Skrevet i 2007, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.
Jeg fik et spørgsmål til min brevkasse om hvordan man tjener penge online på internettet. Det ville jeg selvfølgelig gerne svare lidt på, og håber at alle kan drage nytte af mine erfaringer.
Spørgsmålet om det at tjene penge på internettet
Jeg er 21 år, og har i noget tid gået og leget med tanken om at starte noget op. Da jeg studerer, og derfor hverken har 24 timer i døgnet, eller et stort startkapital til rådighed, har jeg gået og tænkt i ideer som kunne passes ved siden af studiet. Jeg har fundet en ide til en internetside, som skal tjene pengene hjem via salg af reklamer.
Jeg kunne godt tænke mig at stille dig nogle spørgsmål, da jeg ikke har prøvet at starte noget op før, og mange faktorer ligger mig derfor uklare.
- Jeg ved du før har lavet internetsider, med det formål at tjene på reklame. Hvordan gik det, og hvad kan du fortælle om det?
- Hvilke økonomiske omkostninger er der i forbindelse med sådan en side?
- Hvor meget kunne du få ind for de reklamer du solgte?
- Hvor meget tid lagde du i det?
- Jeg kan ikke selv designe hjemmesider, hvor stort et problem er det?
Grunden til at jeg skriver til dig, er at jeg har læst din blog, og det lader til du flere gange har prøvet at starte noget op, og at du samtidigt er til at tale med.
Mine erfaringer med at tjene penge på internettet
Mine erfaringer med hjemmesider til reklamer er, at det er svært at gøre på dansk. Der skal en rigtig god ide til og det skal kunne dække et behov.. fx. Iværksætterportalen Amino.dk (hvilket er hjulpet godt på vej af Thorborgs rygte.. (og ikke mindst hans bekendtskaber og vedholdenhed)… Andre der er blevet “rige” på reklamer er ved et godt internetprodukt, som dækker et stort behov… som fx. dating.dk, hvor brugerbetaling og reklamer er hvad de tjener penge på… (læste på et tidspunkt, at reklameindtægter ikke var hovedindtjeningen, men at det i fremtiden ville tage mere og mere over).
Trendsales.dk blev stort fordi det var nemt at gå til og mange unge ledte efter et sted at sælge deres brugte tøj på en “fed måde”… Vinted købte Trendsales i 2024, og samme år lukkede siden.
De hjemmesider jeg har lavet til online indtjening
De hjemmesider jeg har lavet, er baseret på at jeg har skrevet noget indhold med mange søgeord i.. det vil sige, at jeg fandt et søgeord, som mange søgte efter, men ikke mange havde skrevet om… og på den måde fik jeg trafik til mit website og folk klikkede på mine reklamer (som regel Google AdSense eller bannere fra cj.com)..
Jeg har også været med til at starte et enkelt forum, en computerdebat, hvor vi var to med et stort IT-netværk der fik skabt brugere og det tiltrak flere brugere… Der gælder det om at få gjort så mange opmærksomme på forummet som muligt… og det kræver at du kender nogen der gider at debattere om emnet. Læs evt. min tidligere artikel om det at markedsføre et nyt forum.
De økonomiske aspekter
De økonomiske har kun været webhotel og så min egen tid med at designe siderne… dertil kan du så bruge penge på Google Ads (det hed Google Adwords, da jeg skrev det her), som er den hurtige vej…
Dengang var jeg i gang med at reklamere for min ebog “Webshop hvordan”, hvor jeg forhandlede banner annoncer rundt på relevante websites og hardcopy magasiner… det kunne være meget omkostningskrævende… det kunne være alt fra 100 kroner i måneden til flere 1000 kroner i måneden..
Hvad har jeg tjent flest penge ved online
Der hvor jeg har tjent mest, har været da jeg lavede adwords annoncer relateret til ebay… for hvert tilmelding der kom igennem en af mine adwords annoncer fik jeg 7 dollars, og en bonus ved 25 tilmeldte på 250 dollars.. .det gav meget godt, men blev efterhånden overrumblet af andre… Adsense kan give godt, men det er en lang og hård kamp… der skal du sørge for at få organiske besøgende (dvs. igennem søgemaskinerne som Google)..
