Min Facebook “Væg”

En af de ting rigtig mange med en Facebook Side finder svært, er at finde på hvad de nu skal skrive på deres Facebook “væg”. Webshops med en Facebook Side skriver om deres nyeste varer, og så kan de ikke komme videre. Virksomheder skriver lidt om deres nyheder,og dem er der sjældent mange af – og så stopper de med at skrive opdateringer.

Det problem har jeg nu løst – jeg giver dig, min Facebook Væg !

Facebook Væg

Stuens ene væg er blevet ryddet, og jeg har tegnet en matrix på væggen. (Hustruen var ikke hjemme, og hun har ikke set det endnu – så hvis jeg senere tjekker ind på Kibæk Hotel, så ved I hvorfor :-)). Væggen er inspireret af en kommentar Thomas Bigum har lagt på hans amino indlæg.

Øverst er der Tekst, Billede, Video, Link og Spørgsmål. Det er alle ting du kan foretage dig på Facebook.

Ned af siden kan der være alle de ideer du har. Jeg har Portræt, Bag kulisse, Tip, Godt råd, Fidus, Udtalelse, Vittighed, Nyhed, Debat, Mening, Quiz, Konkurrence, Humor og Salg.

Kast en opdatering

Jeg har navngivet den nye sport, “Kast en opdatering”. Jeg kan nu kaste et eller andet op imod væggen, fx en dartpil (dog ikke her, da det ødelægger væggen), marmelademad (noget værre griseri), en skumgummibold malet med tusch – bliv kreativ her.

Det felt der rammes, kombineres så. Fx Video / Mening. Jamen så er det i gang med at optage dig selv på en video, hvor du fortæller en mening. Det kan være en mening om dine produkter, din mening om noget politisk eller andet. Noget du ved andre gerne vil høre om.

Held og lykke med din Facebook Væg. Jeg ved min kommer til god brug.

Kommenter traditionelt eller med din sociale profil

Gratis bog om Online Markedsføring

Jeg arbejder professionelt med online marketing strategi, søgemaskineoptimering, e-handelsoptimering og konverteringsoptimering.

Jeg har skrevet en bog der hedder "Online Markedsføring", den bringer dig ind i en verden af online markedsføring. Den kan du hente helt gratis her - Online Markedsføring.

Comments

  1. says

    Haha..hvor genialt !! Det må jeg sq sige !!

    Personligt så glæder jeg mig til den første Bag kulissen/video, hvor du sidder og kaster en marmelademad på væggen og bagefter opdaterer facebook siden :) Her taler vi sq viral markedsføring :)

    • Brian Brandt says

      God ide.. Den sætter jeg i maskinen.. måske jeg skulle koble det sammen med whiteboardet som Christian foreslår ..

  2. says

    Det er da det sejeste Facebook tip jeg har set længe. Men måske næste gang du burde lave den på et Whiteboard – så slipper du også for at tage på hotel. ;-)

  3. Peter Holmboe says

    Hej Brian,

    Jeg kan for så vidt godt lide idéen – jeg synes bare at det er superdumt at du faker uden på nogen måde at antyde “et glimt i øjet”.
    Det er relativt nemt at se at dit billede ikke er ægte. Dimensionerne er helt forkerte etc. etc.

    Det ville klæde dit indlæg om du bare til slut havde skrevet: “Og så er det forresten bare for sjov det hele, for ellers ville min kone blive sur…”

    Men dig om det – Thomas Bigums idé bliver selvfølgelig ikke ringere.

    -Peter

    • Brian Brandt says

      Point taken.. Troede bare folk godt kunne se det – og folk der kender mig (og ikke mindst min kone), ville straks være klar over det – Sarkasme af den art er vist svær at vise :-)..

  4. says

    Jeg må giver med Peter Holmboe .

    Jeg faldt pladask i, og synes det er en enormt godt historie, og var ved at dele den da det gik op for mig at den var fake. Så følte jeg mig snydt :(

    Tilgengæld vil jeg give dig roser for din kreativitet og idee det fanger jo meget mere end bare at fortælle om det. og det tager jeg hatten af for.
    Godt gået.

  5. Brian Brandt says

    Ej, I skal da ikke føle jer snydt – må indrømme det er at overdrive en smule. Det er jo ikke ligefrem et Karen 26 trick jeg har udført.

    Men for at gøre skaden god ide, så har jeg nu lavet en ægte Facebook “Væg” og rent faktisk kastet marmelade madder :-). Se mit indlæg her – http://brianbrandt.dk/video-facebook-vaeg-1989.htm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Loading Facebook Comments ...