Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

13. juli 2007 by Brian Brandt 1 Comment

Syvsoverdagen varsler om sommeren

Den 27. juni var det Syvsoverdag – en dag som der knytter sig flere gamle vejrvarsler til. Fra gammel tid har man i store dele af Europa med denne dag som skilledag, forudsagt vejret de kommende uger.

Vejrvarsler findes der flere af, men Syvsoverdagen fortæller os om hvordan sommerens vejr vil blive, eller i hvert fald syv uger frem.

Og indtil videre må man jo sige, at det har holdt godt nok, vejret har været gråt og trist, regnfyldt og blæsende, ikke normalt det man forbinder med juli måned.

Vejret på sigt
Rent vejrmæssigt, teoretisk set, kan man ikke sige noget om vejret for en enkelt dag. Kigger man derimod på vejret over en periode, så er det statistisk set således, at er vejret ustadigt sidst i juni og i starten af juli, så vil vejret 7 ud af 10 gange fortsætte ustadigt langt ind i juli måned.

En smule regn på Syvsoverdag behøver derfor ikke nødvendigvis betyde en ustadig sommer – derimod skal man se på den vejrmæssige situation, vi generelt befinder os i.
Og det er så nøjagtigt hvad der er sket, lortevejr hele vejen igennem.

Hvor stammer syvsoverdag fra?
Syvsoverdag er oprindeligt en katolsk helligdag. Omkring år 250 skulle syv kristne unge mænd søge ind i en hule på bjerget Karlion ved Efesos. Deres forfølgere murede hulen til, men da den blev åbent igen 200 år senere, i 447, så vågnede de unge mænd op igen. Men de døde dog straks efter genopvækkelsen.

Vejrvarslet har ikke umiddelbart noget med legenden at gøre, men derimod har det været almindeligt, at man i de gamle vejrvarsler ofte har anvendt kirkelige mærkedage som holdepunkter.

Et sødt lille dyr med en lang vintersøvn er blevet opkaldt efter sagnet om syvsoverne.

Filed Under: Iværksætter Generelt

13. juli 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Eksklusivaftaler og indkøb

Mange finder et produkt som de er vilde med, og så får de den idé, at det kan man da selv indføre fra udlandet og sælge. Og jo mere du finder ud af omkring dit produkt, jo mere spændende lyder det.

En måde at indføre produkter på er eksklusivaftaler. Hvis man kan blive officiel forhandler af et kendt varemærke/brand i DK, så tror jeg har du har et rigtig godt udgangspunkt.
Også selvom mærket ikke er kendt i DK, kan det hurtigt gå hen og blive det, da mange tager en søgning på internettet og vupti, så er der info omkring mærket på engelsk, kinesisk eller hvor du nu kommer fra.

Mange gange findes mærket i DK, men som noget andet. Fx startede Samsung ud med skærme og nu har de både fladskærme og mobiltelefoner. Så hvis man er heldig, kan man være hovedmanden bag deres indføring af et nyt produkt som de ikke orker at indføre i DK, da de ikke tror på det. (måske ikke lige Samsung ;-)). Men mindre virksomheder der har et godt produkt, men ikke viden om Danmark og dens befolkning, hvilket i mange situationer er essensielt.

En vigtig faktor er at handle om rabatter hos producenten. Husk for alt i verden at forhandle om de priser du får… de priser du som regel ser på producentens hjemmeside eller får tilsendt er “listepriser”, dvs at det er et forhandlings-grundlag… jo mere du køber, jo billigere bliver varen som regel.
flere faktorer der kan give en bedre pris er ting som,
– jo flere gange man bestiller
– betaling til tiden
– charmerende indkøber 😉
– baggrunden i orden
– stort salg / dvs køber for flere og flere penge ad gangen

dvs, jo nemmere du kan gøre det for din producent, jo gladere bliver de for dig og jo billigere indkøbspriser kan du få…

Mange vælger også den metode, at de køber hos flere leverandører / producenter, men der spreder du jo så dine leverandører ud på flere fronter og gør dig mere sårbar overfor manglende/dårlig levering… og måske mere investering… samtidig med, at du på den måde vil købe for færre penge hos de forskellige, hvilket nok vil give mindre rabat…

Jeg kan give dig et ex… mit tidligere arbejde købte stål af Sanistål.. du kan gå på saniståls hjemmeside og finde priser. Men fordi dette firma købte en del, fik de altid minimum 50% rabat på “listeprisen”… (og 50% er faktisk meget normalt i den branche og man behøver ikke købe ret meget før man når den kvote.)

