Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt
Online marketing blog » Iværksætter Generelt » Tror kommunen mon at Flytmodvest.dk giver en ny Motorvej

31. august 2007 by Brian Brandt 4 Comments

Tror kommunen mon at Flytmodvest.dk giver en ny Motorvej

Tror kommunen mon at Flytmodvest.dk giver en ny Motorvej

flytmodvestNu skal der ske noget på den vestjyske front. Der skal lokkes folk til, mere arbejdskraft, flere virksomheder og det kulturelle liv skal have frit spil. Der er åbnet en portal for Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk og Hvide Sande, med artikler om hvor lækkert det er at bo i området, hvilke muligheder man har, ja selv en jobportal med attraktive jobs i det lokale miljø er på portalen og en boligsøgefunktion.

Jeg synes initiativet er tiltrængt og fornuftigt. Førhen var der kun visitvest.dk som alternativ, og det er mere et opslagsværk for turister (og som jeg brugte til at finde ud af, hvorfor dælen der er så mange tyskere i området om sommeren, for jeg kan bestemt ikke se det fede i at være turist i min egen baghave).

Jeg ved der er sat 1,4 millioner af til projektet i første omgang, så man må da håbe at de bliver brugt fornuftigt. I første omgang ser websitet da også meget indbydende ud og med tiden skal der nok komme masser af gode nyheder og artikler som Københavnere, fynboer og Århusianere finder tiltrækkende, så de snart strømmer til vestjylland. (Men 1,4 millioner for et website, det er dælme mange penge, især hvis det er som jeg tror, et standard cms tilpasset website, men dem om det). Dertil skal også medregnes offline reklamekampagner, så hjemmesiden koster selvfølgelig ikke de 1.4 millioner alene. 😉

Der er stærke kræfter bag som Velux, Velfac, Skjern Bank, Vestas, Hydra Gruppen med flere (nogle jeg dog tror, ser det som en mulighed for at eksponere deres jobannoncer til billig penge, hm, var vist forresten konceptet bag websitet set fra erhvervslivets perspektiv).

Men portalen kører dog web 2.0 konceptet, da man faktisk kan kommentere på artiklerne. Jeg har ikke lige læst dem så grundigt, at jeg har haft noget fornuftigt at sige endnu, men det synes jeg er et godt initiativ og vil gøre siden mere dynamisk og troværdig.

De har også lavet fine videoer med klip fra den smukke natur vi har herovre og alt ånder jo idyllisk på siden.

Jeg tror dog, at dette initiativ bunder i, at kommunerne gevaldigt ønsker sig en motorvej. De ved jo godt, at væksten vil komme i takt med at en motorvej løber igennem vestjylland. Hvor svært kan det også være at føre motorvejen 50 kilometer længere fra Herning til Skjern. Jeg tror mere at vi skulle bruge alle de millioner der er afsat til Skjern/Tarm Å projektet på en motorvej i stedet.

Men tag et kig på http://www.flytmodvest.dk/, den er startet op i dag, så det bliver spændende at følge med i projektet på sigt.

Filed Under: Iværksætter Generelt

Comments

  1. Vestjyden says

    31. august 2007 at 14:42

    Hej

    Jeg bliver nødt til at korrigere lidt omkring økonomien. Det er HELE kampagnen der løber op i niveauet 1,4 mill. Langt den største del af dette beløb er off line kampagne. Det vil sige betaling af annoncer, hvor der i øvrigt vil være et medietryk på mere end 1,3 mill. mennesker, der bliver påvirket mere end 1 gang.

    Svar
  2. Vestjyden says

    31. august 2007 at 14:47

    Jeg vil i øvrigt gerne også at nævne at jeg ikke tror at det har været kommunens intention at slå på det med motorvejen. Initiativet omkring flyt mod vest er opstået blandt nogle erhvervsfolk i Ringkøbing (inkl. bychefen) og kommunen er “blot” med som deltager i projektet.

    Svar
  3. Brian Brandt says

    31. august 2007 at 14:53

    Okay, 1,4 mill, det er vel også næsten halvanden million. Ved godt det ikke kun er hjemmesiden, hvilket jeg burde have skrevet. Det er selvfølgelig en kampagne offline/online og man får faktisk ikke ret meget for pengene når man tænker offline reklamer i dag. (De halvanden million har jeg fra Ugepostens artikel, så kan desværre ikke sætte andre kilder på)
    Motorvejsdelen var nu heller ikke tænkt ind som et seriøst grundlag, mere en sjov synsvinkel på det. Jeg vil personligt gerne have en motorvej til vestjylland, hvilket er hvad jeg tror kan tiltrække fornyet arbejdskraft.
    Jeg har bare mine tvivl om, at sådan en hjemmeside som flytmodvest kan tiltrække folk fra mere østlige egne…

    Svar
  4. Brian Brandt says

    31. august 2007 at 14:57

    Jeg har nu rettet det til 1.4 mill, og skrevet om offline reklamepenge, så vi ikke forvirrer og skriver forkert viden til nye besøgende på bloggen. Tak for rettelsen, Vestjyden :-).

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in