Hvordan annoncerede jeg for eBay
Jeg tilmeldte mig cj.com og fik lov at annoncere for ebay… så købte jeg annoncer igennem adwords, med et direkte link til ebays tilmeldingsside.. og for hver der tilmeldte sig igennem mit link, betalte ebay mig x antal dollar igennem cj.com… (ligesom Tradedoubler var det for Danmark, var cj.com det for verden)…
I 2008 flyttede eBay sit partnerprogram væk fra cj.com og over i sit eget eBay Partner Network, så den vej går det ikke længere.
Banner annoncer kan give godt hvis du har en velbesøgt hjemmeside… der skal du selv i starten aktivt ud til folk og spørge om de vil reklamere på dit website… men det kræver rimelig mange sidevisninger før du kan tage de gode penge… lav evt. en side med dine besøgstal og priser, så annoncørerne selv kan regne på det.
Du har selvfølgelig også mulighed for at få bannere hvor du bliver betalt pr. klik, eller procenter af det salg dem du sender igennem laver.
Her kan du kigge på danske Partner-ads, Adtraction eller Tradedoubler. De har masser af annoncører du kan få lov at reklamere for.
Husk at markere det som reklame. Når du har en aftale om at linke til en annoncør, har du en kommerciel hensigt, og så skal teksten markeres som reklame. Det gælder også, når aftalen går gennem et netværk. Det har Forbrugerombudsmanden slået fast.
Hvor meget tid har jeg brugt på at tjene penge online
Danm jeg har brugt meget tid på internetsider med reklamer… jeg har snart prøvet alt… jeg kan bruge aften og nætter bare for at få en ting på plads, fordi jeg interesserer mig meget for det og synes det er sjovt at prøve noget nyt… jeg læste også på rigtig mange sider og fulgte rigtig mange blogs om det at tjene penge online… Regner jeg en samlet timeløn sammen, har det nok ikke kunne betale sig 😉
Jeg kan ikke designe hjemmesider, hvad nu?
Det kan være et problem.. men du kan på forskellig måde slippe uden om det… du kan enten betale en for at lave dig en hjemmeside, som du nemt selv kan opdatere… dette kan en webdesigner gøre med et cms system, så du selv kan tilføje billeder og tekst… eller en blog er også en mulighed… du kan også selv sætte dig ind i at lære og designe websites… men jeg vil foreslå dig at bruge et cms system som WordPress, så du kan bruge tiden på indholdet i stedet for på designet.
Tjen penge på bannere og adsense
Da jeg skulle lære at tjene penge på adsense og bannerannoncer, brugte jeg på et tidspunkt et system, der hed sitesell… det er godt nok amerikansk, og det hele foregår på engelsk, men er det ikke et problem, så kan du lære rigtig meget om det. Det findes stadig, i dag under navnet Solo Build It!
Der var alle de værktøjer du skulle bruge i det program… det registrerede et domæne for dig, det lærte dig at finde søgeord, på den rigtige måde, og det havde et indbygget hjemmeside design program, som byggede siderne op søgemaskineoptimeret. De tjekkede endda dine sider før du udgav dem..
Jeg tjente gode penge på det, men stoppede, for jeg blev for avanceret til det… men jeg tjente mine penge hjem i løbet af et par måneder, og havde en side kørende, som blev ved med at give mig passiv indkomst…
Min online indtjening i 2008
De indtægter jeg tjente online dengang, var i princippet passiv indkomst, da jeg ikke brugte tid på at tjene dem længere. Det var indtægter der kom på baggrund af tekst jeg havde skrevet, og som stadig stod på mine hjemmesider. Det var ikke kun en hjemmeside, men flere forskellige, og med forskellige emner. Nogle var mere opdaterede end andre, nogle var forsøgssider, og andre var helt glemt hvorfor de blev startet.
