Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt
Online marketing blog » Iværksætter Generelt » Salgstricks der narrer kunden til at købe mere

18. september 2007 by Brian Brandt 7 Comments

Salgstricks der narrer kunden til at købe mere

Salgstricks der narrer kunden til at købe mere

salgstricksEn artikel på fpn.dk inspirerede mig lige til denne artikel om salgstricks. Det er noget jeg har oplevet før, endda selv været med til at undersøge i forbindelse med marketing.Butikkerne rundt om i landet bliver mere og mere snu når det kommer til at få folk til at lave impulskøb. Artiklen på fpn fortæller, at op imod 70% af alt handel er sket igennem påvirkning fra salgstricks forretningen har opstillet.

Det er et sjovt område synes jeg, og der er ingen tvivl om, at det virker fuldt ud efter hensigten.

Salgstricks

  • Krydderierne står ikke i alfabetisk rækkefølge
  • Varer på blå baggrund er dyrere end varer på rød baggrund
  • Varer er opstillet til højre hånd, da det gør det nemmere for højrehåndede at tage en vare
  • Osten placeres efter brødet, da det er nemmere at opdage der
  • Skjorten tager sig bedre ud når den hænger over et par bukser
  • Slikket står i børnehøjde, så børnene kan påvirke forældrene
  • Køb 2 varer og spar x antal kroner (størrelsen på besparelsen er næsten lige meget)
  • Sort skrift står på orange baggrund (den stærkeste kontrast der er)
  • Sampak af to forskellige varer (fx tandbørste og tandpasta)
  • Levende billeder der kører ved en vare
  • Indretningen i store varehuse gør, at du kommer rundt til alle varegrupper
  • Sætter flotte damer til at sælge eller reklamere for varen

Hvilke salgstricks har du oplevet butikkerne benytter for at få kunden til at købe mere?

Filed Under: Iværksætter Generelt

Comments

  1. Kurt Moskjær Andersen says

    18. september 2007 at 08:46

    Der var faktisk nogen af tingene jeg ikke var klar over, som eksempelvis baggrunden på varerne, men det er selvfølgelig logisk da rød er en stopfarve.

    Svar
  2. Thomas Rosenstand says

    23. september 2007 at 12:35

    Ja – tricks er der nok af, men mener du virkelig, at kunderne bliver narret, som du skriver i din overskrift?

    Svar
  3. Brian Brandt says

    23. september 2007 at 16:08

    Det er jo selvfølgelig en definitions-sag, om kunden bliver narret. Og det kommer jo også lidt an på situationen.
    Går jeg i Bilka for at købe 2 liter mælk, og jeg så kommer hjem med to poser Haribo fordi de lige hang ved disken, så er jeg jo blevet narret til at købe de to poser.
    Okay, narret er måske et lidt strengt ord at benytte, men det er mere tanken i det.
    Men går jeg i Bilka for at ose lidt, så vil jeg jo gerne fristes til at købe et eller andet. Og her bliver jeg jo ikke narret, der er det jo så den med det bedste “salgstrick” der får min penge.

    Svar
  4. Thomas Rosenstand says

    23. september 2007 at 23:23

    Alt salg handler om at give kunden den rette undskyldning/begrundelse for at købe.

    Hvis der ryger to poser Haribo med sammen med mælken, er det fordi du er disponeret for at købe dem – ellers gjorde du det ikke. Du er ikke blevet narret til det, for var du det, ville alle andre kunder, der går forbi samme kasse jo også købe Haribo. Og det gør de ikke.

    Det er bare en leg med ord – men space management er ikke at narre. Det er at udnytte de muligheder for påvirkning af allerede disponerede kundeemner. Man køber ikke noget, man ikke inderst inde gerne vil købe.

    Svar
  5. Brian Brandt says

    24. september 2007 at 08:29

    Tja – om jeg inderst inde ville købe de Haribo poser er nok ikke rigtigt, nok snarere omvendt. For jeg får dårlig samvittighed når jeg kommer hjem over at have købt det. Men jeg vil godt give dig ret i, at man ikke burde bruge ordet narre.
    Bruger egentlig også ordet salgstrick igennem artiklen. Som reklamemand ved du nok også, at en god overskrift lokker flere folk til ;-). Om det så er misledende er jo så hvad du har pointeret 🙂 men det var en definition jeg så brugte.

    Svar
  6. Martin Sølberg says

    11. november 2014 at 12:32

    Har i også lagt mærke til, at man i tit går mod uret i f.eks. Bilka? Det får os nemlig til at købe mere.

    Svar

Trackbacks

  1. September måneds Top of the Pop siger:
    1. oktober 2007 kl. 14:17

    […] Salgstricks der narrer kunden til at købe mere […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in