Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

28. november 2008 by Brian Brandt 7 Comments

Pizzaria uden en telefon eller dankort – hvordan

Jeg er imponeret over, at det lokale pizzaria kan løbe rundt.

Jeg kom sent hjem fra arbejde, og snuppede derfor lige en pizza og burger med hjem.
Da jeg skulle betale, hiver han en håndholdt dankort automat frem, og kører kortet igennem. Det lykkedes ham ikke første gang.
Lige efter den mislykkedes, ringer telefonen. Det er kunde der vil bestille en pizza.

Her kommer pizzariaets gode service ind i billedet. Ejeren beder kunden om at ringe igen om 5 minutter, for han er lige ved at bruge dankort automaten, og lægger derefter på.

Jeg står målløs og undrer mig, hvilket jeg tror han bemærker, for han fortæller mig, at de kun har en linie. Dvs, når man snakker i telefon, kan man ikke benytte dankort automaten.

Den pizza mand må da have alt for mange kunder. Ingen kan ringe ind så længe dankortet kører. Puh det må koste kunder.
Hvorfor får manden sig ikke en mobil, evt bare med et telmore billigt abonnement, du kan jo sagtens overføre nummeret. Hold da op et mærkeligt sted at spare.

Jeg tror simpelthen det kan løbe rundt fordi det er eneste madsted i byen.

Filed Under: Iværksætter Generelt Tagged With: dankort, pizza, pizzaria

26. november 2008 by Brian Brandt 3 Comments

Kender du jakkesættene

Alle der har arbejdet i en større organisation kender typen. De kommer som regel i en flok på 4 – 6 stykker, altid klædt i sort jakkesæt og pudsede sko. De griner en højlydt latter, som regel i flok og med en undertone af arrogance og hån.

Jeg forstår ikke, bare fordi de har taget en højere uddannelse, som regel HD eller en MBD, så skal man virke og fremstå meget vigtigere end andre. De har mere ansvar, ja, men de er jo stadig mennesker.

Produktionsfolk og “fodfolk” (pøblen ville jakkesættene sikkert kalde dem) synes de er nogle stivnakkede tegneserie figurer, der altid trækker noget ned over hovedet på dem. De har intet til overs for dem, og mener som regel altid de kunne gøre et bedre stykke arbejde end dem, og tage nogle bedre beslutninger.

Er man vigtigere end andre, bare fordi man går rundt i et jakkesæt..? Hvorfor kommer jakkesættene ikke ned på fodfolkets niveau, går i almindelig afslappet tøj og taler et sprog folk kan forstå. Det vil i mine øjne skabe mere respekt og accept, end altid at skulle fremstå så vigtig.

Er jeg ude i noget stereotyperi?

Filed Under: Iværksætter Generelt Tagged With: fodfolk, jakkesæt

25. november 2008 by Brian Brandt 2 Comments

Nyt WordPress Design på bloggen

Den skarpe læser vil bemærke, at der igen er kommet nyt design på bloggen. Der er jo gået over 4 måneder siden sidste designændring, så nu kunne den da ikke gå længere.

Jeg vil med dette wordpress design prøve at lægge mere fokus på alle de projekter jeg render rundt og roder med. Derfor det store “vindue” i toppen med alle mine projekter. Ikke alle projekter er kommet på endnu, men det vil komme over den næste uges tid.

Jeg har skippet alle kategorier, så der nu kun er en kategori “iværksætter generelt”, da jeg egentlig breder mig ret meget efterhånden, og det vil måske give mig lidt mere frihed i fremtiden. Fremover vil der nok også komme mere snak om online markedsføring, som er et hot interessant emne for mig i tiden.

Endelig har jeg også fået lavet mig lidt top logo, som en slags branding effekt, med en “cool” business mand. De vil gå igen over hele bloggen, da jeg synes de er meget seje.

Finder du en fejl, hører jeg gerne. Ellers håber jeg bare, at du kommer til at nyde det nye design, som jeg finder simpelt, elegant og nemt at navigere rundt på.

Filed Under: Iværksætter Generelt Tagged With: nyt design, wordpress design

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • …
  • 116
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in