Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Ebøger af Brian Brandt
  • Kontakt

5. maj 2014 by Brian Brandt 4 Comments

Blogging skal genfødes

Blogging skal genfødes

Jeg har længe haft det dårligt over aktivitetsniveauet på denne blog. Der har kun været cirka 10 indlæg de sidste 12 måneder.

Det skyldes primært, at alt min fokus har været på mit nyhedsbrev, som er udkommet ugentligt i snart 2 år.

Blogging er en truet race – nogen skal gøre noget

Som jeg skrev i mit seneste nyhedsbrev – “jeg har været utro” (det emnefelt slog faktisk åbningsrate rekord) – så vil jeg genføde min blog.

Jeg vender systemet rundt. Bloggen kommer først – og nyhedsbrevet “syndikerer” så mit indhold.

Først spurgte jeg mine nyhedsbrev læsere, om det var en god ide. De svar er jeg meget glade for – og tænkte du også skulle have del i svarene. (Bemærk nogle svar har mere end 100% – hvilket skyldes jeg kom til at gøre det muligt at svare på flere svar – dumme mig 🙂)

laeser-du-rss

vil-du-afmelde-dig

vil-du-hellere-kun-mails

Trofaste læsere

Spørgsmål nummer 2 gjorde mig rigtig glad. 91% vil fortsætte med at være på mit nyhedsbrev.

Nummer 1 var lidt omkring RSS. Der er ikke ret mange der bruger det længere. Jeg selv er også gået en del væk fra det.

Derfor vil jeg i stedet bruge nyhedsbrev og sociale medier til at lade folk “følge” mit indhold.

Fremtiden på denne blog

Jeg vil gøre et slag for, at vi får bloggingsfæren i gang – og min mission bliver at få sat blogging på dagsordenen igen.

Du vil fremadrettet kunne finde minimum 1 indlæg i ugen – og sikkert også meget mere end det.

Jeg håber du vil være med til at debattere på bloggen og jeg kan være med til at sparke liv i din blog igen.

Filed Under: Nyheder

8. august 2013 by Brian Brandt 1 Comment

Gentur med Bravo Tours til Costa del Almeria

Nogle husker måske at jeg for et par år siden var afsted med Bravo Tours på charterferie og det var en ret uheldig oplevelse, som resulterede i flere hundrede sure gæster og mig en tur i Basta.

Efter den oplevelse var lysten til at rejse med Bravo Tours ikke særlig stor. Et års tid efter blev jeg inviteret forbi Bravo Tours til en kop kaffe, hvor jeg fik forklaret sagen fra deres side. Der er jo ofte to sider af en sag, og Basta valgte at tage det primært fra gæsternes side.

Det var en interessant samtale, og jeg fik indblik i, at tingene var gået skævt for dem på den pågældende rejse, og alting løb fuldstændig fra dem. De erkendte overfor mig, at de på det tidspunkt ikke vidste hvordan de skulle tackle sagen. Noget de sidenhen har arbejdet meget med at få styr på.

En chance til

Derfor besluttede jeg mig for, at ville give dem en chance til. Den fik de lov til, da den nøjagtig samme gruppe af personer som var afsted første gang, igen skulle afsted på en fællesrejse. Så kunne vi se, om Bravo Tours igen kunne leve op til vores tidligere positive oplevelser vi har haft med dem.

Denne gang var det ikke samme destination som sidst, men i sydspanien, faktisk på en helt ny destination for Bravo Tours – Costa del Almeria, Roqeutas del Mar.

Resten af denne artikel kommer til at handle om den oplevelse og Bravo Tours håndtering af den nye destination.

Opsummeret – så anbefaler jeg gerne at tage med Bravo Tours, så ta’ du bare en af deres billige afbudsrejser.

Afrejse med kage

Afrejsen var umådelig tidligt, hvilket har sine fordele og ulemper. Vi skulle møde kl. 05 i Billund lufthavn. Til gengæld er vi så ved hotellet i Spanien allerede ved middag, og kan få en dag ud af det.

