Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt
Online marketing blog » Iværksætter Generelt » Skat for enkeltmandsvirksomhed

24. september 2007 by Brian Brandt 20 Comments

Skat for enkeltmandsvirksomhed

Skat for enkeltmandsvirksomhed

skat enkeltmandsvirksomhedHvor meget skal man betale i skat som enkeltmandsvirksomhed? Det er faktisk ikke sådan ligetil at svare på. Jeg gik i gang med en større undersøgelse, hvor regler og satser begyndt at hobe sig op om ørene på mig.


Jeg har altid hørt, at en enmandsvirksomhed godt kunne forvente at betale mindst 50 % i skat. Dette er egentlig heller ikke helt forkert, det er i hvert fald en god guideline. Men alle procenterne er faktisk ikke skat, men også andre bidrag.

Jeg søgte faktisk efter en enkel og nem oversigt for hvor meget man skal betale til SKAT, når man har en given omsætning og vareforbrug, samt hvornår man skal angive sit momsregnskab.

Efter at have søgt og spurgt mig frem på Aminos forum, kunne jeg lave et simpelt regnestykke, som jeg vil gengive her. Kommuneskatten kan findes på www.skm.dk

Først skal der lige forklares, at der findes tre typer skattesatser.

Bundskat – 5,48 % (alt mellem 39.500 og 272.600 kroner)
Mellemskat – 6 % (alt mellem 272.600 og 327.200 kroner)
Topskat – 15 % (alt over 327.200 kroner)

Eksempel (indregner ikke moms)

Omsætning 500.000 kroner
Vareforbrug 100.000 kroner

500.000 – 100.000 = 400.000 kroner
400.000 kroner – 8 % arbejdsmarkedsbidrag = 368.000 kroner

Skatteprocenten for resten bliver så, og hold nu fast

Kommuneskatten (Ringkøbing-Skjern kommune) = 23,59 %
Sundhedsskatten = 8 %
Kirkeskatten (Ringkøbing-Skjern kommune) = 1,07 %

Sammenlagt = 32,66 %

Hold nu endnu mere fast, for nu skal vi betale forskelligt afhængigt af hvor meget vi tjener:
Først har man et personligt fradrag på 39.500 kroner du ikke betaler skat af.

272.600 – 39.500 = 233.100 x (32,66 % + 5,48 %) = 88.904 kroner
327.200 – 272.600 = 54.600 x (32,66 % + 5,48 % + 6 %) = 24.100 kroner
400.000 – 327.200 = 72.800 x (32,66 % + 5,48 % + 6 % + 15 %) = 43.054 kroner

Sammenlagt skal der betales i skat = 156.058 kroner

Resultatet bliver således (400.000 – 156.058) = 243.942 kroner.

Det rammer vist meget godt med de 50 % i alt! Dette er dog lidt “forenklet”, da pensionsindskud og renteudgifter/indtægter også har noget at sige i regnskabet. Men på det punkt, der skal vi nok have en revisor på banen.

OBS! Hvis det er en enmandsvirksomhed, så husk på, at dette skal ligges oveni din personlige indkomst, hvis du har et job ved siden af. Det vil sige, at du har nemt ved at komme op i topskatten.


Håber dette simplificerede skat for enkeltmandsvirksomhed lidt.

Filed Under: Iværksætter Generelt

Comments

  1. Brian Christensen says

    28. oktober 2007 at 22:13

    Jeg er utrolig meget i tvivl omkring hvorvidt jeg skal starte mit eget. Pt. er situationen således:

    Jeg har en virksomhed der vil hyre mig freelance til 5.000,- ekskl. moms om dagen og umiddelbart til minimum 10 dage om måneden.
    Jeg har ved siden af så mulighed for at lave konsulent opgaver og deslige for yderligere omsætning. Der er også mulighed for at få flere dage pågældende sted samt hos andre virksomheder der også er interesserede.
    Mit spørgsmål går jo så på om det alt i alt kan lønne sig når man tager alt det administrative i betragtning, skat osv.
    Ligenu tjener jeg imellem 35-40.000,- før skat skal det lige siges.
    Et plus er måske at jeg overhovedet ikke skal investere en krone da det er min viden jeg sælger.
    Jeg synes det er en virkelig svær beslutning og har lidt svært ved at få klarhed omkring hvad jeg skal.

    Nogen herinde der kender til de spørgsmål ?

    Mvh.

