
Når jeg underviser i online markedsføring forsøger jeg at komme rundt om så mange forskellige aspekter af online markedsføring som muligt. Det er også konceptet med Jysk eMarketing, at komme rundt om så mange muligheder som muligt. Derefter er det så op til kursisterne at skelne mellem hvor de skal fokusere.
Kursisterne har vidt forskellige baggrunde, nogle er selvstændige, nogle kommer fra mindre virksomheder og andre fra meget store virksomheder. De har alle hver deres budget til markedsføring.
Fokuser på den rigtige online markedsføring kanal
Derfor er det også vigtigt for mig at slutte mine kurser af med at give mit bud på, hvor fokus bør ligge i online markedsføringen. For det er jo ikke sikkert at tømreren der kun har en svend bør bruge energi på at twitte, eller oprette en fan side på Facebook. Måske er det heller ikke ideelt for undergrundsbandet at annoncere med store bannere på Jyllandsposten.
Her er mit bud på hvor jeg synes de forskellige slags virksomheder bør fokusere.
Webshop online markedsføring budget
Byg din mailingliste, så du kan sende nogle nyhedsbreve, det er noget som skal foregå løbende. Du bør fokusere på:
- Søgemaskiner, organisk og betalt (Adwords).
- Dernæst sociale medier.
- Det sidste du skal gøre er banner annoncering
Små og mellemstore virksomheder online markedsføring budget
Du bør fokusere på:
- Søgemaskiner, organisk, byg en ordentlig hjemmeside
- Sociale medier – fokuser på langvarige relationer i sociale medier – produktanmeldelser, få folk til at snakke i blog-netværks
- Søgemaskiner, betalt, ex Google Adwords
- Sørg for en god emailingliste (nyhedsbreve) undervejs
Store og internationale virksomheder online markedsføring budget
Du bør fokusere på:
- At eksperimentere med forskellige medier prøv medier som
- virale online spil,
- virale videoer,
- store banner-kampagner, primært til branding
- Søgemaskineoptimering, organisk og betalt
Selvstændige og freelancere online markedsføring budget
Du bør fokusere på:
- Start en blog – skriv en masse gode tekster
- Opret en profil på et relevant forum – hjælp en masse mennesker
- Start en facebook gruppe / fan side – lav relevante tilbud til fans og skab et netværk
Dette er mit bud på hvor man skal lege med sit online markedsføring budget. Hvad siger du ?
Den er helt gal, Brian. Webshops brug af sociale medier er sødt, men der er ikke penge i skidtet. Har indenfor de sidste 2-3 måneder talt med over 100 e-købmænd og ikke een eneste har tjent kroner på sociale medier. Det kan godt være, du kan finde en enkelt eller to, der har haft succes med det, men jeg har ikke mødt dem endnu. Derimod er nyhedsbrevene langt, langt bedre og bør i den grad rykkes op lige under SEO/SEM ;o)
Og slutteligt kan man jo sige – “mål effekten” og så kan man se, om man tjener mest ved sociale medier eller nyhedsbreve. Og skulle det alligevel vise sig at være de sociale medier, så er det jo bare at klø på.
Prioriterer man efter hvad der økonomisk bedst kan betale sig, vil man næsten altid komme op med følgende liste:
1) Nyhedsbreve.
2) SEO (søgemaskineoptimering).
3) PPC (Adwords reklamer).
Først når man har gang i, og nogenlunde styr på, disse tre primære markedsføringskanaler, kan det betale sig at kaste sig over de andre, så som sociale medier, banner-reklamer osv.
Mht. nyhedsbreve er der en vigtig lille detalje: De kan kun bruges til at markedsføre sig over for eksisterende kunder, de kan (som udgangspunkt) ikke bruges til at skaffe NYE kunder!
Det kan være det er derfor de mangler på Brian’s liste. For har man kun en 20-30 e-mail adresser i sin database kan det ikke helt betale sig. Derimod bør man koncentrere sig om at rekruttere nye kunder (e-mail adresser), og når man er nået op på en 2-300 stykker begynder der pludseligt at være god økonomi i det.