Ved checkin blev vi inviteret til reception ved ”gate”, da vi åbenbart var det allerførste hold de sendte til Costa del Almeria. En reception der bestod af en cupcake og juice. En cupcake kl. 6 om morgenen var måske lidt skudt ved siden af, og jeg savnede i stedet en rundstykke og kaffe. Nå, men en rigtig fin kage, og ret cool gået, at Bravo Tours troppede op med folk så tidligt.

Turen derned – og forkerte værelser

Turen derned gik uden problemer, og der stod en 3 – 4 Bravo Tours personer i den spanske lufthavn og tog imod os, og førte os til de busser vi skulle med.
På bussen mødte vi vores guide, Lasse. En storsmilende og pæn positiv person. Det var noget han havde prøvet før, en god portion historie og de praktiske oplysninger der nu var nødvendige.

Vi ankom til hotellet, og skulle have tre værelser ved siden af hinanden. Desværre var vores værelse på en helt anden sal end de to andres. Noget vi havde lagt ret meget vægt på, da vi bestilte vores rejse hos Bravo Tours.
Det fremlagde vi for guiden, og efter lidt snak med det spanske hotel personale, blev vi på mirakuløst flyttet ned ved siden af de andres værelser.
Beklager til dem der fik ændret deres værelse også på grund af os – hvis I overhovedet opdagede det. Tak til en hurtig guide og en sej spansk hotelmand.

All inclusive med servering

Nu var kufferterne på plads i værelset og vi strøg ned i restauranten, hvor vi skulle indtage vores frokost. Vi havde alle all inclusive, noget der er en rar ting, når man har børn med.

Det var en rigtig pæn restaurant, og vi fik placeret os ved nogle borde. Med det samme var der et par tjenere, for at spørge hvad vi ville have. Imponerende med tjenere på en all inclusive aftale. Og det holdt hele ugen, hvor de altid hurtigt var der til at tage imod bestillinger fra os.

Lad os bare tage maden her – den var faktisk rigtig god. Der var aldrig to dage med det samme mad. En meget stor buffet, som havde en god variation, så der var altid noget, både til børn og voksne. Den faste ”grøntsag”, pommes frites, var der altid til frokost og aftensmad – det kan børnefamilier godt lide.
Der stod også altid en kok eller to og stegte kød direkte på panden, så det var ikke buffet-kød der havde lagt og blevet tørt.

Jeg var specielt glad for de mange forskellige slags fisk de diskede op med, og altid ufattelig store tomater, frisk salat og oliven. Almeria provinsen er en af de største tomatplantager i hele verden – og det var dælme også gode tomater.

Dessert var der også med is hver dag, spanske traditionelle kager og ellers andre mere eller mindre spændende typer.

Morgenmaden var bl.a en typisk engelsk brunch inspireret buffet, og muligheden for at få lavet pandekager af en kok. Det gjorde morgenmaden til en fornøjelse – pandekager med sirup, mums.

Rene værelser og hotel

Værelserne var som hotelværelser nu er, ret små og næsten kun plads til sengen. Det er nu heller ikke der vi skulle opholde os mest alligevel. Der var dog badekar, altan og et TV. Til gengæld var der god service i forhold til rengøringen – de kom hver eneste dag og gjorde rent, nye håndklæder og redte sengen.

Zoraida Resort hotel som vi var på, er et ganske stort hotel. Der var udskænkning i tre forskellige barer, og vi kunne gå over på søsterhotellet, Zoraida Resort og få udskænkning ligeledes. Så fadøllet var altid i nærheden.
De forskellige barer var fyldt med et rigtig venligt spansk personale – de snakkede ikke så meget engelsk, men var altid klar med et smil og et forsøg på at forstå vores fagter.