    BC

    Svar
  2. Brian Brandt says

    28. oktober 2007 at 22:31

    Velkommen til bloggen, Brian! 🙂

    For mig at se, så har du jo muligheden for netop at blive selvstændig, da du nærmest allerede har en aftale på hånden, som kan sikre dig en god månedlig indkomst. Det er ikke mange iværksættere som kan sige det.

    Hvis du vælger at tage imod freelance jobbet, så vil jeg råde dig til, at få en meget konkret kontrakt på bordet, som begge parter er indforstået på. Kontrakten skal så sikre dig, at du får de minimum 10 dage i måneden.
    Det vil jo give dig en rigtig fin månedsløn, og du vil udover det, kunne bruge tid på at forstærke din nye virksomhed, kontakte nye kunder, opbygge netværk og den slags.
    Hvis jeg stod i din situation, og havde muligheden for at sikre en månedlig indkomst, så var jeg sprunget til ret hurtigt. 🙂

    Men du skal ville det at være selvstændig, og nu ved jeg ikke hvad dit job går ud på, men det er også noget du skal brænde for.

    Svar
  3. Bent says

    19. juni 2009 at 01:44

    Skat i enkeltmandsvirksomhed?
    Mit spørgsmål er stillet op som en der sælger en ting.
    Varen indkøbt for kr.100,-
    Varen solgt for kr.200,- m moms.
    Moms fra der. Kr.200,- = kr.50,- i Skat. ?
    Tilbage er Kr.150,- minus Varens indkøbspris kr.100,- = Overskud Kr.50,-
    Skal der betales A eller B Skat(50%) af overskudet Kr.50,- = kr.25,- ?
    vil det sige man skal betale i alt. Kr.75.- ud af de Kr.200.- i Skat. Eller hvordan? og Ens udbetalte Løn vil deraf blive Kr.25,- ?
    Hvis det er sandt.. såå kan det vist ikke betale sig.. ha ha ha.
    Mvh.Bent

    Svar
    • admin says

      19. juni 2009 at 08:24

      Moms er jo ikke skat – bare lige for at rette den. Du betaler kun skat af dit overskud, dvs i dit tilfælde de 50 kr.
      Men dit regnestykke er rigtigt nok ellers – og i dit tilfælde vil jeg mene du har prissat din vare forkert 🙂

      Svar
  4. Alex Blom says

    6. december 2010 at 23:09

    Jeg har et par spørgsmål angående skat af min enkeltmandsvirksomhed, som jeg ikke lige har kunnet finde svar på andre steder.
    1) Kan skat af virksomhedens overskud trækkes fra i virksomhedens regnskaber?
    2) Kan jeg frit bruge at virksomhedens overskud til private formål?
    Mvh
    Alex

    Svar
    • Brian Brandt says

      11. juli 2011 at 10:30

      Hej alex..

      Nej – du kan ikke trække skat fra .. he he… godt forsøgt.. men desværre – det er en udgift som ligger udenfor dit regnskab.

      Når du har betalt din skat, så kan du frit bruge af overskuddet i privat regi – men du kommer til at betale privat skat af dem.

      Svar
      • Alex Blom says

        12. juli 2011 at 08:40

        Hej Brian,

        Tænkte nok, at den ikke gik at trække skatten fra, men jeg kunne jo have overset noget – hehe.

        Anden del af svaret forstår jeg ikke rigtigt, for når jeg får min årsopgørelse, så er der jo allerede indregnet skat af mit overskud i virksomheden. Skal jeg så betale skat igen, hvis jeg bruger af firmaets overskud? På den måde bliver der jo betalt skat to gange af samme beløb. det kan da ikke være rigtigt – eller kan det?

        Svar
        • Brian Brandt says

          12. juli 2011 at 09:14

          Du betaler kun 25% i virksomhedsskat. Trækker du pengene ud privat, skal du betale x % af det beløb.

          1000 kr – 25% = 750 kr
          750 kr – ca. 40% = 450 kr
          Det vil sige du ender med at betale 550 kr i skat, ud af de 1000, dvs ca. 55%. Det kommer jo lidt an på om du skal betale topskat eller ej.

          Svar
          • allan hansen says

            27. september 2012 at 11:55

            jeg troede at overskud i enkeltmandsvirksomhed blev beskattet som privat indtægt og beskattet som sådan.

  5. Rene says

    11. juli 2011 at 10:20

    Altså moms af et beløb på 200 kr inkl. moms er 40 kr og ikke 50 kr !!!

    Du lægger 25 % til… Og så må du altså kun trække 20% fra hvis det skal gå op – Så admin. Klar regnefejl. Og momsdelen du skriver er forklaret forkert.

