Nu melder jeg det offentligt ud – Clickstarter A/S er gået i luften.
Flere har set det, og der har været et par spørgsmål omkring mit nye tiltag – det vil jeg prøve at besvare her.
Clickstarter – skal lave online markedsføring
Det hele startede d. 1. juli 2011, hvor Clickstarter A/S blev registreret, og jeg blev indsat som direktør for det foretagende. Siden da har jeg været i gang med at bygge det op i samarbejde med Ørskov Gruppen.
Dem der følger mig lidt omkring, ved at Ørskov Gruppen er dem der har opkøbt WPDK og lagt det ind under deres paraply. Clickstarter er også et tiltag under den paraply, hvor jeg har en anpart i det selskab – ligeledes er jeg ansat som direktør.
Opkøbet af WPDK skete, så det gav muligheder for at udvide WPDK’s ressourcer og frigøre nogle af mine, så jeg kunne beskæftige mig endnu mere med online markedsføring for kunderne. Jeg besidder nogle evner til at tænke strategisk omkring virksomheders online indsats og har en enorm bred viden om online tiltag – og den viden skal nu komme kunderne endnu mere til gavn.
Jeg er stadig en del af WPDK og vil i de fleste tilfælde stadig være den du skal kontakte for at få et tilbud på en WordPress hjemmeside – og jeg brainstormer stadig sammen med dig om de bedste løsninger til din hjemmeside – det har ikke ændret sig.
Men jeg er taget fra alle de grafiske og tekniske opgaver i WPDK (der har vi alligevel også nogle endnu skarpere folk end mig) og skal koncentrere mig mere om strategien for virksomheder og føre det ud på internettet – og det er her Clickstarter kommer ind i billedet.
360 graders indsats
Der er meget snak om 360 graders online markedsføring – og det med god grund. Det hjælper ikke noget, at du ranker nummer 1 i Google, hvis alle de besøgende der kommer ind ikke kan finde ud af at handle i din shop.
Mit mantra går på “Synlighed” -> “Konvertering” -> “Optimering”.
Først skaber vi synlighed omkring hjemmesiden, det kan være via søgemaskineoptimering, affiliate, sociale medier, annoncering og lignende. Dernæst kigger vi på at få de besøgende konverteret til at udføre hjemmesidens mål. Til sidst optimerer vi den proces ved at analysere tal og teste os frem.
ClickCast – et nyt podcast om online markedsføring
Til at skyde det hele i gang, og tage en anden indgangsvinkel end blogging, har jeg valgt at starte et podcast. Det har været et ønske længe, at jeg gerne ville podcaste – og nu er det endelig blevet en realitet.
Jeg har døbt det “ClickCast” og min plan er en gang i ugen, måske hver anden uge – at snakke om de sidste par ugers relevante nyheder indenfor online marketing. Ind imellem vil jeg tage gæste-eksperter ind og snakke lidt med dem om relevante og spændende emner. Der vil også tages lytterspørgsmål, så du kan få besvaret dine spørgsmål via podcastet.
Den første episode er allerede lagt online og du finder det i iTunes her.
Du kan også læse om det på hjemmesiden for podcastet – Podcast som Online Markedsføring
Fremtiden for mig er online markedsføring
Jeg glæder mig helt vildt til endelig at komme rigtig i gang med at brainstorme og implementere online strategier – noget jeg har gjort utallige gange for mange virksomheder – og endda undervist i det nede på IBC. Men nu bliver det mere mit direkte fokus og vi er allerede i gang for en del forskellige kunder – så startskuddet har lydt.
Jeg glæder mig til at vi skal ligge din online strategi sammen!
Der er også kommet nyt Clickstarter telefonnummer direkte til mig – så hvis du vil have lagt din online strategi, søgemaskineoptimering, adwords annoncering eller konverteringsoptimering, så giv mig et ring på 27 11 28 48.