@Vadskaer: Jeg har en kunde, der ligger og tjener penge på “sociale medier”. Man skal bare vide hvad man gør, og kende “mediets” begrænsninger 🙂
Ja, der er jo nogle få, men det er godtnok et råd, jeg vil være meget varsom med at gi’. Og sjovt nok holder alle det uhh så hemmeligt ;o)
@vadskaer – jeg tror gerne du kender 100 e-købmænd der ikke har fået noget ud af Social Media. Men det er slet ikke ensbetydende med at der ikke er penge i det – for det er der bestemt. Men som alt andet, så handler det om at bruge det rigtigt.
Og så er Social Media mange ting – og meeeeeeeeeget andet og mere end en fanside på Facebook 😉
Så der 😉
Jeg er slet ikke uenige med jer, selvom du mener jeg er galt på den Vadskær ;-).
Når jeg skriver SEO, organisk og betalt, så skal du blive ved med den kanal indtil du ikke kan presse mere ud af det. Og så kan du begynde at lege med sociale medier.
Og det er rigtigt som Søren og Potter skriver, der er penge i sociale medier, det gælder bare om at bruge det medie rigtigt.
Nyhedsbrevet var ikke tænkt som værende den sidste ting man skulle fokusere på, det var ment som en ting der løbende skulle vokse og plejes. Derfor har jeg også lige ændret lidt rundt i teksten, så det gerne skulle give lidt mere mening.
tak for jeres kommentarer… 🙂
Brian, jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvorfor du mener at de store selskaber skal tage SEO som det sidste (på den liste du har skrevet)?
Jeg undrer mig jævntligt over at store firmaer som har en pæn andel af det samlede marked for et produkt, ikke er at finde i søgemaskinerne på oplagte ord.
Så jeg er nysgerrig… 🙂
Mikael
Hov… mangler du i øvrigt ikke også en “abonnér på kommentarer knap”?
Min tanke med at de store virksomheder ikke i første omgang skal koncentrere sig om SEO, er fordi jeg forventer at deres virale videoer eller virale spil i sig selv giver en hulens masse SEO. Der vil jo blive linket som en sindssyg til sådan noget, hvis det virkelig går viral.
Men jeg vil godt give dig ret så langt, at de skal have en god hjemmeside, som er bygget på en god søgemaskineoptimeret platform.
*og jo, jeg manglede en abonner knap, underligt den var forsvundet – men den er nu tilbage.
Okay, så er jeg med. 😉
Og dejligt at have knappen tilbage.
Gammel tråd – men det går vel at skrive noget alligevel?
@Brian: I kommentar #8 skriver du, så jeg kun kan tolke det sådan, at SEO er lig med linkbuilding alene. Det er meget langt fra rigtigt. Vi ser stadig hver uge, at store sites får et hav af links qva virale tiltag og den slags – men uden at kunne kapitalisere disse links til synlighed på produktnavne etc. Og det skyldes elendigt byggede sites.
SEO er i meget høj grad også processen at sikre tilgængelighed for crawlere, indlære tekstforfatning hos de ansvarlige, arbejde med søgeordsanalyser osv.
Store sites kan genere ekstra omsætning målt i både fem og sekscifrede beløb i $ pr. dag (!) ved at opnå synlighed på det helt rigtige. Så nej – jeg er ikke enig i din prioritering.
Det kan da godt ske? Så læser jeg bare indlægget forkert – og er det tilfældet: My bad 🙂
Er det ikke tilfældet, er det da fedt nok at debattere det – synes jeg.
Thomas, er det ikke “blot” den evige snak omkring ord? Jeg kan sagtens forstå hvad Brian mener, hvis man i stedet kategoriserer det du siger som “WS” eller Website Optimization. Vadskær vil måske vælge at kalde dele af det “CO” eller Conversion Optimization.
Vi er slet ikke uenige om at det hele er vigtigt, så det er vel mest definitionerne.
Beklager, fejlen her er på min side. Kan godt se at det her ikke hvad en debat om hvad der ligger i SEO, men nærmere hvor SEO bør komme ind i billedet. Jeg trækker min kommentar tilbage 🙂
@Thomas – en af mine pointer med virale spil og den slags, er jo netop for at skabe en massiv linkbuilding til websitet – lidt underforstået, det indrømmer jeg gerne :-).
Jeg burde nok have startet indlægget med noget generelt, som alle virksomheder bør gøre – det må være et nyt indlæg. For selvfølgelig skal ens website være struktureret korrekt, så man får så meget “gratis” SEO som muligt ud af det.
ØV! Hvis vi slet ikke er uenige, kan vi jo ikke diskutere 😉
Hav en dejlig dag begge to!