    Men køber du noget til 100 kr, så sælger du ikke til 200 kr. AAALLLTTTTT for lidt 😀

    Jeg har ting jeg køber til 8 kr som jeg sælger til 200 kr. Se det giver straks mere mening 😉

    Svar
    • Brian Brandt says

      11. juli 2011 at 10:29

      Nu var det ikke mig der skrev de 50 kr.. 🙂 – men du har ret, det skulle have været 40 kroner.. Bent altså … 🙂

      Godt spottet Rene…

      Svar
  6. Rene says

    11. juli 2011 at 10:38

    Hey … Finder aldrig nogen herinde jeg kan sætte fingre på – så var nød til det 😀 Hehe 😉

    Svar
  7. Ebbe says

    2. august 2011 at 09:56

    Hej Brian

    Tak for din letforståelige udredning. Jeg har lige en enkelt kommentar. Du skriver:

    Bundskat – 5,48 % (alt mellem 39.500 og 272.600 kroner)
    Mellemskat – 6 % (alt mellem 272.600 og 327.200 kroner)
    Topskat – 15 % (alt over 327.200 kroner)

    Men din beregning giver:

    Bundskat – alt over 39.500
    Mellemskat – alt over 272.600
    Topskat – alt over 327.200

    – hvilket så vidt jeg har kunnet finde ud af, er korrekt.

    Vh Ebbe

    Svar
  8. Brian Brandt says

    2. august 2011 at 10:26

    Nu er det dette jo et efterhånden meget gammelt indlæg – så vidt jeg husker, så er mellemskatten forsvundet, så der kun er skat og topskat (misundelses-skatten)..

    Men jeg er ikke helt med på dit spørgsmål – hvad spørger du om ?
    Husk på, at de 5,48% måske er ændret i dag, 2011, og at de skal ligges oveni den kommuneskat du har.

    Svar
  9. Leila says

    4. oktober 2011 at 21:18

    Hej Brian

    Jeg er en lønmodtager og har et enkeltmandsfirmaet i fra januar og jeg betal hver kvartal moms lige efter bogen, men jeg har ikke været i skatvisning og får ændre min indkomst, er det en dårlig ide ? eller måske man skal gør det fra starten af ?

    Med venlig hilsen

    Leila

    Svar
    • Brian Brandt says

      4. oktober 2011 at 22:07

      Jeg forstår ikke dit ord: skatvisning ?

      Svar
      • Leila says

        5. oktober 2011 at 21:29

        Hej igen

        Ups det var vist en fejl , jeg ment skatvæsnet .

        med venlig hilsen

        Leila

        Svar
  10. Henrik Madsen says

    10. oktober 2011 at 20:52

    Hej Brian

    Jeg er ansat ved en klinik for fysioterapeuter som selvstændig massør og skal betale 40% af min indtægt i form af provision, jeg låner lokaler og der er en sekretær som booker mine tider, centret står også for reklamer osv. Kan dette betragtes som en udgift således at jeg kan trække det fra i min opgørelse?

    mvh

    Henrik

    Svar
  11. Esben Christensen says

    26. januar 2012 at 20:40

    Hej.
    Jeg er uddannet elektriker som nyligt er begyndt at studere. For at supplere min SU har jeg overvejet at starte en enkeltmandsvirksomhed med henblik på at leje mig ud til det firma jeg tidligere var ansat i(inden studiestart).Derfor vil min indtjening selvfølgelig skulle ligge under det der er tilladeligt at tjene på SU, ca. 90.000 kr om året. Nu skriver du at de første 39.500 man tjener er skattefri. Vil det sige at jeg kun skal “bekymre” mig om at betale skat af de resternde 50500 kr?
    Er der umiddelbart andet jeg skal være opmærksom på i forhold til at jeg er på SU, det skulle jo nødig ende med at jeg skal betale SU tilbage.

    Svar
  12. Danni says

    26. februar 2012 at 19:34

    Angående skat af personlig løn, i min enkeltmandsvirksomhed, det vil sige, det som jeg lønner mig selv med hver måned for at dække mine private udgifter, skal jeg betale min skat for hver måned eller hvordan? I en kalender jeg har downloaded fra skat står bl.a. ca for hver den 10. i hver måned; “A-skat og AM-bidrag for små virksomheder.” Er det mig eller? Jeg har en årlig omsætning på ca. 400-600.000 kr. i en enkeltmandsvirksomhed.

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in