Iværksætterbloggen tjente også nogle småkroner på reklamer, men langt fra til at man kunne leve af det, eller få en ferie ud af det. Derfor skal man forsøge at sprede hvor man tjener penge fra, og i maj 2008 så min indtjening for året sådan ud:
- Tradedoubler: 980 kroner
- Euroads: 764 kroner
- PartnerAds: 0 kroner
- Google Adsense: xxx (google censur) kroner
- Banner annoncering på Iværksætterbloggen: 400 kroner
- Analyse af andres hjemmesider: 400 kroner
- Aweber affiliateprogram: 250 kroner
- Commission Junction (CJ): 560 kroner
- Poker Affiliateprogrammer: 1250 kroner
- Webdesign jobs til WPDK: priceless
Sammenlagt 5964 kroner. Og der var vidt spredning på hvor pengene kom fra.
Hvis man tænker på, at jeg havde skrevet 60 til 70 indlæg på iværksætter bloggen det år, en masse indlæg om mærkevare tøj, om webshop hvordan og meget andet opdatering af blogs og hjemmesider, så burde jeg jo nok have tjent mere. Timelønnen har jo nok været lav, men jeg så mine indlæg og tid som en investering, der kunne gå godt eller skidt.
Andet end direkte indtjening i kroner
Man skal jo ikke kun tænke på antal kroner tjent, man skal også tænke på hvad denne slags investering af tid på internettet kan give en. Jeg fik for eksempel en masse netværkskontakter, og WPDK, min WordPress forretning dengang, fik en masse opgaver, både som fulde hjemmesider, eller flere timers rådgivning i WordPress. Jeg lavede også et par analyser af folks hjemmesider eller webshops, som også gav noget. Den slags er svær at sætte direkte kroner på.
Jeg kan kun anbefale at man får startet en blog eller hjemmeside, hvor man deler ud af sine erfaringer og viden, da man som regel får tifold igen. Har du allerede en side, så læs evt. mere om hvordan du tjener penge på din hjemmeside.
Forretningsmodeller: dine muligheder for at tjene penge online
Reklamer er kun én måde at tjene penge på. Da jeg i 2008 lavede en forretningsplan for et nyt projekt, spekulerede jeg en del over forretningsmodeller, dvs mine muligheder for at tjene penge. Projektet var primært online, men skulle muligvis også strække sig lidt henover det “virkelige” liv. Jeg ridsede mulighederne op sådan her:
- Abonnement ordning, gratis og/eller betalende
- Partner netværk (affiliateprogrammer)
- Online community baseret på reklamer
- Multi Level Marketing
- Monopol tilstand, ville være fedt 🙂
- Skær mellemmanden væk
- Auktion baseret model
- Direkte salg: Forbruger til Forbruger (ctc), Virksomhed til Forbruger (btc) og Virksomhed til Virksomhed (btb)
- Royalty ordning
- Franchise forretningsmodellen
Noget af det mikser selvfølgelig lidt, men det var bare lige en brainstorm fra min side.
Den bedste måde at tjene penge på online
Den bedste måde, hvis det skal være dansk, er at opbygge en mailingliste… det vil sige, at du skal sørge for at få folk på en mailliste… lav ex et produkt som er gratis for folk og for at de må få det, skal de tilmelde sig dit nyhedsbrev… I det nyhedsbrev smider du så annoncer som du kan tjene penge på… det er hvad de “hårde” drenge inde for online branchen er blevet millionærer på… de har maillinglister på over 100.000 mennesker.. tænk på, at hver gang de sender en email, så er der måske 1000 der køber et produkt eller trykker på et banner.. og hvis du så får 5 kroner pr. klik… så kan du selv gøre regnestykket op…
Bare 500 mennesker på en maillingliste er guld værd, hvis det er relevante personer. Nyhedsbrevet skal selvfølgelig have noget indhold for modtageren og så være spækket i sider og bund med reklamer, som du får x antal kroner ved at folk klikker på… eller du får procenter af at folk køber noget igennem de bannere eller tilmelder sig andres nyhedsbreve…
Sørg for at have samtykket i orden. Du må ikke sende markedsføring på mail uden modtagerens forudgående samtykke, og samtykket skal være frivilligt, informeret og specifikt. Det skal fremgå, hvilke virksomheder og hvilke slags produkter der bliver markedsført, et forhåndsafkrydset felt tæller ikke, og det skal være nemt og gratis at melde sig af igen. Læs reglerne hos Forbrugerombudsmanden, og vælg et nyhedsbrevssystem, der klarer tilmelding og afmelding for dig.
