Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

31. december 2008 by Brian Brandt 6 Comments

Året der gik 2008 på iværksætter bloggen

Det er altid en god idé at kigge tilbage på året der gik, reflektere og perspektivere over hvad der er sket, for igennem det at lære noget som kan bruges i fremtiden. Derfor vil jeg prøve lige kort at summere op hvilke tiltag jeg har startet i årets løb, hvad der gik godt og hvad der gik knap så godt.

Case 2008 – Webshop Hvordan

De der også læser Mikaels AntPhilosophy blog, ved at jeg kørte en case 2008, som gik ud på, at vi skulle holde fokus på en helt speciel opgave, og kun koncentrere os om den. Tanken bag var god, da man ofte som en iværksætter har det med at ville starte nye ting om konstant.

Fokus kunne jeg ikke rigtig holde, men jeg nåede målet på de 200 jeg havde sat mig fra start. Jeg nåede det endda hurtigere end forventet, så det var vel en positiv succes. Og jeg lærte ufattelig meget omkring markedsføring igennem sociale tjenester og andre billige alternativer til store markedsføringskampagner.

Bogen kan købes her – Webshop Hvordan

WPDK – WordPress design

Dette tog virkelig om sig i 2008. Jeg startede ud momsregistreret juli 2007, og kan derfor kun sammenligne med de sidste 6 måneder. Men omsætningen over de sidste 6 måneder i forhold til 2007, var på ca. 400%, hvilket jeg mener er helt fantastisk. (og nej, det er ikke regnet med 1000 kr i 2007, og 4000 kr i 2008), vi snakker væsentlig højere tal. 🙂

Og det ser ud til at efterspørgslen på mit WordPress rådgivning, installation og design fortsætter ind i 2009, da jeg allerede har planlagte opgaver til d. 1. februar, hvor jeg starter 100% ud igen efter min barsel.

Firmaet kan du læse mere om her – WPDK – WordPress ekspert

Forlaget Myll – ebog udgivelse og salg

Dette er mit store projekt for tiden, som tager en del af min fritid. Der har allerede været en stor interesse fra forfattere der gerne vil have lavet deres bøger om til ebøger, og sælge igennem www.myll.dk.

Det er også det vigtigste lige nu, at finde ebøger som kan sælges igennem forlagets bogshop.

Vi er nogle stykker der kæmper på livet løs med at få hjemmesiden op og køre, med undersider til forfatterne, og en stærk webshop der kan håndtere salget af alle ebøgerne.

Så vil du være med i en stærk forsamling af ebøger, må du endelig tage kontakt, også gerne hvis du kender folk som ønsker at udgive en ebog.

Forlaget accepterer alle slags bøger, både skønlitteratur, faglitteratur, semesterprojekter, afhandlinger, rapporter, digtsamlinger.. simpelthen alt hvad der er skrevet. Forlaget Myll tager sig af alt det tekniske (ISBN nummer, pdf konvertering, betalingsløsning etc), du skal bare koncentrere dig om at skrive ebogen og markedsføre den.

Læs mere om forlaget her – Forlaget Myll

WordPress Themes, nyheder og kodning

Jeg fik startet så småt op på en hjemmeside jeg længe gerne ville starte. En blog om WordPress themes, nyheder om WordPress og forskellige gode råd om hvordan du designer og koder de forskellige ting i WordPress themes.
Der fik jeg også skrevet en rigtig god og lang artikel om den komplette installation af WordPress. En guide du bør læse, du kunne jo have overset noget.

Find gode themes her – WordPress Themes

Twitter mania

Jeg er blevet bidt af en skidt fugl, kaldet Twitter. Det er en social tjeneste, som kaldet mikroblogging, hvor man egentlig skriver små indlæg på max 140 ord. Det giver en helt speciel måde at kommunikere på, hvor man fatter sig i korthed, og kommer enten med gode henvisninger eller små spørgsmål.

Det har taget specielt fart, efter jeg fik min iphone, hvor det er nemt, hurtigt og sjovt at kommunikere med.

