Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt
Online marketing blog » Nyheder » Hjælp til nyt navn

20. juni 2011 by Brian Brandt 24 Comments

Hjælp til nyt navn

Jeg skal til at omlægge min virksomhed fra enmandsvirksomhed, til en anden struktur, med et holdingselskab der skal stå som ejer af et par selskaber, herunder WPDK og Forlaget Myll, samt formentlig et 3. til alle mine “affiliate” indtægter.

Community hjælp til nyt navn

Jeg har ingen anelse om hvad mit nye holding skal hedde, og jeg synes måske, at Brian Brandt Holding er alt for kedeligt. Det kunne være sjovere med noget andet – Brandts Imperium er måske lidt overgejlet :-).

Lad os brainstorme sammen..

Hvad synes du mit nye Holding skal hedde ?

Filed Under: Nyheder

Comments

  1. Kasper Bergholt says

    20. juni 2011 at 12:10

    Jeg synes nu Brian Brandt Holding A/S // ApS ser ganske fint ud. BB 2011 Holding måske? Eller bare Brandt Holding måske?

    Svar
  2. Mikael Rieck says

    20. juni 2011 at 12:11

    Hvorfor så mange selskaber? Bliver det ikke dyrere i bogføring/revision mv.?

    /Mikael

    Svar
    • Brian Brandt says

      20. juni 2011 at 12:33

      Det gør det – men Myll er ved at være så stor, at det skal skilles ud af mit regnskab og have sit eget. Du kan kun have et CVR nummer hvis du er enmandsvirksomhed, så lige nu er WPDK og Myll på samme CVR nummer, og rent “synsmæssigt” ser det ikke så professionelt ud.

      Så den omkostning må jeg ta’ ..

      Svar
      • Mikael Rieck says

        20. juni 2011 at 13:24

        Synsmæssigt kan jeg sagtens følge dig og hvis du får en god pris på bogføring og revision, så behøver det heller ikke blive voldsomt dyrt. Der kommer jo ikke meget mere arbejde i det (selvom de sikkert vil mene at der gør) 🙂

        Svar
  3. Dennis S. L. Jørgensen says

    20. juni 2011 at 12:14

    Der er jo den klassiske, omend lidt kedelige løsning: BB Holding.
    Ellers skal vi måske ud i noget totalt standard, som noget Holdingselskabet af [indsæt dags dato].

    Lidt mere kreativt kunne være inspiration ud fra navnet på et kæledyr, konens ungpigenavn, børn, eller måske kunne du kalde det PIxR2 – afledt af arealet af en cirkel, altså det som cirklen holder på.. Den er måske lidt for kreativ.

    Held og lykke med jagten på det gode navn :).

    Svar
  4. Jens Peter Sørensen says

    20. juni 2011 at 12:36

    Når nu dine initialer er BB så bør dit holding selskab hedde Bjørne Banden.

    Svar
  5. Lars Skjoldby says

    20. juni 2011 at 12:38

    Det er jo sjældent man direkte markedsfører sit holding, men i og med det skal følge dig, kan jeg godt se ideen. Brandts Imperium synes jeg faktisk lyder helt fint og som jeg ser på http://www.cvr.dk er de andre forslag allerede i brug.

    Husk at sørge for at få det stiftet på den rigtige måde. Jeg måtte lukke mit første holding kort tid efter det var stiftet, fordi advokat og revisor klokkede i det. Heldigvis har jeg nu ny revisor som har helt styr på det.
    Tjek også om der er noget historik på det navn du vælger. Det fik jeg ikke gjort anden gang og der ligger faktisk et konkurslukket holding i cvr.dk som hedder Skjoldby Holding som mit hedder nu.

    @Mikael: Der skal laves regnskab til hvert selskab, men der mange fordele ved at gøre som Brian gør. Skattemæssige. Risikofordeling. Generationsskifter (her mener jeg ikke til Brians børn. Det er nok lige tidligt nok at tænke i de baner)

    Svar
    • Mikael Rieck says

      20. juni 2011 at 13:22

      @Lars, hvilke skattemæssige fordele er der? Du kan så vidt jeg ved lave det hele i ét selskab, så nu bliver jeg nysgerrig.

      Omkring risici, så kan det naturligvis være relevant, men uden at kende Brian’s forretninger i detaljen, så kan jeg ikke forstille mig, at det har været begrundelsen.

      Er det for at kunne sælge fra, så kan jeg sagtens se ideen, men man kan også sælge dele fra på et senere tidspunkt selvom alt er i et selskab.

      Men jeg var blot nysgerrig 🙂

      /Mikael

      Svar
      • Lars Skjoldby says

        20. juni 2011 at 13:45

        @Mikael: Må ærligt indrømme at jeg ikke kender alle detaljerne. Det skyldes nok at jeg endnu ikke har haft lejlighed til at benytte mig af dem :-). Lad mig sige det på en anden måde: Jeg har ladet mig fortælle at man kan flytte udbytte op i holding og så trække noget ud af det ud af holding til en lavere skatte procent. Hvor meget og til hvilken sats og hvordan det i praksis foregår har jeg ikke forstand på. 🙂

        Svar
        • Brian Brandt says

          20. juni 2011 at 14:36

          Det er bestemt en af årsagerne til et Holding, at man kan sende pengene derop, og så ikke betale den fulde skat.. Og en gang om året trække penge ud til en lavere skatteprocent.

          Ligeledes ved frasalg, er der også en masse fordele. Så de økonomiske dele opvejer de “praktiske” dele i min situation.

