
Jeg sad i går og så The Joneses – en film jeg ikke havde hørt om før, og blev derfor draget længere og længere ind i dens geniale plot.
Den handler om en familie på 4, Jones familien, med en far, mor og to teenagebørn. De har på overfladen alt, perfekt familieliv, kæmpe hus, lækre biler og generelt alt hvad mange drømmer om – et rigtigt luksusliv.
Lærerigt plot om product placement
Du finder så ud af senere i filmen, at deres job rent faktisk er at lave product placement på højt plan. Alt i deres hjem er produkter de indirekte sælger, bilerne de kører i sælger de, løbeskoene de har på sælger de. (Hvordan de rent teknisk set får kommission af tingene fortæller de ikke).
Det er hele det plot jeg synes er genialt tænkt – og ikke mindst en smule lærerigt. De er pragteksemplarer på god markedsføringsteknik. De viser sig som gode eksempler overfor nye naboer og venner, og ved at opføre sig naturlig og eksemplarisk – får de solgt masser af produkter.
Det kan du sagtens videreføre over til “den virkelige verden” – hvor ved at optræde eksemplarisk og dele ud af din viden, bliver du betragtet som eksperten og de produkter du bruger, vil også blive brugt af din “følgerskare”.
Tag at se filmen – David Duchovny (kendt fra X files og min yndlingsserie “Californication”) spiller i en god rolle, og minder en smule om sin rolle fra “Californication”, med gennemtænkte tekster og en indlevelse man føler med.
Skriv et svar