
Det er ikke en hemmelighed, at jeg i mange år har forsøgt mig frem med at tjene penge på internettet. Noget har været mere heldigt end andet, og noget har bare slettet ikke givet noget.
Bloggen her tjener da også nogle småkroner på reklamer, men langt fra til at man kan leve af det, eller få en ferie ud af det, eller har den?
Tjent ved passiv indkomst
Jeg skriver lidt denne artikel for at kunne vise dig lidt, hvad der menes med passiv indkomst, som jeg tidligere har skrevet om. For de indtægter jeg har tjent online, er i princippet passiv indkomst, da jeg ikke bruger tid på at tjene det længere. Det er indtægter der kommer på baggrund af tekst jeg har skrevet, og som stadig står på en af mine hjemmesider, og fremover vil kunne tjene penge på, uden at røre en finger.
Hvilke hjemmesider indtjener så penge for mig
Det er jo ikke kun en hjemmeside som står og tjener penge for mig, men flere forskellige, og med forskellige emner. Nogle er mere opdaterede end andre, nogle er forsøgssider, og andre er helt glemt hvorfor de blev startet.
http://www.kongepoker.dk/ – startet for et års tid siden, ikke opdateret i længe
http://www.konsept.dk/ – et lille eksperiment
http://brianbrandt.dk/ – denne iværksætter blog
Plus et par andre “skumle” sider, som er rent forsøg jeg ikke lige vil fortælle om, men det er nu ikke gjort mig millionær ;-).
Spred dine indtjeninger
Jeg har for nogle år siden brugt Adwords en del til at tjene online penge med, hvor jeg linkede direkte videre til affiliateprogrammer hos eBay eller til programmer for satellitter, men det er efterhånden så overrendt, at det ikke kan betale sig længere. Derfor skal man forsøge at sprede hvor man tjener penge fra, og på den følgende oversigt, kan du se hvor meget jeg har tjent i året 2008 indtil nu. Og der er vidt spredning på hvor pengene kommer fra.
Tradedoubler – 980 kroner
Euroads – 764 kroner
PartnerAds – 0 kroner
Google Adsense – xxx (google censur) kroner
Banner annoncering på Iværksætterbloggen – 400 kroner
Analyse af andres hjemmesider – 400 kroner
Ebogen Webshop Hvordan – Følg med på case 2008
Aweber affiliateprogram – 250 kroner
Commission Junction (CJ) – 560 kroner
Poker Affiliateprogrammer – 1250 kroner
Webdesign jobs til WPDK – priceless
Sammenlagt – 5964 kroner
Tiden online er godt investeret
Hvis man tænker på, at jeg har skrevet 60 – 70 indlæg på iværksætter bloggen i år, en masse indlæg om mærkevare tøj, indlæg om webshop hvordan og meget andet opdatering af blogs og hjemmesider, så burde jeg jo nok have tjent mere. Timelønnen har jo nok været lav, men måske vil det betale sig tilbage over tid, så jeg ser mine indlæg og tid som en investering, der kan gå godt eller skidt.
Andet end direkte indtjening i kroner
Man skal jo ikke kun tænke på antal kroner tjent, man skal også tænke på hvad denne slags investering af tid på internettet kan give en. Jeg har for eksempel fået en masse netværkskontakter, WPDK (min freelancer WordPress) har fået en masse opgaver, både som fulde hjemmesider, eller flere timers rådgivning i WordPress. Jeg har også lavet et par analyser af folks hjemmesider eller webshops, som også har givet noget. Den slags er svær at sætte direkte kroner på.
Jeg kan kun anbefale at man får startet en blog eller hjemmeside, hvor man deler ud af sine erfaringer og viden, da man som regel får tifold igen.

