Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

7. oktober 2011 by Brian Brandt 4 Comments

Fredagslinks – Uge 40

Nu fik jeg sprunget over i sidste uge, da jeg lavede et ClickCast i stedet og nåede ikke mine fredagslinks. Derfor får du lige en længere liste i dag.

Vadskær har lanceret Disk Doktoren

Morten har sammen med IT & PC lanceret en service, hvor du kan få gendannet data fra en USB stick eller harddisk. Jeg har altid fået at vide, at det koster en krig at gå gendannet ting fra en harddisk – og blev derfor positivt overrasket over den billige pris hos Morten aka Disk Doktor.

Dropdown menuer – Hot or Not

Søren har endelig fået færdiggjort hans indlæg om dropdown menuer. Jeg kan afsløre, at han ikke er tilhænger af dem. Læs hvorfor ovre på hans blog.

Frank guider dig til 301 redirects ninjatrick

Det bedste ved nettet, er når folk afslører ninjatricks – og denne gang er det Frank der har guidet via video, tekst og billeder til hvordan man 301 redirecter et helt website. Men vær advaret, det bliver meget teknisk.

Artikeldatabase.dk er gen-indekseret

Det er endelig lykkedes mig at få artikeldatabase.dk re-indekseret i Google. Det er dog gået ud over alle folks links, som er blevet “nofollow”. Det var udslaget der gjorde, at Google igen indekserer den. Det gør også, at den nu kun kan bruges til hvad den var tiltænkt til i første omgang – gode artikler der kan tiltrække besøgende, og give en Adsense indtægt til de gode forfattere.

Pt er den lidt overtaget af svenske artikler, fra en eller anden SEO mand for Smartgirl.se – jeg ville overveje at få mine SEO penge igen, hvis jeg var Smartgirl.se. Der er kommet masser af artikler selvom ingen af dem var indekseret overhovedet. Ret meget SEO arbejde er spildt der – det er over 100 artikler alene skrevet til Smartgirl.se.

Så nej – artikeldatabase.dk kan ikke bruges til linkbuilding. Men gør du det godt, kan den skabe masser af gode besøgende til dit website.

Webmaster tools statistik i Google Analytics nu for alle (engelsk)

Google har eksperimenteret med at få den værdifulde information fra Webmaster Tools ind i Google Analytics et stykke tid – og det er nu en realitet. Linket herover tager dig til en artikel på SEOmoz der uddyber hvad det er godt for.

Gratis musik / mp3 filer til podcast og lignende

Jeg har fundet en intro til mit podcast, ClickCast på FreePlayMusic. Det er gratis (det meste) og har egentlig et meget fedt interface til at finde musikken. Du kan filtrere på et hav af forskellige ting, som instrument, rytme, stemning etc. Husk bare lige at kigge på rettighederne af det nummer du finder.

Filed Under: Fredagslinks Tagged With: 301 redirect, artikeldatabase, clickcast, dropdown menu, gendannelse, gratis musik, seo

6. oktober 2011 by Brian Brandt 5 Comments

Skræmmer Facebook Like knappen dine besøgende ?

Skræmmer Facebook Like knappen dine besøgende ?

Jeg fik en interessant case om Facebook marketing fra Peter den anden dag, der driver webshoppen Coolskins der sælger skins til din laptop, iphone, ipad eller lignende, som jeg har tænkt lidt over, og vil forsøge at besvare hans spørgsmål her på bloggen.

Mail fra Peter

Vi ville gerne udvide vores fangruppe på Facebook og har i en periode brugt Facebooks egne reklamer til at skaffe opmærksomhed og nye “likes”. Men vi synes generelt, at Facebook reklamer er for dårlige og for dyre. Vi tænkte i stedet, at vi ville gøre noget andet.

Flere fansider har skjulte sider med rabatkoder til deres fans. Problemet med disse er, at man rent faktisk skal få brugeren ind på Facebook for at gøre dette rigtigt synligt. Vi tænkte, om der var en måde, hvor vi kunne trække dette ud af Facebook og enten øge vores omsætning og/eller øge vores fangruppe.

