Skrevet i 2013, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.
Da jeg skrev det her indlæg i 2013, var Pinterest det nye sociale medie der stormede frem... har du hørt om det?
Hvad er Pinterest
Først en kort introduktion. Pinterest er et socialt medie, hvor du har muligheden for at dele billeder. Et slags online scrapboard, hvor du klistrer (pinner) en masse billeder ind på forskellige opslagstavler.
Dengang voksede det enormt stærkt, og det er ikke stoppet. Ifølge Pinterests egen regnskabsmeddelelse havde mediet 640 millioner månedlige aktive brugere i andet kvartal 2026, og de 157 millioner af dem var i Europa. Kilde: Pinterest, Q2 2026.
En dansker der leverede varen på Pinterest
Egentlig ville jeg have haft Pinterest med som emne i min bog, Online Markedsføring, men ville ikke udgive mig som ekspert på et medie jeg ikke helt forstod endnu. Der var masser af “såkaldte” eksperter der udtalte sig klogt om Pinterest, men ingen der reelt havde forstand på det. Det var simpelthen for nyt til, at der kunne være Pinterest eksperter. Der var masser af wannabe’s.
Der var dog personer, som faktisk leverede varen på Pinterest, og det var Lone, fra webshoppen Kind by Nature.
Hun havde over 10.000 followers på Pinterest. Det betød altså, at der var 10.000 personer, der kunne se hver eneste “pin” hun lavede. Det er jo lidt vildt, og derfor satte jeg mig for at interviewe hende.
Kan Pinterest bruges til noget?
I 2013 var det for tidligt at sige. Lone fortalte i interviewet, at på trods af 10.000 followers, så var det ikke vildt meget omsætning hun skabte sig med det.
Det skyldtes dog nok også, at hendes webshop var på dansk, og de fleste af hendes followers var engelsksprogede. Den lektie gælder stadig: dine pins skal føre folk hen til en side, de kan læse og købe på.
Pinterest er for “billede-elskere”, så jeg formodede dengang, at brancher som fotografer, mode og livsstil ville være vinderne. Det er dem der får mest ud af det, hvis billederne er gode. Det samme gælder i øvrigt, hvis du overvejer at bruge Instagram i din markedsføring.
Sådan kommer du i gang som virksomhed
Vil du bruge Pinterest til din forretning, så opret en virksomhedskonto. Den er gratis, og har du allerede en personlig konto, kan du konvertere den under Indstillinger og Kontoadministration. Dine pins og followers følger med.
Med en virksomhedskonto får du adgang til Pinterest Analytics, så du kan se, hvordan dine pins klarer sig. Du kan også annoncere, og Danmark er et af de lande, hvor annoncering på Pinterest er åben for virksomhedskonti. Læs mere i Pinterests egen hjælp om at få en virksomhedskonto.
Som med alle andre sociale medier: prøv at leg med det. Engager dig i mediet og se om der åbner en ny verden for dig.