Jeg sad med 532 blogindlæg og 1.418 kommentarer foran mig. Det ældste var fra 2007. Det nyeste fra 2018.
Og nu skulle det hele flyttes.
brianbrandt.dk har kørt på WordPress i rigtig mange år, og i oktober 2026 skulle den over på et helt nyt site. Ikke bare kopieres over. Ryddes op. For når man har blogget i 11 år og derefter holdt pause i otte, så ligger der en del… ting.
Skal jeg være ærlig, så havde jeg ikke selv åbnet de fleste af dem i årevis. Jeg tvivler på at nogen andre har :-)
Det mindede mest af alt om lageret i slutningen af Jagten på den forsvundne skat. Du ved, hvor Indiana Jones’ kasse bliver kørt ind mellem tusindvis af andre kasser, og ingen nogensinde kommer til at åbne den igen. Et sted derinde ligger der noget, der faktisk er værd at gemme. Men hvem gider åbne kasserne?
Det fik AI’en lov at gøre.
532 indlæg på få minutter
Første runde fik Haiku. Det er den billige, hurtige model hos Claude. Den læste alle 532 indlæg og gav hvert eneste et bud: behold, optimer, læg sammen med et andet eller slet.
Det tog få minutter.
Tænk lige over det. Hvis du selv skulle læse 532 artikler igennem og tage stilling til hver eneste, så er vi ude i uger. Og du ville give op omkring nummer 40, fordi nummer 41 handler om noget, du skrev en tirsdag for mange år siden og ikke længere kan huske hvorfor.
Men et bud er ikke en beslutning.
Hvor jeg var uenig med maskinen
Alle buddene røg ind i et dashboard, og så sad jeg og gik dem igennem. Alle sammen. Selv.
Og jeg var sgu uenig nogle steder. AI’en ville fx slette et par gamle iværksætteridéer, som jeg synes stadig har noget at sige. Dem reddede jeg.
Jeg lavede også en regel, som AI’en aldrig selv havde fundet på. Alt, der ikke handler om iværksætteri, marketing, erhverv eller AI, skal ud. Mindeord om skuespillere. Musik. Kost. Vejret.
Ja… jeg har skrevet om vejret.
Det er den slags, kun jeg kan bestemme. AI’en kan sagtens se, at et indlæg handler om vejret. Den kan bare ikke vide, at jeg ikke længere gider stå på mål for det på min egen side.
Da støvet havde lagt sig, så regnskabet sådan her ud. 174 indlæg bliver. 58 blev lagt sammen ind i andre. 300 røg ud.
Ingen gamle adresser må dø
Her er den del, de fleste glemmer, når de flytter en hjemmeside.
Hvert eneste gammelt indlæg har en adresse. Og nogle af de adresser har Google kendt i rigtig mange år. Sletter du bare løs, så står folk og banker på en dør, der ikke findes længere. Og Google holder op med at komme forbi.
Så hver gammel adresse sender nu videre til det rigtige sted. 358 af dem. Det svarer til at bestille eftersendelse hos posten, bare for hver eneste artikel og ikke kun for dit hus. Så Google ikke mister noget.
Før sitet gik live, blev alle 580 gamle adresser testet automatisk. Ikke stikprøver. Alle 580.
Det er sådan en opgave, der er røvsyg for et menneske og helt ligegyldig for en maskine. Perfekt match.
89 indlæg fik nye fakta
En hel del af de indlæg, der fik lov at blive, var forældede. Ikke i tankerne, men i fakta.
Så 89 af dem blev opdateret af en større model, Opus. Den slog nye fakta op hos officielle kilder. Webreg er blevet til virk.dk. Google Adwords hedder Google Ads i dag. Den slags.
Men mine egne erfaringer fik lov at stå.
Det var en klar regel. Hvis jeg engang skrev, at noget virkede for mig, så er det stadig sandt, at det virkede for mig dengang. Det skal en AI ikke skrive om, bare fordi den synes, det lyder bedre. Den må gerne rette et navn på en offentlig tjeneste. Den må ikke rette i mine oplevelser.
Links der lyver
Så var der linkene. 746 links, der pegede ud til andre sider. Et lille program tjekkede dem alle sammen, og mange var døde. Det havde jeg nok forventet efter så mange år.
Det sjove var dem, der ikke var døde.
De svarede fint. Ingen fejl. Men de var ubrugelige.
Domænet fra mit gamle webbureau WPDK handler i dag om noget helt andet. Lidt underligt at se. Andre links førte bare hen til tomme pladsholdersider, hvor der ikke stod noget som helst.
Et almindeligt program kan kun se, at døren er åben. Det kan ikke se, at der er flyttet nogle helt andre ind. Det svarer til at ringe til din gamle vens nummer, og der er faktisk nogen der tager den. Bare ikke din ven. Det er et pizzeria.
Så her fik en model lov at læse siden og sammenligne den med den sætning, linket stod i. Passer de to ting ikke sammen, er linket noget skrammel. Det kan du ikke fange med et simpelt tjek. Det kræver, at noget faktisk læser.
Hvem bestemte hvad
Det her er egentlig det, jeg gerne vil have, du tager med.
Det svarer til at have et redaktionelt team, der læser 532 artikler på en formiddag. Men chefredaktøren sidder stadig for bordenden og siger ja eller nej. Og den chefredaktør var mig.
Jeg kunne aldrig have gjort det her alene. Jeg ville have givet op ved nummer 40 og bare flyttet det hele over, som det var. Men AI’en kunne heller ikke have gjort det alene. Den ved ikke, hvad jeg vil stå på mål for i dag, og den ved ikke, hvilke af mine gamle idéer jeg stadig har et lille ømt punkt for.
Det er den fordeling, jeg tror på, når man arbejder med AI-agenter. Også når jeg bygger systemer for virksomheder. Agenterne tager det store og det kedelige. Et menneske træffer beslutningerne. Vil du se, hvordan det ser ud i praksis, så har jeg skrevet om det under AI-udvikling.
De 174 indlæg, der overlevede, ligger på bloggen. Og er du nysgerrig på, hvad jeg gik og skrev om fra 2007 og frem, så kig i arkivet.
Vejret finder du der ikke længere :-)