Lækkert poolområde med vandrutsjebaner

Zoraida Resort er to hoteller slået sammen, så der er rigtig mange værelser, og det gav også et kæmpe poolområde, med et ret stort badeområde, og et større vandområde til børnene. I det område var der både piratskib og vandrutsjebaner. Faktisk ganske sjove vandrutsjebaner, som jeg også fik en del ture i. Det var et område børnene var helt vilde med.
Der var samtidig også en del livreddere omkring pool området, som hjalp og guidede de vandglade, hvilket vi var ret imponerede over.

Hver eneste dag på faste tidspunkter, havde hotellet deres helt eget underholdningsteam, som de kaldte ”Animacion”. De var gode til at aktivere børnene med bowling, tegne og male aktiviteter. De var rigtig gode til at tale engelsk. Nu rejste vi uden for højsæsonen – jeg ved at der i højsæsonen er danske guider som laver aktiviteter for børnene. Vores børn kunne sagtens aktiveres, selvom det hele var på engelsk.

Stranden er en stenstrand, eller en slags perlegrus. Det var ikke nemt at løbe rundt i, men du kunne sagtens gå uden sandaler i det. Hver eneste dag kørte en ordentlig traktor rundt og samlede tang ind. Det gjorde, at stranden var forholdsvis ren hele tiden. Det var en ret ”dyb” strand, med grus ret langt ned til vandet, så masser af plads at sole sig på.

Bravo Tours guider blev ikke brugt

Jeg ser det lidt som en positiv ting, at vi faktisk kun brugte de danske guider en gang. Hotellet sørgede for os hele vejen igennem, så det var kun ved ankomst og hjemrejse, at vi fik en snak med guiderne. Vi kom aldrig på nogle af de mange ture, det var muligt at tilmelde sig. Jeg var et smut til informationsmødet, og Lasse, vores guide, kom igen med en portion historie, en portion praktiske oplysninger og sit store dejlige smil.

Den eneste gang vi brugte en guide, var dagen før afrejse, for vi skulle først med bussen kl. 19, og vi var lidt i tvivl om hvorvidt vores ”all inclusive” kunne bruges dertil. Det kunne det ikke – vi tjekkede ud kl. 12, og fra der var der lukket. Ikke fordi det gjorde alverden, men vi skulle jo lige finde lidt frokost til børnene.

De negative sider

Først et par af de negative. Det var ikke sjovt først at skulle hjem kl. 19 på hjemrejsedagen – specielt ikke når ”all inclusive” ikke virkede fra kl. 12. Når man skal hjem, vil man bare gerne hjem – men sådan var præmissen nu.

Legepladsen der var ved børnepool området var en stål konstruktion. Jeg har bare et eller andet overfor sådan nogle, og lader ikke mine børn lege på det.

Jeg ved ikke om det skyldes, at vi var der lidt udenfor sæson, men Roqetas del Mar var ikke synderlig spændende. Det virkede lidt dødt nede i midtbyen. Der var et storcenter vi tog ud til, som ikke helt levede op til vores forventning om et storcenter. Var i hvert fald noget mindre end Herning Centret som vi er vant til.
Det var et storcenter, som Bravo Tours guiden havde snakket op.

Muligvis igen fordi vi var uden for sæson, men hotellet havde et ret stort antal pensionister som gæster. Spillegale pensionister. De spillede ufattelig meget ludo og backgammon, og spillede kort overalt på hotellet. Det var også primært spaniere på hotellet, men mon ikke Bravo Tours får lavet om på det de næste par år.

Spisetiderne var ikke just dansk standard. Morgenmad fra kl. 08 til 11, frokost fra 13 til 16 og så aftensmad fra 19.30 til 23. Vores børn står normalt op kl. 6.30 og går i seng kl. 19.30 – så der var lige noget tilpasning der skulle klares de første par dage. Det er spansk kultur, så det må vi jo bare indordne os under.

