
Jeg sad og så Basta i går aftes, hvilket altid er et godt program, for her bliver der sgu sablet ben under de forskellige produkter. Bliver dit produkt opdaget af Basta og lever det ikke op til de krav du selv skriver, så kan du ligeså godt dreje nøglen.
Dermyn Active Serum stod for skud i går
Jeg sidder tilbage med en underlig følelse af, at Basta denne gang måske har ret, men det var måske ikke så tydeligt som de før har gjort det.
Svenskeren der stillede op, forsøgte virkelig at kæmpe sig ind i kampen for dermin aktiv serum, men Basta gør som enhver anden journalist ville have gjort, bruger alle midler for at de skal have ret og få sablet produktet ned. For det er jo en god historie.
Jeg lå mærke til, at da svenskeren vil vise sine billeder, og sine beviser på, at han har ret, så bliver kameraet ved med at vise hans ansigt, og ikke de facts han kommer med. Vi måtte ikke se den underskrift han har fra den læse Basta omtaler. Han vedkender også, at de nok har lavet en fejl med at skrive “medikament” på flasken, og at det er noget de vil undersøge. Han har billeder der viser, at produktet hjælper 1,2 mm. Alle disse “facts” som han kommer med, bliver der ikke taget hensyn til, og Basta forsøger blot at sable videre.
Jeg tror ikke på at det virker, overhovedet, men jeg synes Basta konstant forsøger at manipulere alt til deres fordel (hvilket selvfølgelig er helt normalt i journalistikken, i know).
De andre produkter der blev nævnt i programmet
Clarins Expertise 3p
Hvad hulen er clarins expertise 3p, er der virkelig nogen der er så tåbelige at hoppe på sådan et produkt. Jeg kan forstå dem der hænger tæpper på væggene og sidder med aluminiumshjelme på, måske synes det er et mirakelmiddel. Men den gennemsnitlige dansker må sgu da være klogere end det.
Lipfusion XL
Det lyder jo meget godt, men come on girls, vi mænd ved i det mindste, at alle de spamreklamer om “penis enlarger” ikke kan leve op til sagen. (nej, har ikke prøvet, men sund fornuft siger mig det ikke virker). Det ville dog være fedt, at kunne smøre en lille creme på, og vupti, 5 cm mere.

Selvom jeg kan forstå, at de falder for lip fusion xl når ekspedienten forklarer det som en svamp der blomstrer op, det var jo til en ren oscar.
Jeg tror ikke at disse produkter reelt set virker, men de er jo ikke det eneste. Går du rundt i en Matas forretning, så ser du jo flere hundrede forskellige produkter, som aldrig vil kunne hjælpe en hujende fjatfis. Men det bliver jo nok deres Basta-tur en gang. En ting er sikkert, Dermyn active serum, Clarins Expertise 3p og Lipfusion Xl får det meget svært i Danmark fremover.
Skriv et svar