Den sidste stykke tid har jeg oplevet en del i mit erhverv som freelance blog designer, og tænkte at jeg lige ville reflektere lidt over dem. Det kommer nu dig som læser til gode. Der er både gode erfaringer, men også dårlige erfaringer.

Sørg for at udarbejde en kontrakt

Jeg er flere gange kommet lidt i klammeri, da jeg ofte har været meget naiv og alt for godtroende overfor kunder. Det har resulteret i, at jeg enten har måtte bøje mig og arbejde flere timer end egentlig beregnet i første omgang, eller at kunden har krævet meget mere end hvad vi først aftalte. Og da kunden altid har ret, så har jeg som den service mindede webdesigner lade komme kunden til gode og egentlig tabt en del fortjeneste.

Sørg for at have en standard kontrakt liggende, som du hurtigt kan tilføje det du aftaler med din kunde. Skriv meget specifikt, hvad den fastlagte pris indeholder og send så kontrakten til kunden og få dem til at sende en accept tilbage. Det er nok med en accept på email.

Advokat Jacob Tøjner skrev en lidt rodet, men god artikel om hvordan en standard kontrakt kan se ud.

Vær meget sikre på den aftalte pris

Jeg har været ude for at skulle løse en lidt speciel opgave, hvor jeg ikke kunne forudse hvor mange timer jeg skulle bruge på opgaven. Derfor gav jeg et overslag på et tidsforbrug, men forklarede at jeg ikke havde prøvet det før, og det kunne overskrides. Da jeg er overskredet tiden med 2 timer (blev fanget af hvor spændende det var), fortalte jeg at det tidsmæssigt havde taget lidt længere tid, og at der stadig var ting at gøre.

Det blev der ikke reageret på, og jeg fortsatte et par timer med at få tingene 100% på plads. Jeg overskred planen med 4 timer, og sendte derefter en regning med en kort forklaring. Det gik selvfølgelig således, at kunden ikke ville betale mere end det overslag jeg havde givet i starten. Den måtte jeg så sluge, og tage som en dyr lektie lært. Så derfor, få fastlagt en pris og skriv det i kontrakten. Hvis det er en speciel opgave, som er svær at give en pris på, så lav dig en buffer, og hvis opgaven går godt, så vend tilbage til kunden med en lavere pris end først antaget. Se det er god service.

Sørg for at have referencer, ikke kun billeder

Processen for at folk finder en freelancer er delt op i to step.

1. De spørger rundt i deres netværk efter en god freelancer, der kan løse netop deres opgave.

2. Dernæst kigger de på freelancerens referencer.

Det første step kan du ikke gøre ret meget ved, andet end sørge for at gøre et godt stykke arbejde for andre, så det rygtes at du er dygtig. Leverer du et godt stykke arbejde eller service, så skal det også nok komme dig til gode senere. Det har det allerede gjort mange gange for mig, og jeg har faktisk aldrig brugt en eneste krone på markedsføring (andet end mine visitkort).

Dine referencer derimod kan du 100% selv styre.

Du kan selv vælge om du vil lave noget for en kunde.
Du kan selv sætte dit præg på designet.
Du kan selv sørge for at yde en ypperlig service.

Når du har tilfredse kunder, så skal du huske at få en anbefaling fra dem. Det er helt okay at spørge din kunde efter endt opgave, om de ikke lige vil skrive en personlig anbefaling du kan smide på din hjemmeside. Det er noget af det bedste du kan have blandt dine referencer, ikke fancy billeder, men ægte anbefalinger skrevet af dine kunder. Det er endda noget som en potentiel kunde kan tjekke op på er korrekt.

Hvilke erfaringer har du gjort dig som freelancer?

Jeg vil også eje en forretning der sælger børnetøj og babyudstyr. De forretninger tager mænds underbukser og hiver dem så langt over nakken, at det efterlader røde spor under øjnene. Nu skal jeg forklare.

Det største salgstrick er at bruge frygt

Hvis det er gået forbi dit skarpe læserøje, så er min kæreste gravid, og datoen er sat til i slutningen af december. Vi var så på togt i Babysam i lørdags, og tilbragte så lang tid derinde, at jeg kunne nå at gå på toilettet to gange, og undervejs modtage en klipning der tog 45 minutter.

Vi havde en A4 lang liste, plus min kærestes ekstra skriblerier af ting der skulle købes. Og hver enkelt lille ting skulle åbenbart diskuteres en halv time, inden man kunne tage den beslutning, at vi lige ville tænke over det.

Tilbage til frygten. For det er lige præcis det som Babysam og andre babyudstyrsforretninger sætter i min kæreste og jeg. Det skal være den rigtige autostol med rigtig sikkerhedssele og ekstra puder så den ikke får blå mærker. Der skal da også være isofix, selvom det koster flere tusinde ekstra og egentlig kun er bekvemmelighed. En autostol koster hurtigt 3.000 kroner, for den til 999 kroner kan man jo ikke bruge. Den har jo ikke en rigtig sikkerhedssele. Hvilken producent laver en autostol som ikke er sikker?? Jeg spørger bare.

Et badekar skal åbenbart have en indsats til 200 kroner, da den jo ellers risikerer at drukne. Jeg druknede ikke i mit orange badekar da jeg var en baby.

En barnevogn skal jo også være Emmaljunga og have en hulens masse tilbehør som jeg synes burde være en obligatorisk ting. Udstyr der skal købes efter selve barnevognen er købt er: madras (wtf?), rullemadras, myggenet, regnslag, babylift, pusletaske, hjulovertræk, etc. Og jeg skal hilse at sige, sådan noget ekstra udstyr er ikke billigt.
(Nu er jeg så heldig at have nogle dejlige svigerforældre der sponsorerer barnevogn og udstyr, men alligevel).

Dyrt babyudstyr er ikke nødvendigvis kvalitet

Du skal ikke tro, bare fordi du køber det dyre babyudstyr, at det så er kvalitet. Jeg gik en del af udstyret igennem med mine ingeniørøjne på, og fandt specielt mange af plastprodukterne til at være direkte elendig konstrueret.

Jeg så fx en potte, som var fyldt med sugninger, som kunne ses på forsiden. Der var nærmest ingen rundinger på, hvilket giver kærvvirkninger, der gør at plasten nemmere har ved at sprække og gå i stykker. Og det var vel og mærket ikke en 10 kroners genstand, nej, den kostede såmænd 149 kroner. Produceret i Kina til måske 5 kroner.

Et legetæppe havde grimme syninger der var alt for synlige, samtidig med at noget af legetøjet der hørte til aktivitetstæppet igen havde synlige sugninger og havde små plaststumber siddende efter indløbet. Stumber der kan rive godt og grundigt i barnet. Dette var vel og mærket et aktivitetstæppe til 599 kroner.

Hvad gør man så?

Ja, hvis du har svaret på det, så hører jeg gerne. For man kan jo ikke købe brugt udstyr, det ved man jo aldrig hvad har lavet. Man kan jo heller ikke købe det i Bilka, for det er da ikke godt nok til vores barn. Og bygge tingene selv går heller ikke, da det både tager tid og kræver mere end mine evner. At købe tingene over internettet er som regel heller ikke billigere.

Har du svaret, eller måtte du også tvinges 4 – 5 timer i Babysam, samtidig med at dit dankort smelter mønterne i din pung efter besøget?