Jeg fik et tilbud om at afprøve Viaplay i 2 måneder, fordi jeg har et Spotify Premium medlemskab. Har primært brugt det til at se sæson 2 af Spartacus. (Mega fed serie by the way, hvis du var vild med filmen “300”).
Der har dog været et par udfordringer med at bruge Viaplay på mit Samsung Smart TV – og så “buffer” den ofte helt vildt meget. Problemer jeg egentlig har gået og været lidt frustreret over, og nok årsagen til, at jeg ikke ønsker at køre videre med dem.
I dag modtog jeg så en mail – en “personlig mail” fra deres country manager. Fedt tænkte jeg. De er interesseret i hvad jeg tænker om deres produkt. Se mailen her:
Der er en fin personlig afsender – men nederst i mailen står noget som fik mig til at skrive dette blogindlæg.
Du kan ikke besvare denne besked. Afmeld nyhedsbrev.
Ja, det sidste tak. Afmeld.
Jeg trykkede faktisk først på “besvar” knappen i min Gmail, fordi jeg ville udtrykke mine erfaringer. Havde lige lysten til at hjælpe dem. Men så får jeg ikke lov til at hjælpe dem alligevel. Jo, jeg kan trykke på den røde knap, og få lov til at svare på, for mig, MEGET ligegyldige spørgsmål.
Åbne spørgsmål
Det er nok bare mig, men jeg vil altid gerne have “åbne spørgsmål”. Det at jeg skal vælge en masse punkter i et spørgeskema, føler jeg ikke kan bruges til alverden. Det giver en statistik, som kan være meget misvisende. Folk kan misforstå spørgsmålet, overse noget og andet.
Et åbent spørgsmål, med en kommentarboks kan give dig en ufattelig meget mere indsigtsfuld viden. Jo – færre vil nok udfylde, og mange vil skrive meget kortfattet – men tro mig, der gemmer sig ufattelig meget guldkorn gemt i åbne spørgsmål. Prøv det.
Og lad være med at gøre som Viaplay – at have en personlig afsender på, og så en “må ikke besvares email” som mail afsender. Det er jo modsættende og tåbeligt.
Bo Bergstedt says
Hej Brian,
Spændende indlæg du har skrevet om os. Vi har testet både med og uden navn, og med og uden e-mail der kan svares på direkte til undertegnede. Men det handler også om at sikre at vi kan faktisk kan give et svar indenfor en fornuftig tidsramme når volumen er så stor som den vi har.
Derudover har selve formularen også været igennem flere iterationer.
Vi siger ikke det er perfekt, men som online-virksomhed laver vi A/B-splittest for at sikre os vi får de bedste resultater og den bedste feedback fra vores kunder. Man kan altid samle en bunke feedback (det er den nemme del), men det er vigtigt man som virksomhed også benytter denne feedback i det videre arbejde med at forbedre produktet/servicen. Den nuværende model er indtil videre den der fungerer bedst, men det udelukker ikke vi ændrer den igen og igen og igen.
Nu har du i hvert fald min mail, og så er du meget velkommen til at skrive til mig med eventuel feedback om dine oplevelser med Viaplay.
God weekend
Bo Bergstedt
Brian Brandt says
Tak for svar, Bo.
Det er forståeligt, at den feedback skal behandles bagefter, og med jeres størrelse, så kan I risikere mailstorm – det er jeg med på. Jeg synes bare det er ærgeligt, at lukke af for muligheden. Jeg tror ikke det er flere hundrede mails I vil modtage, så det burde være til at håndtere, at eventuelt videresende de mails til kundeservice eller lignende.
Men ved du hvad – jeg sender dig en mail med de ting jeg oplever, nu jeg har din mail 🙂