Håber dette satte lidt tanker i gang og at der var nogle guldkorn ind imellem du kunne bruge. Held og lykke med at tjene penge online på internettet.
21 kommentarer
Hvor er det stærkt, at du smider de tal ud på din weblog. Hatten af for det.
Jeg har et par gange spurt ind til, hvad det er I tjener på bannere og Adsense. Der har ikke været svar – men det kom der så her. Stærkt.
Det gør mig også stærkere i min overbevisning om, at jeg valgte rigtigt, da jeg for et par år siden valgte, ikke at have reklamer på min weblog. Jeg synes ikke det det værd – i forhold til signalet det sender.
Men nu sender jeg så lige et par håndører din vej, ved at lade min mus danse henover din reklamer her og på de andre “små skumle” sites.
Potter
Potter, jeg er glad for at kunne assistere med lidt oplysning. Jeg er ikke ked af at fortælle hvor lidt man egentlig tjener på en dansk blog. 🙂
Der er sikkert nogen der tjener meget mere end mig, da de er mere direkte i deres annoncering og reklamering.
Min første prioritet er at give mine læsere godt indhold, som de forhåbentlig kan bruge til noget. Og det er også derfor jeg bliver ved med at skrive på bloggen, da jeg synes det at hjælpe andre er vigtigt og kan hjælpe både mig og dem i at udvikle sig.
Jeg kunne sikkert effektivisere en del med reklamerne, men så ville de faste læsere nok forsvinde.
Tak for de klik du har givet 😉
Jeg er enig med Potter i, at det er godt gået, at du viser tallene frem.
Det er jo umiddelbart ikke meget direkte indtægt, men det bliver da alligevel til et par tusind om måneden. Og som du skriver, giver det afkast andre steder.
Men det viser helt sikkert, at man skal “være online” af lyst. Det duer ikke at kaste sig ud i et onlineprojekt udelukkende for at tjene penge. Det må være en sekundær bonus. Medmindre det er en onlinebutik, og der har jeg ikke været for heldig indtil videre 😉
Det er også helt suverænt, at man kan se, hvordan det går med bogen. Specielt da jeg har planer om at udvikle nogle småprogrammer og skrive nogle bøger inden for den ene branche, som jeg arbejder i. 40 bøger på en god måned lyder jo ikke umiddelbart af meget, men omregnet i kroner og ører over tid, så er det slet ikke tosset.
Jeg er imponeret over den hudløshed du præsterer i det her indlæg. Du lægger virkelig alt frem! Det er sejt at stå ved, det ikke er en formue man tjener online som blogger i Danmark.
For mig viser det, det samme som potter er inde på. At værdien af de håndører man får ind efter min mening ikke kan betale sig i forhold til det signal reklamer sender.
Man skal kun være online for sjov i dk. Du har til gengæld helt ret i, at det giver flere kontakter og andre opgaver. Så hvis du nu regnede det med i regnestykket, ville din blog sikkert være mange penge værd! Men de tal lægger du næppe frem 😉
Men lige til sidst en gang til. Jeg er imponeret over din åbenhed.
Kan man få oplyst AdSense-indtjeningen? Evt. pr. mail? 🙂
Takker!
Tak for jeres kommentarer om at jeg har offentliggjort tallene og min åbenhed. Det er en af de problemer der ofte er i “tjen penge online miljøet”. Mange folk udråber sig ofte som eksperter på området, selvom de kun tjener meget små penge på det. Og dem der virkelig tjener stort, holder som ofte kortene meget tæt på hånden. Som regel er det bygget på at det er lidt mere “lumske” metoder der giver de hurtige store penge i det at tjene penge online. (som fx alle de mailinglister du bliver tilmeldt overalt og spammet med banner-reklamer i emails bagefter. De laver mange penge, hvis gjort rigtigt)
“Man skal kun være online for sjov i dk.”