          Svar
        • Mikael Rieck says

          20. juni 2011 at 15:18

          @Lars, så tror jeg du misforstod mig. Det var ikke “holding strukturen” jeg kommenterede på, men mere at der lå flere selskaber nedenunder holding konstruktionen.

          Men det har Brian jo forklaret er for syns skyld. 🙂

          Svar
  6. Kasper Bergholt says

    20. juni 2011 at 15:01

    @Brian – den skattefinte forstår jeg ikke. Hvis du trækker pengene ud, skal du svare normal personskat. Hvis du lader dem stå, skal du betale virksomhedsskat.

    Hvis der er store fluktuationer i årsindkomsten, og man kun betaler topskat nogle år, kan jeg se finten, ellers ikke.

    Men jeg vil mægtigt gerne blive klogere! 🙂

    Svar
    • Brian Brandt says

      20. juni 2011 at 15:13

      Jeg ved ikke om det er en finte – og jeg er ikke skatte-ekspert på nogen måder :-). Men jeg har ladet mig fortælle, at du kan trække ca 100k ud om året via dit Holding selskab, til en lavere beskatning. Specielt en fordel når man betaler topskat.

      Svar
      • Lars Skjoldby says

        20. juni 2011 at 16:13

        Den model svarer også til det jeg har hørt. Men om det var 100K kan jeg så ikke huske.

        Svar
        • Kristian says

          28. juni 2011 at 08:50

          Hej,

          Det er ikke 100k, men 48.300 kr, der kan trækkes ud som udbytte til en beskatning på 28%. Er du gift kan du trække 96.600 kr ud til 28%. Trækker du mere ud er det til højere beskatning, 42%

          Du betaler dog først 25% i selskabsskat og derefter 28% – så i sidste ende får du kun 54 kr ud pr 100 kr du tjener i selskabet. Efter forårspakken 2.0 er det ikke længere fordelagtigt, at hæve udbytte ud privat i stedet for løn, når det er udbytte udover budgrænsen på 48.300 kr.

          Man kan overføre udbytte skatte drift fra sine drifts selskaber op i holding og derved bruge pengene til andre investeringer.

          Fordelen ved at have flere selskaber under holding, er at skal de enkelte sælges fra, er aktiviterne delt op og der ligger et særskilt regnskab.

          Du kan fravælge revision på dine driftsselskaber (hvis de opfylder kravene), men de holding selskab skal revideres. Der er lidt flere omkostninger ved, at have flere selskaber under et holding, men det er i småtingsafdelingen – måske 10.000 kr mere i alt.

          Håber du kan bruge ovenstående til noget :O)

          Mvh
          Kristian Konradsen

          Svar
          • Brian Brandt says

            28. juni 2011 at 10:38

            Hej Kristian..

            Mange tak for din udredning. Da jeg sagde ca. 100k, så passer det jo meget godt – og jeg er gift, og hun har ikke brug for at trække noget ud :-).

            Vil det egentlig sige, at når jeg først har betalt 25% selskabsskat, og jeg så efterfølgende vil hæve noget løn fra mit Holding, så betaler jeg ekstra 42% af det ? Så jeg kommer op på 67% – det kan da ikke passe ?

          • Mikael Rieck says

            28. juni 2011 at 11:27

            Brian: 100 – 25% = 75 og 75 – 42% = 43,5. Så det er altså 56,5% skat.

            Men jo, det kan godt passe. Længe leve Danmark :o/

            /Mikael

          • Kristian says

            28. juni 2011 at 11:43

            Selskabet har fradrag for lønudgiften, så det er ikke helt sådan :O)

            Du kan lige få et eksempel:

            Du har tjent 1.000.000 kr før udbetaling af løn.
            Udbetaler du ingen løn skal du betale 250.000 kr i skat (25%).

            Udbetaler du 350.000 kr løn i løn, skal du privat betale skat heraf.
            Dit selskab har så et overskud på 1.000.000-350.000 = 650.000 kr, som der skal betales 25% i skat af = 162.500 kr.

            Giver det mening?

          • Brian Brandt says

            30. juni 2011 at 13:56

            Det giver god mening.. takker for udredelsen..

  7. Kasper Bergholt says

    20. juni 2011 at 15:32

    @Brian — det tvivler jeg på, men send gerne link til modellen.

    “Fordelene ved holdingselskaber er:

    1: Overskuddet fra driftselskabet kan skattefrit føres op i holdingselskabet ved at udlodde udbytte. Dermed bringes overskuddet i sikkerhed for kreditorer i driftsselskabet. Hvis driftselskabet skulle gå konkurs en dag, så har man stadig det løbende opsparede overskud stående i sit holdingselskab, der kan bruges til re-investering. Der skal naturligvis stadig betales skat, når pengene trækkes ud af holdingselskabet.

    2: Efter 3 år kan man skattefrit sælge de aktier/anparter man har i sine selskaber, og bruge dem til eventuel re-investering. Trækkes pengene ud til en selv, skal der naturligvis betales skat.”

    Alt godt,

    Kasper

    Svar
    • Mikael Rieck says

      20. juni 2011 at 15:33

      Se evt. også denne tråd på Amino: http://www.amino.dk/forums/t/97433.aspx

      Svar
    • Kristian says

      28. juni 2011 at 11:52

      Reglen med at sælge skattefrit efter 3 år er ikke længere gældende. Så længe man ejer over 10% kan man altid sælge skattefrit. Har man under 10% kan man vælge mellem lagerbeskatning eller realisationsbeskatning.

      Svar
  8. Carsten falborg says

    20. juni 2011 at 15:56

    Mr. Schmidt holding?

    Svar
  9. Kristian Primdal says

    21. juni 2011 at 08:17

    BB Group

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in