Vi programmerede et lille script, der arbejder sammen med Facebook’s egne plugins. Programmet undersøger, hvorvidt brugeren er medlem af vores fangruppe – og præsentere en rabatkode til fri fragt, hvis dette er tilfældet.
Hvis brugeren endnu ikke er medlem, så tilbyder den medlemskab mod at afsløre rabatkoden.

Vi er derfra gået fra fri fragt til 15 kr. til fragt og håndtering.

Vi betaler reelt set 15 kr. per fan – men penge vi ikke tidligere har beregnet med.

Tror du, at det vil betydeligt negativt påvirke vores konvertering at lokke folk på denne måde til vores Facebook gruppe? Vil metoden skræmme flere, end vi får ind i fans eller øget omsætning?

Hvad tror du om dette? Er det smart?”

Mit svar om Facebook Like marketing

Først og fremmest, så synes jeg det er rigtig godt udført og bestemt godt tænkt med jeres integrering af Facebook Like knappen i jeres webshop.

Her er et screenshot af deres Facebook boks implementeret: (klik for stort billede)

Facebook marketing via like

Jeg har selv lige gennemført et køb af et iPhone 4 cover med unikt design – glæder mig til at modtage det – og der syntes jeg faktisk ikke den var ret tydelig. Det var mere en tilfældighed, at jeg så den. Mine øjne fokuserede meget på den orange knap ”gå til bestilling”.

Hvis I kunne – ville jeg nok vælge at flytte rundt på de to kasser, ”Facebook” og ”Rabatkoder”.

Sidebemærkning: Jeg ville ikke kalde den ”Rabatkoder” – det gør at folk vil forsøge at google rundt efter en rabatkode, og i tilfælde holde folk fra at købe. Kald den i stedet ”Kommentarer”.

Endnu sjovere kunne være, hvis du lavede en A/B splittest på placeringen og kom herind efterfølgende og fortalte om resultatet.

Selve knappen jeg skal trykke på for at ”like” falder meget i med baggrunden. Den ville jeg gøre mere tydelig.

Det var det brugermæssige / konverteringsoptimering. Nu til dit egentlige spørgsmål – skræmmer det dine besøgende.

Skræmmer Facebook boksen de besøgende

Nej – det tror jeg ikke det vil. Folk bliver efterhånden bombarderet med Facebook like knapper over alt – vi skal efterhånden like alt hvad vi laver. Lige fra et toiletbesøg på 7-eleven til koncerten med Finn and the Funny Boys til Dalager Marked i Borris.

Derfor tror jeg måske jeres Facebook boks vil falde lidt i med alt det andet Facebook marketing der sker – muligvis også derfor jeg selv overså den i første omgang.

Nogle vil se det som en mulighed for at score 15 kroner, og når de har modtaget varen, så ”unliker” de jeres Facebook Side. Sådan er det, og det kan man ikke lave om på (selvom Facebook hjælper jer godt på vej ved at gøre tingene møgbesværligt).

Resultatet

Jeg håber du kommer tilbage og deler lidt tal med os senere, for jeg synes det er godt tænkt og udført – så det klare facts vil gøre os klogere på, om dine besøgende også synes det.

Hvad tror du – skræmmer du dine besøgende ved at bruge Facebook Like, enten på Coolskins måde eller generelt bare ved at have det i din webshop ?

Filed Under: E-handel, Læserspørgsmål, Online Strategi, Sociale Medier Tagged With: facebook, facebook like, facebook marketing

27. september 2011 by Brian Brandt 5 Comments

Viral video fra Carlsberg

Det er altid fantastisk, når nye virale videoer dukker op. Denne gang er det Carlsberg der har været kreativ. Jeg syntes lige den skulle deles med dig, hvis du ikke havde set den.

http://www.youtube.com/watch?v=RS3iB47nQ6E

Filed Under: Online Strategi, Sociale Medier Tagged With: viral marketing, viral video

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 33
  • 34
  • 35
  • 36
  • 37
  • …
  • 178
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in