Twitter er ved at tage fart i hele verden – primært i USA er Twitter kæmpe, men Danmark er også begyndt at gøre sit indtog. Derfor skal man begynde at overveje dens muligheder for mer-salg og flere besøgende.
Ved du ikke helt hvad Twitter er, og hvad det kan bruges til, har jeg beskrevet det i min ebog, Jysk eMarketing, hvor du får et godt indblik i Twitters muligheder – og ser et af mine eksperimenter med Twitter.
Twitter og webshops
Har du en webshop, så er en af dine bedste markedsføringskanaler, at få folk til at snakke om din butik eller produkter. Da Twitter netop er et sted hvor der bliver hypet til den helt store guldmedalje, er det jo oplagt at benytte sig af det medie.
Twitter er et ekstremt hurtigt medie, forstået på den måde, at tingene sker med lynets hastighed derinde – når der sker noget “breaking”, så er det spredt får du kan nå at sige “stop”. Fx da Michael Jackson døde, var der indenfor en time 50.000 tweets om hans død, og sikkert de efterfølgende dage flere millioner tweets.
Hvordan udnytter jeg Twitter
Du kan gøre det muligt for folk at tweete hvad de lige har købt i din webshop. Det vil sige når kunden har fundet en masse varer, så skal kunden ved at klikke på en Twitter knap kunne lave et tweet med varens navn og et kort-link til varen i din webshop.
Kunne se sådan her ud:
Jeg har lige handlet ebogen Jysk eMarketing hos Forlaget Myll – http://www.myll.dk/shop/index.php/jysk-emarketing.html – glæder mig meget til at læse den.
Der kan også argumenteres for at folk selv skal have lov at skrive teksten, da folk så føler de har mere styr på tingene og ikke får noget trukket over hovedet. Jeg tror dog flertallet ikke ønsker at bruge mere tid end højest nødvendigt på at sprede dit budskab. Det er dog noget du bør splitteste på.
Du kan også lave en linie i den mail folk får tilsendt lige efter købet, hvor du opfordrer folk til at lave et tweet om købet.
Godt for webshops med mærkevarer
Denne Twitter teknik tror jeg virker allerbedst i webshops der sælger mærkevarer, specielt de dyre af slagsen, da de personer der køber den slags varer, ofte har et behov for at vise det til andre. Så de vil nærmest være taknemmelige over at få muligheden for at vise deres nye køb.
Det var en lille Twitter integration med webshops idé – lad mig endelig høre hvis du får sådan en knap integreret i din webshop, for så vil jeg meget gerne se den.
