Jeg har fået endnu et spørgsmål, denne gang fra en ung pige der gerne vil være iværksætter. Se spørgsmål og svar herunder.
Hej Brian
Jeg har en drøm….
En drøm om at passe dyr og jeg er da også uddannet som dyrepasser. Men i disse tider er der bare intet arbejde at finde. Efter at have gået arbejds løs i et par måneder, fik jeg følelsen af at jeg intet var vær og nu bare havede brug for et arbejde..! Jeg mener selv jeg har en løsning på stort set alt, så selvfælgelig havede jeg også en løsning på dette problem, den løsning at jeg ville starte for mig selv.Min familie syntes det er en rigtig god ide jeg har fået, men som min mor siger du er jo kun 20 år og hun er lidt bange for at det kan gå galt. Men efter min mening skulle dette ikke kunde stoppe mig. Men nu jeg er jeg begyndt at tænke over hvad min mor har sagt. Jeg er bange for om jeg nu kan klare det, ikke så meget med om jeg har psyken til det, men mere det med om jeg har råd til det og kan finde ud af alt det med moms og fagforening. Nu er jeg ny i alt dette og jeg er virkelig i vildrede, med hvad jeg skal gøre, for at starte for mig selv.
Jeg har selvfølgelig tjekket, om der var markede for det og det ser ud til at, der er et stort markede for det og ikke ret mange konkuranter. Jeg håber lidt på, at du måske kunne fortælle mig lidt om hvad jeg skal gøre, tænke over og hvor man måske kan få lidt hjælp, måske til at få bekræftede det er en god ide….? Håber du forstår hvad jeg mener og skriver, og at du måske ved hvad jeg kan gøre, eller har nogle tips og tricks til mig… Ps det er lidt med vilje, at jeg ikke har skrevet min ide, men har du brug for at vide det, må du enlig skrive til mig.
Mit svar til hende
Tak for din mail.
Selvfølgelig skal du tage springet… og specielt nu, hvor du stadig er ung, bor hjemme og ikke har ret mange udgifter…
Nu ved jeg ikke om du skal lave investeringer for din ide, men ellers er der jo ikke meget at tabe, end måske et års tid i forsøget på at få succes… og tro mig, du vil lære ufattelig meget af det år alligevel… Meget mere end noget universitet kan lære dig….
Der findes masser af væksthuse eller erhvervsråd du kan få gratis hjælp fra.. De er offentlige instanser der er oprettet for at hjælpe sådan nogen som dig…
Skat, Moms og alt det der kan du også tage på kursus for at blive lidt klogere på – ofte har dit lokale skattecenter eller erhvervscenter kurser.. Jeg husker at være tilbage på sådan et i Vejle tilbage i 2001, da jeg lige havde startet min første virksomhed som 19 årig 🙂
Kom du bare i gang…
Har du spørgsmål omkring tingene – så er amino.dk altid et godt start at starte en søgning – der er tusindvis af spørgsmål og svar derinde..
Har du som læser andre råd til hende, skal du være velkommen til at give dem i kommentarfelter herunder.
