
Jeg har for et par uger siden, sat mit hus til salg – et såkaldt selvsalg.
Først og fremmest, vil jeg sætte enorm stor pris på, hvis du ville dele mit hus med alle du kender, så jeg kan få det solgt :-). Jeg har oprettet følgende hjemmeside til formålet: http://ollingvej23.dk

Mine tiltag
Et website
Indtil videre har jeg oprettet hjemmesiden du så lige over her. Der har jeg skrevet en tekst og taget en masse billeder til formålet. Den har jeg forsøgt at skrive på en lidt morsom måde, i håb om, at det vil give et par mere lyst til at komme ud og kigge.
Sociale medier
Jeg deler jævnligt på Facebook, Twitter og Google+. Det er ikke noget jeg gør hver dag, men forsøger at gøre jævnligt nok, til at jeg ikke generer dem der følger mig. Det er jo heller ikke alle der ser alle mine statusopdateringer, så måske rammer jeg nye hver gang.
Boliga Selvsalg
En af de største udfordringer jeg så, ved at lave et selvsalg, var helt klart, at huset ikke kom til at ligge i de store databaser på Boligsiden og Boliga – de to hus søgemaskiner jeg synes bedst om og selv bruger. Det løste Boliga sjovt nok, ved at lancere Boliga Selvsalg. En tjeneste der gør det muligt, at oprette en salgsannonce og komme med i Boliga’s søgemaskine. Se min annonce ovre på Boliga Selvsalg.
Synes dog stadig, det er en udfordring, at det kun er Boliga’s og ikke Boligsiden – der mister jeg en del potentielle købere.
Nyhedsbrev
Måske ikke det ideelle sted at markedsføre, men der skal jo bare 1 person til, for at sælge huset. Derfor indsatte jeg lige et kort notat om, at jeg var ved at sælge mit hus, i mit nyhedsbrev. Der er trods alt næsten 2.000 personer på listen – så måske en af de fantastiske mennesker der er på listen, kendte en, der havde brug for et hus i Kibæk.
Google Adwords
Jeg satte et par brede Adwords kampagner op på “Kibæk”, og husrelaterede termer i Herning samtidig (den nærmeste store by). Det gav en lang række besøg, men ingen fremvisninger. Det var til gengæld ret interessant at se, hvad der rent faktisk søges efter i Kibæk. Biblioteket bliver der søgt ret meget på faktisk. Der var søgninger på “hus Kibæk”, “bolig Kibæk” og den slags – så helt forkert er det nok ikke at køre Adwords.
Jeg har brug for din hjælp
Jeg vil helt vildt gerne gøre mere, for at sælge huset.
Hvad mener du jeg bør forsøge mig med – hvis vi ser bort fra en ejendomsmægler og deres i mine øjne alt for høje salær. (Det ender nok i sidste ende med, at blive en ejendomsmægler den kommer igennem, hvis det ikke lykkedes at sælge indenfor en nær fremtid).
Hvad skal jeg prøve ?
Hej Brian
Jeg forsøger mig også med selvsalg. Min situation er lidt anderledes, da det er en lejlighed i Malmø som ligger i et populært område for danskerne. Men mæglere herovre er lige så reaktive som de historier jeg hører fra Danmark, så jeg satte http://www.lejlighed-malmø.dk op for nylig.
Udover dine råd (undtagen newsletter) kører jeg en annonce på Robinhus Udland.
Jeg har desuden sat en meget målrettet AdWords kampagne op, hvor by- og egnsnavne indgår i phrase match keywords. F.eks. “bolig malmø”. Har en høj CTR på over 10% og har indtil videre fået 2 henvendelser derfra på godt en uge, hvoraf den ene fik en rundvisning i går. Lead pris ca. 15o,-
Håber mit input kan bruges til noget og du får huset solgt hurtigt og til en god pris.
Hej Joakim
Jeg har også forsøgt mig med lidt Adwords, men der er ikke så mange Kibæk relaterede søgninger. Der er dog nogle, og det gav også noget trafik – men ingen fremvisninger 🙁
“Hvad skal jeg prøve ?”
Jeg har da en hjemmeside, hvor man bla. kan annoncere for selvsalg af sin bolig: http://www.gratis-boligannoncer.dk
Der er også mulighed for at linke til en relateret hjemmeside. Så hvis det har nogen(s) interesse …………….
/John
Hej Brian Brandt.
Har du fået solgt dit hus?
Hvis ja har du så lidt statistik over hvordan det gik.
Tid, Pris osv.
Hej Mette.
Nej, vi har desværre ikke fået solgt endnu. Den er kommet til ejendomsmægler nu – så må vi se om deres netværk kan hjælpe.
Så ikke så meget statistik der er sjov at fortælle, når der ikke er sket et salg :-).
/ Brian
Hej Brian
Jeg har haft gode erfaring med et hjemmelavet “Til Salg”-skilt. Eller det vil sige – jeg har fået mange henvendelser, men intet salg. Så helt perfekt er det jo ikke :o) Men man skal jo starte et sted og kontakten til den potentielle køber må jo være det første sted. Jeg lavede simpelthen et flot og stort skilt, som jeg plantede foran huset, hvor jeg skrev “Til Salg – Skal sælges nu – Giv et bud – vi er til at handle med”. På blot 6 uger fik jeg 6 bud. Men de var desværre alle lidt under det jeg havde sat som mit minimum.
Hej Brian
Hvis du vælger at droppe ejendomsmægleren igen, kan du prøve at give dig i kast med lidt PR.
Er der ikke et lokalblad eller en lokalavis, som mangler en god historie om selvsalg?
DR1 bragte i går (onsdag d. 13/11) en udsendelse om selvsalg af bolig. Hvad med at newsjacke den historie og koble den på din egen situation?
Hilsen
Simon
Det er en god ide, Simon. Den er lidt svær at lave newsjacking på, nu hvor jeg bruger en ejendomsmægler. Der er ingen tvivl om, at det kunne være en fin historie, hvis jeg vælger at gå selvsalg igen.
Hej Brian Brandt.
Hvis du igen engang kaster dig ud i Selvsalg, så kan du vælge en Selvsalgs model med en ejendomsmægler på sidelinien. På den måde kan du få det bedste fra begge verdener.
Plus du har den sikkerhed, at hvis du mister gejsten kan ejendomsmægleren tager over.
Du kan se mere om ejendomsmægler selvssalg her:
http://www.nem-ejendomsmægler.dk/selvsalg
Vi er også med af Dansk Ejendomsmæglerforening. Ekstra sikker 😉