Der kan hurtigt opstå tvivl med, hvad er en revisor, og hvad er en bogholder, da revisoren ind imellem krydser grænsen og agerer bogholder i samme funktion. Denne del af føljetonen vil gøre det klart, hvad bruges revisoren til og hvad bruges bogholderen til.
Revisoren
En revisor er en person som arbejder med at revidere regnskaber, dvs. sørger for at budgetter overholdes, rigtigheden af regnskabet, om bilagene findes etc.
Titlen revisor er ikke beskyttet, så i princippet kan alle kalde sig revisorer, så den måde man sikrer sig på en officiel god service er, at se på om revisoren er med i Foreningen for Registrerede Revisorer (FRR). Der findes to former for revisorer;
Registrerede revisorer
Når en revisor er registreret, betyder det ikke nødvendigvis at virksomheden er med i FRR, men hvis den er, vil den som regel have bogstaverne FRR efter sig. Loven kræver at registrerede revisorer er forsikret imod økonomisk tab som følge af fejl fra revisoren. Loven kræver også, at de opgør et meget nøjagtigt regnskab over forbrugte timer for deres kunder. Dette gør at man hurtigt kan skabe sit et overblik over timeantallet. Den registrerede revisor betjener hovedsagligt mindre og mellemstore virksomheder, anparts- og aktieselskaber, interessentskaber, andelsboligforeninger, skoler, andre foreninger og meget andet.
Statsautoriserede revisorer
For den statsautoriserede revisorer gælder samme lovregler, at der skal sikres et økonomisk tab og et nøjagtigt time regnskab.
De er ikke medlem af FRR, men Foreningen for Statsautoriserede Revisorer (FSR), der ligeså sikrer en høj kvalitet overfor kunden.
Den største ydelse hos en statsautoriseret revisor er oftest den rådgivende funktion, hvorfor at de som regel også sidder med ved bordet når der træffes store beslutninger, og de er ofte også mere indblandet i virksomheder der går ud over landets grænser. Den statsautoriserede revisor betjener ofte større virksomheder, banker, kommuner, offentlige virksomheder og meget andet, men nye iværksættere og selvstændige kan stadig have nytte af at bruge en statsautoriseret.
Bogholderen
En bogholder sørger for at samle data, dvs. bogføre og udarbejdelse af regnskaber. Opgaverne består ofte af forberedelse med bogføringsmaterialet som fx beregning af løn og skat og rente- og rabatberegninger, men også fakturering, debitorkontrol, kreditorkontrol, pc-bank, moms, løn, budgettering, afstemninger etc. Det vil sige, at bogholderen som regel er skridtet før revisoren, han klargører regnskabet og sender det til revisoren, som så enten laver årsregnskabet eller reviderer det, hvilket selvfølgelig kun er nødvendigt hvis du er et “selskab”.
Mange revisorer har så den service, at de også agerer bogholder, hvor de styrer alle virksomhedens økonomiske foreliggender – dette kan gøres nemt med et online regnskabssprogram. Dette er dog ofte dyrere end at have en dedikeret bogholder, da disse revisorfirmaer ofte er meget større. Bogholdere er ofte små iværksættere der er gået for sig selv, og samarbejder som regel med et fast revisor firma.
Det vil klart anbefales at som nyopstartet selvstændig at benytte sig af en bogholder, og så igennem denne finde en revisor der kan godkende dit årsregnskab. Men som nævnt tidligere, så behøver du som enmandsvirksomhed overhovedet ikke få dit årsregnskab godkendt, så hold du dig bare til en bogholder det første stykke tid.
Næste afsnit af føljetonen vil blive en oversigt over diverse bogholdere og revisorer der hører til på Amino.dk, hvor de også altid er villige til at hjælpe med småproblemer.
Læs starten på Den Rette Revisor for Iværksætteren serien her, Del 1 og Del 2.
[…] Dette er 2. del af føljetonen, læs Del 1 – Rette Revisor for Iværksætteren her eller gå frem til Del 3 – Revisor kontra Bogholder […]