Find min Twitter profil her – Twitter Brian Brandt

Min datter – Luna Liv

D. 19. december var uden tvivl den lykkeligste dag i mit liv indtil nu. Der kom min datter til verden, Luna Liv. Der kan ikke sættes noget til sammenligning med hvilke følelser man får når det sker. Den far der ikke græder når ens barn kommer til verden, har ikke fortjent den lykke det er.

Luna Liv er født med det man kalder en læbe-ganespalte, som desværre gør, at hun skal igennem et par forskellige operationer, og at hun har en spalte i læben. Kun 2 ud af 1000 børn fødes med dette problem. Det har et par forskellige indvirkninger på hendes liv fremover. Jeg har skrevet en artikel om hendes skæbne her – læbe ganespalte børn.

Det vil jeg gerne fortælle om, og ønsker at hjælpe andre forældre i samme situation, selvom der “heldigvis” ikke er mange af dem. Derfor har jeg startet en blog for Luna Liv. Dels for at familie, venner og interesserede kan finde billeder, men også for at andre læbe-ganespalte forældre kan finde andre ligesindet.

Læs mere og se billeder på – Luna Liv

Året 2009 – fremtidsplaner

Året 2008 var helt vildt hvad angår mine online eskapader, og jeg forventer at 2009 bliver endnu mere vild, specielt når Forlaget går i luften. Jeg forventer mig også meget af WPDK, hvor jeg virkelig kan mærke fremgangen, og har også måtte tilknytte to freelancere der jævnligt hjælper mig.

Det er også derfor mit fokus i 09 vil være på Forlaget Myll og WPDK, samt en udvidelse af WPDKs servicer, men det holder jeg stadig hemmeligt hvad det er :-).

Jeg har planer om at forsøge mig med at helt droppe min Google RSS reader, da jeg efterhånden føler mig afhængig af at skulle tjekke den hele tiden. Dropper formentlig også Twitter hvis jeg kan få mig selv til det. Dette skulle gerne give mig den rette tid til at fokusere 100% på de ting jeg gerne vil. Specielt at få skrevet min kommende ebog færdig. Den er under et par forskellige redaktørers kniv lige nu, og vil være noget af det første jeg vil komme med i det nye år.

Den bog forventer jeg mig meget af, og handler om gratis og billig online markedsføring. En bog der følger den økonomiske krise godt, og en bog meget henvendt til jer læsere, iværksætterne, der vil have det bedste til den billigste pris.

Glædelig Jul og rigtig godt nytår

Filed Under: Iværksætter Generelt Tagged With: året 2008, forlaget myll, luna liv, Twitter, wordpress design

22. december 2008 by Brian Brandt Leave a Comment

Mobil abonnementers smarte trick

Har du lagt mærke til, at hvis du køber en mobil telefon med et mobil abonnement, så er det altid samlet set billigere, end hvis du skulle købe mobilen uden.

Det er jo faktisk psykologisk meget smart. Det gør to ting.

1. Det gør at folk næsten altid vælger at købe med abonnement, nogle smider endda abonnementet væk og bruger istedet ex taletid eller et firma abonnement. De opsiger så efter de 6 måneders bindingsperiode. (12 hvis det er firma abonnement.)

2. Men det gør faktisk også, at mobil selskaberne, eller mobil forretningerne kan holde en kunstig (eller politisk om du vil) høj pris på mobil telefonerne uden abonnement. Selv en meget gammel mobil telefon, som rent udvikling kontra prissætning burde koste i nærheden af et par hundrede kroner, koster stadigvæk i nærheden af tusind kroner. Det er jo helt absurd, at man skal betale så mange penge for noget, som udviklingen egentlig går så stærkt med.
Tænk bare på hvad en 2gb USB stick koster i dag, kontra for bare 1 år siden.

Men det er jo en meget god markedsførings strategi, set fra mobil selskaber og forretningers synspunkt. Men i denne situation gavner det ikke kunde meget, at udviklingen går stærkt, kun hvis man kan leve med at købe brugt.

