Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt

11. maj 2012 by Brian Brandt Leave a Comment

Fredagslinks – Uge 21

Det er nogle uger siden jeg sidst har lavet mine fredagslinks – men nu skal jeg vist tilbage ind i rutinen. Denne omgang af links byder på en Facebook anbefaling, Email marketing på mobilen, Responsive layout, E-handelsoptimering, Sociale medier blog anbefaling og en gratis ebog om webtekster.

God fornøjelse, og god weekend.

Thomas Bigum på Facebook

Jeg har længe fulgt Thomas i kulisserne, og tænkt han bare var endnu en af de mange såkaldte “Sociale Medier eksperter” – men han er “groet” på mig, og efter at have læst en del af hans indlæg og snakket lidt frem og tilbage, så er der faktisk mere end bare lige til ham. Jeg anbefaler at du følger ham på Facebook – han er rimelig aktiv derinde.

Mailchimp om nyhedsbreve på mobilen

Mailchimp er et større system til udsendelse og håndtering af nyhedsbreve – og de kommer ind imellem med nogle ret gode indlæg på deres blog og ikke mindst gratis ebøger. Her er en større analyse af email marketing på mobilen – meget interessant læsning, hvis du sender mange nyhedsbreve ud.

5 fejl i responsive design du ikke skal gøre

Jeg har på det sidste arbejdet rigtig meget med responsive design til en webshop, og derfor var dette et ret interessant indlæg. Jeg er ikke helt enig i alle 5 fejl – specielt den med ikke at gemme indhold. Ellers er det nogle ret gode punkter.

Perfekt onsite ehandelsoptimering

SEO-moz har altid meget grundige indlæg – og denne er ikke en undtagelse. Den er spækket med guldkorn i hvordan du kan optimere din webshop. Har du en webshop, skal du læse dette indlæg.

Social Media Examiner

Jeg faldt tilfældigvis over denne blog, og må sige at den er spækket til med guldkorn om sociale medier. De har en grundig analyse og begynderguides til alle de store sociale medier. Social Media Examiner har vist også modtaget en pris for den bedste sociale medier blog i verden – så et eller andet er vist rigtigt på den. Jeg har allerede selv brugt et par timer derinde på at læse deres gamle indlæg.

Gratis ebog om webtekster

Michael Aagaard aka Online Tekstforfatter giver dig en gratis ebog om at skrive gode webtekster. Jeg har hentet den, men er kun nået igennem de første par sider – men det lover godt. Michael er en ekspert i at optimere landing pages, og deler ofte hans splittests – og det er altid spændende at se resultatet, for det er ikke altid hvad man forventede.

Filed Under: Fredagslinks Tagged With: ehandel, ehandelsoptimering, facebook, landing pages, mailchimp, nyhedsbrev, responsive layout, sociale medier, webtekster

3. maj 2012 by Brian Brandt 7 Comments

Nyt fokus – Nyt design

Det skulle jo komme. Jeg har jo haft mit design i over 6 måneder nu – det er næsten rekord. Jeg er WordPress mand, og bliver tit inspireret, og så bliver min egen blog ofte et sted jeg leger med nyt design og funktioner.

Denne gang er det dog lidt andre årsager til at jeg har skiftet design – omend nogle elementer er bibeholdt.

Nyt fokus

Denne blog startede ud som en “iværksætteriblog”, hvor jeg skrev de mange tanker jeg havde om iværksætteri og det at skulle starte som selvstændig. Det er efterhånden en 5 år siden. Siden da skiftede den lidt fokus til en blandet landhandel om iværksætteri, ideer, online marketing og andet. Der har ikke været fokus nok. Det laves der om på nu.

Det nye fokus er helt klart “online marketing”. Det er et bredt område – derfor har jeg udvalgt 5 områder, som jeg har meget erfaring med, og som jeg finder ekstra interessant.

  1. Online strategi
  2. E-handel
  3. Søgemaskineoptimering
  4. Google Adwords
  5. Affiliate marketing

Jeg er rigtig tit oppe i helikopteren i mit firma, ClickStarter – hvor jeg ret ofte planlægger en online strategi for både små, mellemstore og store virksomheder. Det vil jeg til at blogge mere om. De andre 4 områder har jeg allerede skrevet masser af blogindlæg omkring – så der vil jeg bare fortsætte i den retning.

En “renere” forside

Tidligere var min forside meget “blog-layout” præget – hvilket selvfølgelig går i spænd med at det er en blog. Det er bare ikke alle der forstår en forside med en masse indlæg ned af siden. Derfor har jeg nu ændret forsiden lidt (omend de fleste besøgende stadig kommer ind på de enkelte indlæg). Der er gjort lidt for at give en forklaring på hvad du kan forvente at læse om, en lille reklame for mine 2 bøger og så mit nyhedsbrev.

Det bliver der nok testet lidt på og ændret på.

Responsive layout

Jeg har i længe gået og snakket med alt og alle der har nævnt mobil-sider, at responsive layout er vejen frem. Derfor går det jo ikke, at jeg ikke kan vise det på min egen side. Derfor har en af målene også været, at det skulle have responsive layout.

Hvad er responsive layout så ? Prøv at føre din mus ned i højre hjørne, klik og hold museknappen nede – træk nu i vinduet, og se alle mine elementer på hjemmesiden strække sig ind. Prøv at gå ind på min side fra din smartphone – og bemærk at layoutet har tilpasset sig din smartphone. Det er responsive layout i sin enkelhed. Lækkert og nemt – uden bøvl med at skulle bruge m.brianbrandt.dk eller andet.

 

Jeg håber du kan li’ det nye design – det er faktisk ikke så meget forskelligt fra det tidligere – det er bare en opstramning.

Filed Under: Online Strategi Tagged With: responsive, responsive design, responsive layout

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in