Jeg fik ikke lige udgivet mine fredagslinks i fredags, da jeg endte en tur i Lalandia med familien. Derfor får du min omgang fredagslinks en smule forsinket.
Denne uge handler om at jeg har vundet en pris! Bedre intern linkstruktur, vilde affiliate indtjeninger og hvad koster SEO.
SEMawards er afgjort – og WordPress SEO Video vandt
Jubiii. Det blev alligevel en smule tæt, men min video om WordPress SEO vandt i kategorien “Podcasts / Video”. Foran prominente navne som Pottercut (2 gange) og det fabelagtige Rosenstand og Benjamin podcast. Jeg er beæret, og takker mange gange til de folk der fandt det interessant nok til at stemme på.
Udnyt potentialet i bedre intern linkstruktur
Lasse har skrevet et fint indlæg om, hvordan du kan forbedre din interne linkstruktur, med data du allerede i forvejen har. Det er et godt tip, da intern linkning kan gøre en ret stor forskel i din jagt på topplaceringer i det brede perspektiv.
Pat Flynns januar affiliate indkomst
Hvis du ikke tror der er potentiale i affiliate marketing, så læs lige dette indlæg fra Pat Flynn. Han har udspecificeret i detaljen, hvor meget han har tjent i januar måned. Det er helt vildt, hvad dedikation og vedholdenhed kan gøre for din affiliate forretning. Bemærk, at han har tjent 18.000 dollars, alene på at markedsføre Bluehost hosting. Crazy.
Nu er jeg selv begyndt at lave væsentlig mere søgemaskineoptimering, og dette indlæg fra Trond, rammer ret godt hvad mange SEO folk støder på når de skal budgettere SEO (eller det burde det i hvert fald gøre). SEO er ikke en fast pris du kan trække ned over hovedet på et website – der ligger rigtig mange ting til grund for hvad prisen på SEO er.
Kim Tetzlaff says
Fint indlæg og nogle gode links 🙂 Og tillykke med prisen 🙂
Jesper says
Ja, tillykke med prisen! Vedr. prisen på SEO har demib også lavet udemærket podcast http://www.demib.dk/hvad-koster-seo-1176.html