Filed Under: Iværksætter Generelt Tagged With: markedsføring, mobil abonnementer, mobil telefoner

15. december 2008 by Brian Brandt 2 Comments

Stein Bagger Julekalenderens afslutning – de sidste 4 afsnit

Så er den her. Slutningen på Stein Bagger Julekalenderen. Endnu mere syg og forvrænget.

Læs evt. de første 20 afsnit/kapitler i julekalendern her – Stein Bagger julekalenderen

Husk, at alt dette kun er fiktion.

21. december

Stein Bagger flygter fra fængslet ved at en stor gravko kører ind i muren og blotlægger en flugtrute. Man finder ikke ud af hvem der hjalp ham.

Senere på dagen går der rygter om, at Stein Bagger er set hos indflydelsesrige våbenhandlere. Asger Jensby stoppes i København lufthavn, da han var på vej ud af landet.

22. december

HA rockerborgen i København bombes. Private optagelser viser en Stein Bagger der sigter en AK-47 på Jønke Nielsen der sidder på knæ, hvorefter han sparker ham hårdt i hovedet.

Politiet finder senere Brian Sandberg, tidligere bodyguard for Stein Bagger, med et skud i nakken, død på stedet.

Det viser sig, at efter Stein Bagger flygtede, erhvervede han sig store skydevåben, håndgranater og sort farve. Han er derefter taget ud for at finde sin datter, da han som en ren Jack Bauer fandt frem til var spærret inde på HA borgen.

Han maler sig sort under øjnene og på ren Chuck Norris stil indtager han HA borgen, dræber de fleste med hænderne og resten med hans AK-47. Han dræber ikke Jønke, da han har masser af beviser på at han er skyldig i trusler, kidnapning og mord på hans shcæferhund.

23. december

I 19 Nyhederne på TV2 toner Hr. Bagger live frem, med sin datter og kone ved sin side. Her fortæller han hele historien, om at HA rockerne havde kidnappet hans datter, og truet hans kone og ham selv på livet igennem de 4 år.

Asger Jensby var 100% indblandet og har forsøgt at tørre det hele af på Stein Bagger.

Hele Steins historie bakkes op af hans egne optagelser fra et videokamera implementeret i hans datters yndlingsbamse. De viser hvordan HA rockerne ofte truede med en pistol for panden af datteren.

Stein Bagger siger at flere fremtrædende danske forretninsgfolk er indblandet og han skal lige til at nævne navne. Da der midt i live optagelsen pludslig sker det, at Kurt Thorsen stormer ind med en desert eagle og skyder efter Stein Bagger.

Han når lige at undvige, hvilket resulterer i, at hans kone bliver ramt lige maven. Politifolk skyder Kurt Thorsen i skulderen og han går til jorden.

Det er et stor kaos og redningsfolk er hurtigt inde og hjælpe Steins kone, som ligger næsten livløs.

Stein samler Kurt Thorsens desert eagle op i forvirringen, og går hen til ham, peger på ham med djævelske øjne og trykker af.

24. december i Stein Bagger julekalenderen

Kone overlever, men tilstanden er kritisk. Datteren er kommet på behandlingshjem. Stein Bagger bliver frifundet, da han var sindssyg i gerningsøjeblikket. Han frifindes også for bedrageri og al økonomisk kriminalitet, da han var påvirket af trusler hele tiden.

Han kan dog aldrig rejse ind i USA igen.

Asger Jensby er aldrig blevet truet, han var kun grisk, og får derfor al skylden for IT factory skandalen.

Jønke Nielsen ryger ind på livsstid, da det var en schæferhund med stamtavle.

Der bliver lavet en ny lov om, at bankerne skal rutinetjekke samtlige personer der ønsker et lån.

Der rygtes om, at Stein Bagger selv skal spille hovedrollen i Peter “jeg hader børn” Aalbæks nye film.

Stein Olsen / Egon Bagger

Filed Under: Iværksætter Generelt Tagged With: asger jensby, it factory, stein bagger, stein bagger julekalenderen

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • …
  • 116
  • Next Page »

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in