Alle i Danmark har vist efterhånden hørt om Stein Bagger. Det hele startede jo nærmest d. 1. december, og jeg synes egentlig hele eskapaden har fungeret som en virkelig god julekalender for mig. Derfor har jeg bestemt mig for, at digte lidt videre på julekalenderen, så vi har nogle godterier i sagen om Bagger.
OBS – efter d. 8 december er det ren fiktion og kun mine obskure tanker der ligger til grund for det.
1.dec
IT Factory bliver landskendt da de bliver erklæret konkurs og Stein Bagger, den administrerende direktør er blevet meldt savnet efter en forretningsrejse / ferie i Dubai. Konen har meldt ham savnet.
Bjarne Riis er i chok og Team Saxobank bliver efterladt uden en hovedsponsor.
2.dec
Stein Bagger har åbenbart ikke en MBA, og har brugt HA rockere som sikkerhedsvagter.
3.dec
Stein Bagger blev åbenbart allerede i 2003 mistænkt for at forfalske dokumenter. Han hæver også denne dag 25.000 kroner på et kreditkort.
4.Stein Baggers hjem bliver ransaget. Brian Sandberg, HA rocker, stiller sig frem og fortæller om samarbejdet. Han sigtes nu for dokumentfalsk og bedrageri. Fremstilles absentia i grundlovsforhør. Sigtelsen lyder på over 1 millard danske kroner. Interpol eftersøger manden.
5.Anders Fogh Rasmussen bliver sat i forbindelse med Stein Bagger, men undviger ved at fortælle, at han ikke har lagt betydeligt mærke til ham på den forretningsrejse.
6.Stein Bagger melder sig til politiet i Californien, efter at have kørt tværs over USA, fra New York. I en lånt Audi.
7.Asger Jensby og Stein Bagger ejer en lejlighed sammen på Islands Brygge. Lejligheden viser sig at være Asger Jensby’s og der står en lamborghini i garagen.
Stein Bagger mener han er blevet truet på livet for at gennemføre det store bedrageri.
8.Det meldes at Stein Bagger nu hurtigere end forventet kan blive udleveret til Danmark.
9.Stein Bagger lander i Danmark under det største presseopstand nogensinde set i Danmark. Det skulle ellers have foregået uden nogens viden, men det slap ud til pressen alligevel.
10.Stein Bagger er i krydsforhør hele dagen. Rygter starter om at Asger Jensby er meget mere involveret end man først troede.
11.Bjarne Riis holder pressemøde og indrømmer, at han ved hjælp af IT factorys mange millioner har betalt doping til hele cykelholdet forrige år.
12.Det samlede beløb af bedrageri og fusk ender på 1.356 milliarder. Finn Nørbygaard bruger sin nyfundne popularitet og går på turne, hvor der er udsolgt overalt. Folk vil gerne støtte en gammel afdanket komiker.
13.Dorte Toft bliver hædret med journalistikkens hæderspris for bagklogskab. Asger Jensby bliver sigtet for bedrageri og dokumentfalsk.
14.Dorte Toft udgiver en bog om hendes IT factory errindringer.
15.Stein Baggers hus bliver brændt ned. Der sættes forbindelse til HA rockere.
Peter “Jeg hader Børn” Aalbæk offentliggør at de er startet på at indspille filmen om Stein Bagger og IT Factory. Manuskriptforfatteren er Asger Jensby og Dorte Toft. Hovedrollen skal spilles af Ulrik Thomsen. (ligner ufattelig meget hinanden, ik?)
16.Det kommer frem, at Stein Baggers datter aldrig var blevet sat under jorden, men var blevet kidnappet af HA rockere. Datteren er stadig forsvundet.
17.Stein Bagger omlægger hans vidneudsagn, han er den eneste indblandet i denne sag, og forventer den strengeste straf.
18.Asger Jensby bliver sat på fri fod igen. Stein Bagger forsøger at tage sit eget liv, men forsøget fejler heldigvis.
19.Kurt Thorsens hjem bliver ransaget og det rygtes at der er en forbindelse. Stein Baggers far tilgiver sønnen for alt han har gjort og folk sidder med tårer foran TV-skærmen da det sendes live at de giver hinanden et knus.
20.Stein Bagger fortæller at han kørte tværs over USA, da det altid har været hans store drøm. Folket begynder at få sympati med manden, og kan det være sandt, at han er blevet presset ud i det hele.
Læs de sidste 4 spændende dage af Stein Bagger julekalenderen.