Brian Brandt

Jyden der kalder en spade for en spade..

  • Online Strategi
  • E-handel
  • Søgemaskineoptimering
  • Google Adwords
  • Kontakt
Online marketing blog » Online Strategi » 2013 i forhold til Online Markedsføring

19. december 2013 by Brian Brandt 3 Comments

2013 i forhold til Online Markedsføring

2013 i forhold til Online Markedsføring

Der er sket ufattelig meget i 2013 – et år i online markedsføring tid er faktisk rigtig lang tid. Her får du nogle af de vigtigste events.

ClickSkolen

Det er selvfølgelig nummer 1 du skal huske skete i 2013. ClickSkolen kom i luften og er fyldt op med ufattelig meget viden om online markedsføring.

Du kan for kun 499 kroner få adgang til alle moduler i 3 måneder. 

Marketing konferencer

Der er begyndt at komme en lang række forskellige konferencer indenfor online markedsføring. Der har længe været en Digital Markedsføring konference i Holstebro, hvor jeg også selv talte tilbage i 2008. Det har været en årlig begivenhed enhver med interesse for online markedsføring skulle ta’ til.

Marketing Camp

I 2013 var den så også kommet til København, så sjællændere ikke behøvede at tude over, at de skulle krydse broen og ta’ en lang togtur til Holstebro. Der var også en i 2012 i KBH, men i 2013, var det en kæmpe succes med rigtig mange besøgende.

Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen d. 27. maj i KBH, hvornår Holstebro bliver, ved jeg endnu ikke. Find Marketing Camp her.

Niche Boosts

Udover det, så er der dukket en række niche konferencer op, som dykker ned i specifikke emner. Der er et om PPC marketing (primært Adwords) – det hedder PPCboost. Et om søgemaskineoptimering, SEOboost og et om konverteringsoptimering, ConversionBoost. Originale navne.

De foregår alle i KBH og er typisk en halv dag – men det ser ud til, at de i 2014 vil eksperimentere med heldags arrangementer. Jeg deltog selv på PPCboost i år, og det at mødes med ligesindede og få et par gode fif af foredragsholderne er uundværligt.

Web Analytics Wednesday

Det var også i 2013, at den største Webanalytics Wednesday i Danmark nogensinde blev holdt. Der var ca. 300 deltagere, alle interesserede i webanalyse, og nogle gode foredragsholdere. Det var rigtig fedt, og håber de gentager den succes i 2014. Det er IIH Nordic der står bag eventet.

Det er virkelig fedt, at der dukker disse niche konferencer op, og jeg synes du skal støtte dem, så vi kan få endnu flere – og endnu bedre talere med til dem. Jo deltagere, jo flere penge til at hente talere fra USA, hvor der virkelig sidder kompetencer.

Produktannoncer

Det skulle blive i 2013, at Google åbnede op for deres “Product Ads Listing”. Det er en annonceringsform i Google Adwords, som har været tilgængelig på det amerikanske marked, men er nu endelig kommet til Danmark.

pla

Det har faktisk overraskende mange hurtigt taget til sig. Rigtig mange webshops har grebet ideen med det samme, og sat gang i annoncerne.

Jeg har skrevet om det i et tidligere nyhedsbrev og der er lavthængende frugter at plukke lige nu.

Video annoncering og links på Youtube

Du har nu mulighed for at lave video annoncering på videoer direkte fra Adwords. Det har gjort det meget nemt, at oprette annoncering på Youtube.

Ligeledes har du også mulighed for at lave eksterne links på dine egne Youtube videoer. Det giver dig mulighed for, direkte i videoen, at have et link, som henviser over til din hjemmeside. Det giver nogle ret fede muligheder.

Retargeting slog igennem

Det har været muligt i mange år, men retargeting har i 2013 virkelig slået sig fast, som en annonceringsform rigtig mange benytter. Desværre bruger rigtig mange den også ret forkert.

Kort fortalt, har du mulighed for med retargeting, at markedsføre dig over for dem, og kun dem, som har besøgt din hjemmeside (eller læst din email).

Detail handlen går online

Det er blevet sagt de sidste 5 – 6 år, at detailhandlen skulle rykke online – men der har været en meget stor tilbageholdenhed hos detailbutikkerne. I 2013 mærkede jeg et kæmpe ryk i holdningen, og nu er det som om, at det er gået op for dem alle, at de skal have en webshop.

Det er dog et ufattelig svært skridt for de fleste detailbutikker, og jeg har set flere fejle så grusomt – og spildt en masse penge på dårlige løsninger. I bund og grund, fordi de ikke ved hvad de går ind til, og mange har fået en dårlig rådgivning.

Rigtig mange “fødte” webshops blev i 2013 presset af de mange nye webshops fra detailbutikkerne, og det har gjort, at de har professionaliseret sig selv – og skabt endnu bedre webshops.

Det har gjort det endnu sværere for de detailbutikker, som springer helt numsebare ud i online verdenen. Og det går desværre galt for de fleste.

Not Provided

Den lidt mere nørdede side af online marketing. Søgemaskineoptimering fik lidt af et slag, da Google valgte at pille alt data om søgeord væk fra Google Analytics. Det betyder, at hvor vi tidligere fik at vide, hvilket søgeord folk brugte for at finde vores hjemmeside, nu i stedet får “Not Provided”.

Det er en ret stor hæmsko, når vi laver søgeordsanalyser og kigger på hvilke søgeord som har stor værdi.

Fremadrettet skal vi til at købe os til den viden i Google Adwords. (Der hvor Google tjener alle sine billioner).

Hvad synes du har været det vigtigste for online markedsføring i 2013 ?

Kom gerne med din kommentar herunder.

Filed Under: Online Strategi

Comments

  1. Ole Gregersen says

    26. december 2013 at 00:07

    Husk også http://www.conversionboost.dk, den årlige konference om konverteringsoptimering – og der kommer en ny i 2014. Konverteringsoptimering er også online markedsføring, så jeg håber vi kan komme med på listen over marketingevents i det nye år 😉

    Svar
    • Brian Brandt says

      26. december 2013 at 01:01

      Hej Ole.. Læste du artiklen? For der var faktisk link til jeres ConversionBoost 🙂

      Svar
      • Ole Gregersen says

        26. december 2013 at 01:44

        Hehe, jeg gjorde vist som den typiske læser af disse mange blogindlæg her mod slutningen af året: Jeg skimmede overskrifter og så kun MarketingCamp. My bad! Jeg er skyldig.
        Tak for at du huskede os 😉
        Mvh. Ole

        Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • 5 værktøjer jeg bruger i min online marketing
  • Hvad er min virksomhed værd?
  • Få dit barn til at lære via ipadden med Osmo
  • Jeg har splittestet Viabill og resultatet er skræmmende
  • Kaster du også penge ud af vinduet?

Underkategorier

  • Iværksætter Generelt
  • Ledelse
  • Læserspørgsmål
  • Nyheder
  • Sociale Medier
  • Webanalyse
  • WordPress
  • Affiliate marketing

Evergreen indlæg

  • Excel som billigt regnskabsprogram
  • Regnskabs føljeton - lær alt det basale
  • 10 trin til flere besøgende
  • Lynkur
  • Hvordan man får en billig webshop

Andre ressourcer

  • Forside
  • Om Brian Brandt
    • Mine projekter
    • Online Marketing Rapporter
  • Kontakt Mig

Copyright © 2026 · Generate Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in