Du kan godt tjene mange penge på danske websites, også mange endda, men ikke på blogging alene. Det nægter jeg at tro på før jeg har set en bevise det. (og her snakker jeg ikke et par tusinde i måneden, men minimum 10.000 i måneden på en blog alene).
“At værdien af de håndører man får ind efter min mening ikke kan betale sig i forhold til det signal reklamer sender.”
Det ved jeg ikke helt om jeg er enig i, da jeg mener man ligeså godt kan forsøge at tjene lidt ekstra penge, når man nu bruger så ufattelig lang tid på research og det at skrive tekst. De ca. 5.000 jeg har tjent indtil nu er røget ind på en opsparing til et kommende bryllup og det vil de kommende penge tjent også gå til. 😉 (ellers får jeg heller ikke lov til for damen at bruge så lang tid på det)
Google tillader ikke at man videregiver Adsense oplysninger. Så desværre, det kan jeg ikke oplyse.
Brian, kommer dine poker affiliate indtægt alene fra Kongepoker eller er der også andre kilder?
Det er alene fra Kongepoker 😉
Det må da faktisk siges at være ganske fornuftigt (set i forhold til dine andre indtægter – hvis vi ser bort fra ebogen). Nu ved jeg jo ikke meget om hvad der ligger af forarbejde i den side, men casino og poker er noget der plejer at give godt, så hvorfor arbejder du ikke videre med den?
Tja. Det burde jeg vel, men jeg tabte lidt interessen. Den passer bare sig selv, og så har jeg en person til at skrive en artikel i måneden. Helt gratis ;-), han får bare en masse linklove ud af det.
Ser du ud til at kunne holde den indtægt passivt fremover også?
Måske.. Det er faktisk kun 5 tilmeldte personer til et poker site der har givet indtægten.. Over en ca. 5 måneders periode, så det er ikke noget at råbe hurra for. Men selvfølgelig, når man tænker på at jeg kun har brugt tid 😉
Husk ikke at give op. De glemte sider kan være guld værd. Det er derfor vigtigt at koncentrere sig om at optimere en enkelt side af gangen, og sætte et mål. Når målet for et bestemt antal trafik er opnået kan du begynde på et nyt projekt. Men husk at gå ivrigt efter målet, for du skal nok nå det!
Hej Brian
Jeg kan ikke se problemet i at oplyse hvor meget man tjener på adsense. Det har jeg selv gjort og det overskrider ikke betingelserne så vidt jeg kan se.
Mvh
Ruben
Denne side er også rigti god.
du skal først lave en Paypal bruger som er gratis brug dette link som er et henvisnings link
https://www.paypal.com/dk/mrb/pal=P63QKX869A5WN
Du skal lave en premier bruger.
Bagefter kan du lave en bruger på
http://christmas.v-bux.com/index.php?id=4111 (også henvisnings link)
Hvor du kan tjene mange penge Held og lykke 🙂
du kan også tjene hurtige penge her inde, gjorde jeg selv..
http://www.Bjellestrand.com
Hehe, ja det er selvfølgelig også en mulighed at lede andre i fordærv 😉
Helt seriøst, virker det ?
Hej Brian
Lækker blog og et glimrende indlæg – jeg tænker lidt, at du ikke har skrevet så meget om, hvordan man gør, hvis man har potentiale til en god lang mail-liste – altså hvor jeg kan “sælge” mine mails?
/Thomas
BoligBlogger.dk
Meget interessant. Afventer med spænding at høre mere om dine projekter. Held og lykke fremover.
nu er det ved at være en gammel tråd men hvad med paid survays er det noget der siger nogen noget . Har prøvet paidmail , det giver ingenting
Jeg har haft succes med at lave hjemmesider hvor en sætning som mange søger på står i min hjemmesides URL. Det giver en bedre chance for at komme øverst på Google. Derudover er min erfaring også at Amazon er en god måde at tjene penge på.
Kommentarfeltet er lukket. Fang mig på LinkedIn i stedet.