Trækker det i nakken, skuldre eller håndled? Kan det skyldes dårlig arbejdsstilling ved dit arbejdsbord. Ergonomi på arbejdspladsen er uhyre vigtigt for at man ikke udvikler kroniske smerter, føler sig træt og umotiveret eller bare ikke arbejder effektivt.
Jeg havde besøg af en optiker på min arbejdsplads, da virksomheden tilbød en undersøgelse hvis man måske havde problemer. Det skal siges, at jeg har et falkesyn, men nogle gange efter en hel dag foran computeren flimrer øjnene lidt og en smule hovedpine kan opstå.
De startede med at undersøge min arbejdsplads, og fik rettet en masse småting, som de mente kunne være problemet.
- Skærmen var sat for højt.
Den rigtige højde for skærmen er, at strækker man sine arme ud i fuld længde, ligeud, så skal fingrene flugte med topkanten af skærmen. Og fingrene må ikke røre skærmen. - Jeg sad alt for statisk på min stol.
Man må gerne have flere indstillinger i løbet af dagen. Skift gerne en gang i timen. Jeg har et hæve/sænkebord, så det er ikke noget problem. Man må også gerne sidde omvendt på stolen, dvs. drej stolen 180 grader om x-aksen. - Solen skinner ind i skærmen og reflekterer for skarpt lys i øjnene på mig.
Jeg har et stort vindue bag mig, hvor solen skinner lige direkte ind i skærmen. Så jeg er begyndt at rulle vinduet ned. Eller også drejer jeg mit arbejdsbord rundt, så solen skinner ind fra siden i stedet.
Så det blev mere en snak om ergonomiske arbejdstillinger end mit syn, som han afprøvede med en sjov maskine. Den viste 0.0, som jeg tror er helt okay. Jeg skal komme med en update om en uges tid, om nakken er blevet bedre, skuldrene knap så ømme og om hovedpinen og flimren gået væk.
Skriv et svar