommene er rigtige nok J ), og møder andre mennesker, også i en rolle, skal man hurtigt og impulsivt agere på deres handlinger og den eventuelle historie der ligger bag. Det har faktisk været en god øvelse, som virkelig er selvudvikling.

Jeg tror ikke på, at man kan få gennemslagskraftige evner ved at læse en bog. Det skal opleves på egen hånd. Man skal derud i verden og opsøge de slagsmål. Sørg for at det er dig som holder talen til brylluppet, den runde fødselsdag eller andre arrangementer. Tag på kurser omkring selvtillid og det at stå frem og tage initiativ i samtalen. Ud og skab dig den praktiske erfaring og så skal din selvtillid og slagkraft nok komme.

Når du så er blevet bedre til at stå frem, bedre til at tale overbevisende, så lover jeg dig for, så er det lige meget om du er køn eller ej, så kommer kunderne i folden og du tør at opkræve mere for opgaven.

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 82
  • 83
  • 84
  • 85
  • 86
  • …
  • 116
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in