Hvis man surfer meget rundt på internettet, så vil du også meget ofte se alle de reklamebannere som er klistret til rundt på diverse hjemmesider. Men hvordan virker det rent praktisk og hvorfor er de der alle steder?
Hvorfor bruge reklamebannere
Jeg har tidligere skrevet om hvordan man tjener penge online, og det er også af den eneste åbenlyse grund, fordi du kan tjene penge på det. Det at tjene penge har altid og vil sikkert altid være det essentielle formål. Der kan dog argumenteres for, at man også gerne vil vise sit brand frem, men det skulle jo også gerne i sidste ende være for at øge omsætningen.
Førhen var det nemt at klistre et reklamebanner på og tjene penge, men den proces er blevet meget sværere nu, og klikprocenten (dvs hvor mange der klikker på banneret) er blevet væsentlig lavere. Det gør at bannerklikpriserne er faldet meget og man får i dag mindre ud af hvert klik end førhen.
Hvordan virker bannerannoncer rent praktisk
Der er flere måder hvorpå et bannerannonce kan virke.
#1 – Et billede med et link – hvilken er en meget simpel model, hvor du har lavet et billede, eller fået en grafiker til det, og så får du lov at indsætte det billede med et link på diverse websites. Fx kan du få et billede på min blog og et link til dit website. (se mere her).
Disse aftaler laves normalt for en måned af gangen, eller man kan købe en længere periode. Prisen afhænger af populariteten af det website du gerne vil have dit billede på.
#2 – Affiliatenetværk – ex. Tradedoubler Affiliate netværk, som et netværk der har en masse forskellige virksomheder tilmeldt. Disse virksomheder vil gerne have en masse webmastere til at annoncere på deres websites. Det vil sige, at ex. Apple tilmelder sig Tradedoubler, Apple laver nogle bannere og ligger ind i Tradedoublers system. Så kommer der en webmaster og tilmelder sig Tradedoublers netværk, finder Apples reklamebannere og smider dem på sit website, ex:
eller
Tradedoubler er jo ikke de eneste, der findes masser af den slags affiliate netværk.
- Euroads
- Partnerads
- Clickearners
- Mmmedier
Nogle annoncørere kører den samme kampagne hele tiden, andre kører så kampagner med rigtige gode tilbud. Fx lige nu kører jeg en kampagne for Krifa A-kasse og fagforening, som er CPA baseret. Det vil sige, at det kræver folk laver en “action” for at jeg kan tjene penge på det. I tilfældet med KRIFA skal personer først klikke på linket, eller det banner jeg har kørende:
Dernæst skal de svare på et enkelt spørgsmål, og så har jeg faktisk tjent på den “action”.
Så i denne situation har KRIFA benyttet sig af en affiliate (mig) til at få besøgende (og forhåbentlig kunder) over på deres website, igennem affiliate netværket (ex. Euroads.dk).
Klikkampagner (PPC)
Nogle kører så klikkampagner (PPC – paid pr click), hvor man får x antal ører eller kroner pr. klik. Denne metode er godt hvis du har et website med rigtig mange besøgende. Men for sider med under 100 besøgende om dagen er det nok ikke lige dem du skal gå efter. Jeg har set virksomheder der giver ned til 1 øre pr. klik på et banner, og så skal der dælme mange besøgende igennem. Jeg er dog også stødt på annoncører der betaler 10 kroner pr klik, hvilket jeg synes er farligt for dem, da det kan være rimelig nemt at snyde det system. Dog skal du nok være et respekteret website for at få lov til at annoncere for dem.
Flere og flere virksomheder er begyndt at gå væk fra denne form, da det netop er nemt at snyde med, men også fordi det sjældent kan betale sig. Det er jo klart sjovest kun at betale når man virkelig får solgt noget.
Virker bannerannoncer så længere?
Jo mere rutineret folk bliver i at søge og vant til alle reklamerne, jo mindre effekt får de også. Der skal meget til før en besøgende klikker på et banner, da man som regel ved at det er ren reklame og at der sidder en eller anden og tjener på det.
Jeg kan fortælle, at det er yderst sjældent folk klikker på mine bannerannoncer, selvom jeg forsøger at have noget relevant at vise. Ex.
Penge og Privatøkonomi magasinet jeg reklamerede for tidligere, det må da være for et par selvstændige iværksættere.
Nogle gange er det på grænsen, men det kan jo være svært at vælge. Ville Amino fx annoncere på min blog, eller Iværksætteren magasinet ville det jo være det mest optimale, men det kræver jo så at jeg laver noget opsøgende arbejde. KRIFA som jeg reklamerer med bannerannoncer for nu, mener jeg kan være lidt relevant, for det er jo en god ide at være med i en A-kasse og en fagforening. Det er et godt tilbud de kommer med, så hvorfor ikke vise det til mine læsere.