De positive sider

Ingen tvivl om at vandrutsjebanerne var et kæmpe hit. Maden på hotellet var fremragende og personalet hyggelige, sjove og hjælpsomme.
Bravo Tours har fundet et rigtig godt hotel og spottet et skønt område med en god strand. Specielt de mange friske grøntsager der gror lige i baghaven, giver et ekstra lækkert pift til maden.

Der var gratis Wifi på hotellet – rart når man er en internet-junkie som mig. Det virkede dog bedst nede ved receptionen. Personligt var jeg også et par gange i træningscentret i kælderen – gamle maskiner, men de var der da, og det var en fin service.

Fedt at der var aktiviteter hver eneste dag til børnene. Der var også underholdning flere aftener, med Flamengo dansere, tryllekunstnere og dans. Der var faktisk også et diskotek i kælderen, men den nåede jeg aldrig ned på.
De rene værelser hver eneste dag, gjorde opholdet på værelserne til en fornøjelse.

Opsummering på Costa Del Almeria, Zoraida Resort

Det var en rigtig god ferie for os – der er ikke mange fingre at sætte på det hele. Gode barer, god restaurant og et fedt pool område – så behøver du ikke ret meget mere på charterferien. Så er stemningen der helt af sig selv hele ferien igennem.

Da vi ankom til Billund lufthavn, mødte et par Bravo Tours guider os – rent godt klaret kl 24 om aftenen. De havde endda gjort en morgenmadspakke med mælk, rugbrød, ost og youghurt. Det var vi glade for næste morgen. De havde også arrangeret 2 flamengo dansere – så vi lige kunne få den sidste spanske stemning med – ret sejt gået.

Bravo Tours har levet helt op til vores krav om en god charterferie – og vi vil ikke have et problemer med at rejse med dem igen.

Filed Under: Nyheder

23. oktober 2012 by Brian Brandt Leave a Comment

Nominer gode artikler til SEMaward

Sidste år var jeg lidt efter SEMaward, da jeg ikke mente, at selve formen var strikket særlig godt sammen.

Jeg gik selv hen og vandt i bedste video-kategorien med min “WordPress SEO video“, så det var jo en ambivalent fornemmelse :-).

Nu må jeg jo hellere råbe lidt op, og fortælle at alle kan nominere i år og at SEMaward er begyndt at tage nomineringer ind.

Du kan nominere lige her.

Hvad skal du nominere ?

Du skal udvælge exceptionelle artikler der er skrevet i 2012. Jeg kan jo ikke diktere, men vil da lige rette din opmærksomhed hen på nogle af mine bedste indlæg i 2012.

  • Launch af webshop – et roadmap (en gennemgang af, hvad jeg gjorde inden start af Sovedyret.dk)
  • Sjov måde til nye opdateringer på Facebook (kreativt video indslag til, hvordan du kan finde på hvad du skal skrive Facebook opdateringer om)
  • Hvad f… laver de 97 andre besøgende (artikel om, hvorfor der er kun 2-3% af dine besøgende der konverterer)
  • Affiliate markedsføring – tag ikke røven på dine affiliates (artikel der beskriver hvordan nogle annoncører ikke tænker sagen igennem)
  • Interview med Lone der har 8.000+ followers på Pinterest (få et indblik i en af danmarks mest fulgte Pinterestere)
  • Webshop platform valgt – hvad nu? (en artikel der går dig slavisk igennem korrekt opsætning af din webshop)
  • Google Analytics tracking på subdomæner (H.P. har skrevet et lille teknisk hack til Google Analytics)

Filed Under: Nyheder Tagged With: semaward

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • …
  • 8
  • Next Page »

Det bedste webhotel

Hvis du skal have en hjemmeside og gerne vil have et billigt, men stabilt og fornuftigt webhotel, så brug Simply (tidligere Unoeuro):

Suveræn Hosting

Det bedste Chat system

Powered by LiveChat

Seneste indlæg

  • Ny tilværelse som lønslave
  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2023 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in