Denne gang i “Når bundlinien bløder” var det Niels Verner fra Flex Acoustics der var i problemer.

Han havde patent på en løsning med at skaffe bedre akustik i sale og på spillesteder. Det var en ting han havde vundet Venture Cup, samtidig med at en investor havde smidt 1.5 millioner kroner i nakken på ham. Han havde set et problem i hans egen arbejdsgang, og det ville han løse. En simpel ide med en luftmadrasagtig “isolering” af lyd.

Mentoren var denne gang Poul Plougmann, som tidligere har været chef hos Lego, men som nu kører rundt og coacher topchefer.

Niels Verner har nogle problemer

• Han er ikke produktudvikler
• Har overhovedet ikke tænkt i salg endnu
• Har ingen showcase, kan ikke vise sit produkt til potentielle kunder
• Bruger ikke sin tid rigtigt

Specielt det at han ikke kan tænke længere end at han har et godt produkt, som han ved virker, kan jeg nikke meget genkendede til. Jeg arbejder selv som udviklingsingeniør til dagligt og ser gang på gang folk der ikke har den helt store sans for udvikling. Det er noget som kan koste rigtig mange penge, hvis man ikke tænker sig om.

Det kunne man også høre, da Niels Verner fortæller, at han ofrede 100.000 kroner på noget, som ikke blev til en dyt. Det er produktudvikling, og jeg har været med til at skrotte endnu større investeringer end 100.000 kroner.

Han agerer dog som en ingeniør, for han ved ikke hvornår nok er nok. Han bliver ved med at ville lægge sidste detalje på tingene, hvilket gør at man hurtigt taber mange timer. Hvis man laver et cut, og går i gang med at tænke på salg, skaber man istedet en grobund for at du kan anskaffe flere udviklere og derved et bedre produkt. Produktet bliver som regel aldrig det meget bedre af at man finpudser tingene for meget. Ofte bliver man ved i detaljerne, da man er lidt bange for at tage det sidste skridt, at lade kunden se og prøve ens produkt.

Poul Plougmanns guldkorn

• På et tidspunkt skal man bare sige, “nu bliver det bare ikke bedre”
• Flex Acoustic skal have en showcase
• Prioriter din tid ordentlig, brug tiden på det rigtige
• Sammensæt en gameplan, hvad er det næste skridt
• Det giver optimisme at se sit produkt komme på markedet

Man kan ikke sælge teknik, man kan sælge oplevelser

Hele min fredag aften er blevet brugt på at bage pølsehorn. Ikke bare et par stykker til madpakken om mandagen, nej, 100 stk, da min kæreste holder åbent hus i anledningen af at hun er blevet færdig som pædagog. Så imens hun er til dimittendfest og drikke sig en kæp i øret, ja så stor jeg i køkkenet og kaster med mel, æg, mælk og banker for livet løs i en livløs dej.

Men det at bage 100 stk pølsehorn har lært mig et par ting:

• Det tager 4 kilo mel, 4 liter mælk, 2 pakker gær og andre småting.
• Ford har ikke levet forgæves, samlebåndsarbejde er vejen frem.
• Hele bageriet tager ca. 4 timer med Fords samlebåndsarbejdehjælp.
• Man kan sagtens få en håndledsskade ved at ælte så meget dej ud.
• Det giver enormt meget goodwill hos kæresten og man har nu et trumfkort at hive frem i pressede situationer.
• Der er en uskreven regel om, at man skal spise et pøllehorn for hver plade man tager ud af ovnen.
• Man kan godt få ondt i maven af at spise 10 pøllehorn på 3 timer.
• Vand og mel blandet på et bord er ikke nemt at få af.

Hvad er moralen så?

• Det er vigtigt at have alle ingredienser/råvarer for at et produkt kan blive færdigt.
• Samlebåndsarbejde betaler sig rent tidsmæssigt.
• Få fat i et maskineri til at udføre dine opgaver, da arbejdsskader kan blive dyre for dig.
• Det er altid godt at gøre en tjeneste, da du som regel får det ti-fold tilbage, hvis ikke, så har du stadig gjort en god gerning og kan føle dig tilfreds over det.
• Spis aldrig mere end du reelt kan spise, for kroppen har ikke brug for det og kan ende i overvægt og ondt i maven.
• Skraberen er opfundet, husk nu at brug den inden du står med en klud og skrubber.