Skrevet i 2015, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.
Jeg vil i denne artikel overlade ordet til Michael Rude Cortzen, som har arbejdet med at annoncere på Instagram. Han har nogle gode råd, som du får i denne artikel. Ordet er Michaels.
Instagram, er et socialt netværk, hvor der primært deles billeder og videoer, og hvor brugerne socialiserer omkring dem. Mediet blev lanceret i 2010, og Facebook købte det i 2012. I dag hører Instagram under Meta sammen med Facebook, og det har stor betydning for, hvordan man annoncerer på det.
Både mænd og kvinder og mange aldersgrupper bruger Instagram, så der er potentiale for at ramme sit segment. Når du opretter en annonce, kan du afgrænse målgruppen på blandt andet alder, køn og geografi, så du ikke betaler for at blive vist for folk, der ikke er relevante for dig.
Reklamer på Instagram
Da artiklen blev skrevet i 2015, havde Instagram netop åbnet for annoncering i Danmark. Reklamer på Instagram var ikke noget decideret nyt fænomen, men det blev for alvor muligt for alle interesserede at annoncere på Instagram, og kampagner på Facebook og Instagram blev koblet sammen. Dermed blev det lettere at styre, hvor de forskellige reklamer vises, således den rette målgruppe rammes præcist.
I dag kan du nå kunderne gennem formater som Reels, Stories og samarbejder med kreatører.
Noget andet smart ved Instagram-annoncer, er at de i høj grad ligner almindelige indlæg. Den eneste difference, er at der på annoncen står ’’sponsoreret’’. Dermed vil brugerne i højere grad give annoncerne opmærksomhed set i forhold til de klassiske banner-annoncer på nettet.
Herunder ses et billede af en Instagram-annonce, som den så ud i 2015:

Hvordan oprettes en annonce på Instagram?
Alle som vil, kan drive annoncer på Instagram. Der er to veje:
- Boost et opslag. Du kan gøre et hvilket som helst af dine opslag til en annonce direkte fra appen. Det er den hurtige løsning, hvis du har et opslag, der allerede klarer sig godt.
- Meta Annonceadministrator. Vil du lave mere avancerede kampagner, der kører både på Instagram og Facebook, er det Annonceadministrator, du skal bruge. Det er samme værktøj, som bruges til Facebook-annoncer.
Du vælger selv et budget, der passer til dine mål, og du kan ændre det når som helst.
Jeg anbefaler en Instagram-konto, da en Instagram-konto i sig selv, kan være et stærkt marketing-værktøj. En Instagram-konto muliggør blandt andet, at du som annoncør, kan interagere med brugerne. Dette eksempelvis ved at svare på eventuelle kommentarer, der kommer på annoncen.
Kommentarerne kan være yderst relevante i forhold til, hvorvidt brugerne kan lide din annonce eller ej. Derfor anbefales en Instagram-konto i høj grad i samspil med Instagram-annoncer og din online markedsføringsstrategi.
Artiklen er skrevet af Michael Rude Cortzen.
1 kommentar
Hej Brian
Kan jeg sporge om du tror instagram kan bruges til promotering af hverslags websted? Vil gerne hjælpe min lille projekt at synes bedre, men er ikke sikker pa formulering af strategy.
Kommentarfeltet er lukket. Fang mig på LinkedIn i stedet.