
Det skulle jo ske. Nu var jeg ved at have haft det “gamle” design på min blog her i efterhånden over 1 år. Det er ny rekord for mig :-). Jeg synes den trængte til en lille opdatering, og det er så sket nu.
Jeg er faktisk selv blevet rigtig tilfreds, og jeg har forsøgt at bruge nogle af de nye ting der er kommet i WordPress’ nye versioner – specielt med “custom post types”, og faktisk også begyndt at lege med de nye “custom post formats”. Det kan ses på oversigtssiderne, hvor der er små ikoner til venstre for hvert indlæg. De skal symbolisere hvad indlægget er, fx et billede, video, musik, tekst, links eller citater.
Ny karikatur – cartoon avatar
Jeg ved ikke helt præcis hvad jeg skal kalde den, avatar, karikatur, cartoonization.. Men jeg har fået min nye grafiker i WPDK til at tegne mig op som en tegneseriefigur. Det synes jeg egentlig er gået meget godt.
Den første jeg fik lavet, mente folk jeg lignede Arnold S. på og at jeg kunne spise små børn til morgenmad. Her har vi tonet det lidt ned, og jeg ligner jo egentlig en behagelig fyr – hvilket jeg da også selv mener jeg er :-).
Her er så lige en sammenligning mellem de to designs, tidligere og denne:
Bonus artikel
For at fejre det nye design, har jeg efter rigtig lang tid fået færdiggjort den længste artikel til bloggen til dato. Den bliver en uddybende gennemgang af hvordan du skaffer dig flere besøgende til din hjemmeside. Den bliver lagt online på mandag, så glæd dig – den er proppet med guldkorn.


Hejsa Brian
Lækkert design, det er du sluppet godt afsted med 🙂
Rigtig lækkert design Brian. Virkelig! Har du selv designet det?
Glæder mig til artiklen på mandag! :=)
Det er en modificering af et Woothemes theme. Jeg har desværre ikke tid til selv at designe theme, selvom jeg kan :-). Man må tænke kunder først.. Jeg er egentlig også ret glad for woothemes framework, da man får en masse foræret..
Jeg har hørt om woothemes før, men har ikke selv brugt dem. Jeg bruger normalt studiopress. Jeg elsker deres enkle templates, og genesis er vidunderligt! :=)
– har woothemes de samme funktioner som studiopress’ framework (genesis)?
Du kan ikke rigtig sammenligne funktioner.. Genesis (studiopress framework) er bygget op på en anden måde end Woothemes – de bruger child themes – det gør Woothemes ikke. Til gengæld bruger Woothemes det samme “framework” til alle deres themes, men ikke som child themes. Forvirret? Det er de fleste :-).
Woothemes har lidt flere funktioner end Studiopress – specielt alle deres shortcodes er godt ..
Ah okay, så forstår jeg. Jeg troede det var bygget op på samme måde som studiopress. Jeg har kigget på woothemes. De er godt nok lækre! Og der er mulighed for at købe developer license, så man ikke skal gå på kanten med loven, når man designer hjemmesider! Det er sgu da skønt! :=)
Hehe… ja du ligger ikke på den stille side mht. at skifte designs 🙂
Må indrømme at jeg stadig ikke er begejstret for den avatar. Det ser lidt ud som om du har proppet alle dine mors kager i munden og nu er blevet taget på fersk gerning :o)
Men ellers et fint rent design.
mvh
Mikael
Haha, det ser sgu da fedt ud. Jeg elsker den malestil, som kunstneren har brugt!