Kender du det, hvor man har fået en fantastisk idé, man kan fornemme millionerne tikke ind, men når man så står foran at skulle registrere sin forretning, så kan man bare ikke finde et godt firma navn. Men med lidt omhu, lidt eftertænksomhed og grundige overvejelses-teknikker, så kan man sagtens komme frem til et genialt virksomhedsnavn.
Jeg vil i denne artikel skelne mellem to former for navne til ens virksomhed; relevant firma navn og brand virksomhedsnavn.
Relevant firma navn
Det der ligger i et relevant firma navn er, at ordene i navnet ligger sig op af hvad enten direktøren hedder(som fx. Bang & Olufsen eller Mærsk) eller hvad firmaet sælger eller producerer (som fx. Jysk Vindueskompagni eller Pejse Centret).
Dette er ofte af mangel på kreativitet eller risikovillighed, men kan også være en strategisk fornuftig beslutning, da markedsføring bestemt er nemmere og ofte billigere. Det kan dog være svært her at finde et godt domæne-navn, og især hvis man har et navn med ÆØÅ. (fx. skulle jeg lave et website for en anlægsgartner, der bare hedder Anlægsgartner X, irriterende domæne der skulle findes der) og meget langt.
Brand virksomhedsnavn
Bag dette koncept ligger navne, som ikke rigtigt har noget at gøre med virksomhedens produkter eller service (som fx. Jubii og Nordea). Herunder går også virksomhedsnavne der har en symbolsk betydning (som fx. Velux (Velvære og Lux) eller Lego (LEg GOdt)).
Disse navne kan nogle gange opstå rent tilfældigt, hvilke ofte er de bedste, men nogle er en spændende historie bag, som ofte kan give en god presseomtale (fx. Lego som på latin betyder at bygge). Ulempen ved disse navne er, at det kræver en del mere markedsføring i starten, da kunderne ikke kan relatere til hvad man ens firma sælger. Fordelen kan så være, at det er nemt at huske og du har nemt ved at komme højt i søgemaskiner på lige præcis det ord (som fx. Krak) og domænenavnet er det originale og nemt at stave til. Når dit brand er blevet kendt for noget positivt, så kan selv det dårligste navn ofte blive kendetegnet cool (fx. Skype, Nike, Pepsi etc lød nok ikke så smart da de kom på banen, men nu er de verdenskendt og folk tænker ikke længere over det). At have et Brand navn er også en fremtidssikring, da hvis du fx. sælger CD’er og hedder CD-skiven og snart er der kun DVD’er og Mp3’ere tilbage, så skal du til at skifte navn.
Gode råd til firma navn
- Hvis kunden kræver tillid fra dit firma, så lad være med at bruge et plat navn
- Undgå helst ÆØÅ i dit virksomhedsnavn hvis du vil vise dig på internettet og internationalt (også hvis du importerer fra udlandet)
- Hold det helst nogenlunde kort, ikke alt for mange ord. Mest optimalt er det med 1 ord.
- Nemt at stave til og ikke mindst udtale
- Evt. mulighed for at integrere et logo
- Hvilke billeder vil du gerne have kunden til at få når de ser navnet
- Tjek om domæne navnet er ledigt inden du bestemmer dig
[…] har før berørt emnet, med hensyn til om det skulle være et “brand” virksomhedsnavn, eller relevant firma […]