Men tilbage til spørgsmålet, nej, bannerannoncer er på tilbagetog, effekten er bare ikke ligeså god som før. Folk er mere eller mindre irriteret på reklamebannere og jeg kender endda personer som hurtigt hopper væk fra websitet hvis det er overklistret med den slags annoncer.
Bannerannoncører kæmper imod med flash og musik
Der er ingen tvivl om, at annoncørerne er blevet meget kreative og at bannerne er blevet rigtig flotte. De fleste bannere i dag har skiftende grafik, hvilket gør at de kan vise meget mere på den samme plads. Nogle vælger at smide musik i, hvilket er det mest tåbelige du kan gøre. Mange personer sidder og surfer på deres arbejdsplads, og hvis der pludselig vælter lyd ud af højttalerne, så kan du roligt regne med, at webbrowseren bliver lukket ned på 0,5.
Hvis sådan en musik bannerreklame er på det samme website, så kan det også være rigtig irriterende. Husker da Trendsales kørte med et musikbanner, hvor en guitar går i gang så snart du besøger dem. Min kæreste og jeg sad og hoppede hver eneste gang hun gik ind på Trendsales, og det endte ud med, at hun ikke besøgte Trendsales i en uges tid indtil den var pillet af.
Hvis bannere ikke virker, hvad gør så?
Tekst, tekstforfatning, tekstskriveri. Indhold er Konge, som eksperterne siger. Indhold er også hvad internettet er skabt for. Relevante informationer som man forventer at finde. Du gider ikke at blive bombarderet med reklamer, du vil finde noget at læse. Når vi er på internettet er det primært for at læse noget. Vi bruger Google til at lede efter relevant indhold, og forventer at finde det vi søger.
Derfor bliver det også brugt mere og mere at man smider link ind i ens artikler og skriver en masse brugbar information. Denne artikel er jo ikke anderledes. Jeg skriver (forhåbentligt) en masse brugbar indhold, og samtidig smider jeg et par links ind, som på den ene eller anden måde hjælper både dig som læser og mig. Tidligere i indlægget har jeg fx henvist til Tradedoublers affiliate netværk, tegner du dig op igennem det link, så tjener jeg ca. 20 kroner.
Det kan jo godt virke som bondefangeri, at du ikke vidste at jeg tjente penge på det, men det er jo så min måde at tage betaling for den tid det har taget mig at skrive denne artikel. Nogle folk vælger at skrive i starten af artiklen eller slutningen, at den indeholder det man så kalder “affiliate links”.
Jeg selv har intet imod at belønne en webmaster (ejeren af websitet), for at have henvist mig til at godt produkt, service, bog eller andet, hvis det er relevant for mig. Jeg blev fx selv henvist igennem et godt website i tidernes morgen, da jeg tegnede mig op til Tradedoublers netværk.
Nu ved du det, brug indholdet som din reklame istedet for bannere, ingen gider at klikke på dem længere. Tænk over det, hvornår har du sidst klikket på et reklamebanner? Ville du klikke på denne hvis du vidste at jeg tjente penge på det:
Du glemmer da Google’s AdSense-netværk samt Yahoo!’s Publisher Network, som ofte kan være meget mere indbringende, idet reklamerne er indholdsafhængige..
Det er selvfølgelig rigtigt, men det er lidt mere tekstbaseret. (ved godt Adsense har bannere, men de virker bare ikke rigtigt for danskere synes jeg ikke).
Men skal da nok smide en artikel om det også på et tidspunkt 😉
Ang. a-kasse behøver det nu ikke være en god idé. Som selvstændig skal man lukke sin virksomhed for at kunne modtage dagpenge. Min kone og jeg arbejder sammen, og hvis arbejdsmængden skulle falde, kan vi ikke vælge, at nu er den ene af os ikke selvstændig mere og modtage dagpenge. Vi skal stadig lukke virksomheden. Så det skal godt nok være dårlige tider, hvis det skal være relevant. Efter at vi har startet virksomhed nr. to, skal vi faktisk lukke begge virksomheder for at kunne få dagpenge. Så vi har valgt ikke at være i a-kasse.
Kommunikationsbureauet M4M der ejer http://www.Billigtryksag.dk bruger kun online markedsføring ved bl.a. bannere.
Dog er det vigtigt, at målrettet banneret mener vi til de brugere. Vi har bl.a. målrettet en kampagne til MAC’s nyhedsbrev, hvor det primært er grafikere, som abbonere på dette.
En anden bannerreklame kampagne vi har lavet er til et site med golf – igen hvor annoncen var målrettet golf interesseret. Så for os virker det – bare det er målrettet målgruppen.
Med venlig hilsen
Mikkel Kjerri
http://www.mikkelkjerri.dk