Filed Under: Iværksætter Generelt

13. juli 2007 by Brian Brandt Leave a Comment

Definition af humor del 2

Jeg tager lige udgangspunkt i gårsdagens arrangement.
Der var tre stand-up’er på programmet. Først Audrey Castaneda, en spansk dame. Dolph og Wulff, som er utroligt populære for tiden med deres eget show, og så en garvet stand-up komiker, Carsten Bang.

Folk var inviteret til kl. 15, og Audrey skulle på kl. 16. Der sker nogle kommunikationsfejl og hun går først på kl. 18, to timer for sent. Folk har her været i gang med at drikke siden kl. 15 og er lidt berusede, samtidigt med at de er lidt sure over at de skulle vente to timer på underholdning, som de har ventet længe på. Det gør, at Audrey pludselig skal kompensere for mange ting og hun får det meget svært som stand up komiker. Så hendes show bliver pludselig ikke så godt, som det ville, hvis alt havde kørt efter planen. Og så er hun ikke så erfaren, som mange af de andre komikere er.
Men hun gennemfører den halve time, hvor der dog stadig er folk der griner og har det sjovt.

Men ud fra det, kan man også sige, at humor bliver påvirket af mange ting. Havde hun stået i en anden situation, dvs. at hun havde været der til tiden og folk havde været mindre fulde.. så havde oplevelsen også været en anden.

Dernæst kom Dolph så på… cirka en tre kvarter efter Audrey havde været på og der var allerede begyndt at være lynching-stemning inde i salen med de 450 gæster. Og jeg var oppe på scenen et par gange og sige hvornår den næste kom på og det lige før folk havde kastet ølkrus efter mig… 😉
Alle havde jo i et par uger nu gået og ventet på Dolph, da han er meget populær på skolen…
Men Wulff og Dolph giver et fantastisk show og bruger faktisk et ekstra kvarter..
Deres humor er en ny form for humor, hvor Dolph skriger og skråler og sviner alle til…
En enkelt citat; (efter han har taget fire fra publikum op og deriblandt en som er af anden etnisk herkomst).. Da de alle fire er på scenen… Skriger Dolph, ARGGHH han er jo sort.. Det er jo en lille negermusikant…
det er så grov en humor, at det faktisk er sjovt.. det er så grovt, at folk sagtens kan se at det er humor… og det er endda lidt mildt af hvad han nogle gange siger…

Men hvad jeg vil frem til her, er at fordi de faktisk har fundet en anden form for humor, er de blevet vildt populære.. og de kan tillade sig rigtig mange ting… Dolph gik fx og kastede med stole og andre ting han lige kunne komme i nærheden af…

Dernæst går der så en halv time, hvor Carsten Bang så går på…
Han har også alle odds imod sig, da Dolph og Wulff var højdepunktet… men i form af hans erfaring, så river han alligevel et rigtig godt show ud af ærmet… og folk er alligevel ved at være så fulde, at de griner af næsten alt…

Bagefter rydder vi op og går derefter ned i vores fredagsbar, som først lukker kl. 24… og dernede er det hverken Audrey eller Carsten Bang man snakker om, men kun udelukkende hvad Dolph lavede…

Hmm… summa summarum… så skal betingelserne for humor være i orden, før man kan praktisere det rigtigt…  og kan man finde en niche inden for komik, så kan man hurtig blive populær på det..
Hvis du ved hvem Geo er, så ved du også, at han blev kendt på sin meget mærkelig optræden på en scene.. et lille eksempel er hans Delfin-spasser, hvor han hopper rundt på scenen og skriger som en delfin… meget mærkeligt.. og det første han plejer at sige er, Guatamala med en meget forvrænget stemme…

Alt i alt, så er definitionen på humor besværlig, men ret underholdende at udforske.

Filed Under: Iværksætter Generelt

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 109
  • 110
  • 111
  • 112
  • 113
  • …
  • 116
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in