Skrevet i 2012, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.
De fleste der starter en profil på X (det tidligere Twitter) for deres forretning, service eller brand, begynder hurtigt at følge alle de andre brands inden for deres branche, og tror de nu får succes. Det er faktisk den helt forkerte tilgang til at finde de rigtige at følge.
Dette lille ninjatrick kan finde de rigtige personer at følge... de rigtig dedikerede til din type af service eller produkt. Det er faktisk ganske simpelt.
Du skal ikke følge brands, men dem der følger brands.
Du får ikke meget ud af at følge et konkurrerende brand eller virksomhed. Det du får noget ud af, er at finde ud af, hvem der følger dine konkurrenter, og så gøre dem til dine loyale kunder.
Lad os tage et eksempel
Du er en nystartet virksomhed der sælger gode danske velproducerede racercykler og vil gerne lege med på X. Du tænker, at så skal du da bare følge de kendte professionelle ryttere og de store cykelmærker. Det er som sådan helt okay at følge dem, men hvad mere interessant er: hvem følger dem? Du skal i stedet ind på listen over deres følgere. Led efter alle de danskere du kan (der er nok mange), og gå i gang med at følge dem.
Når du følger nogen, kan de se det. Nogle går meget op i hvem der følger en, specielt når de lige er startet. De vil så gå ind og se hvem der har fulgt dem, og i din profil står der selvfølgelig et link til din hjemmeside. Bum, du har fået skabt kendskab.
Gør det med måde. Følg dem, der rent faktisk passer til det, du sælger, i stedet for at følge hundredvis af tilfældige profiler på én gang. Så ligner du en, der er interesseret i dem, og ikke en robot.
Det kan umiddelbart godt føres over på Facebook
Det er lidt sværere på Facebook, men gå ind på konkurrerende brands sider og se, hvem der kommenterer. Det er de mest engagerede, og det er dem, du gerne vil i kontakt med. Giv dem en grund til at kigge forbi din side, fx ved at svare relevant og hjælpsomt, hvor de i forvejen er aktive. Det skal også nok skabe lidt opmærksomhed for dig.
Det kan synes af meget arbejde, men i det lange løb er det jo yderst relevante personer du bruger din tid på. Happy hunting.
6 kommentarer
Snedigt trick. En anden sneaky tilgang kan være at bruge followerwonk, så skal du bare lave lidt “profiling” 😉
Hej Brian,
Er der en let måde at finde danskere på eller skal man igennem hver eneste?
Kan i øvrigt ikke huske, at jeg har slået fra at modtage en mail når der kommer en ny follower, men det må jeg jo have. Får i hvert fald ikke nogen 🙂
Rigtig fint trick Brian.
Ligesom Michael får jeg heller ikke mails om, at folk følger mig længere, og jeg er ret sikker på, at jeg ikke har slået det fra. Jeg tror måske, at Twitter ændrede denne praksis for nogle måneder siden, men jeg kan tage fejl.
Jeg får stadig mail hver gang der er nogen der følger mig?
Jeg anbefaler sjældent automatiserede systemer til den slags, men har eksperimenteret men ny Twitter profil og noget software som auto-follower en masse profiler, baseret på hvad de twitter om, og hvad de har skrevet i deres profil, og jeg må sige at, indtil videre ser det meget effektivt ud.
Brians metode er dog nok den sikreste i det lange løb 😉
Jeg får stadig mails hver gang der er nogle, der vælger at followe og jeg har ikke slået noget til/fra.
Autofollow er ret effektivt – i hvert fald hvis du har en engelssproget profil. Det er dog noget skrammel du kommer til at follow i mange tilfælde. Jeg forsøgte med sådan en Twitter Sniper for et par år siden, og i løbet af et par uger havde jeg et par tusinde followers 🙂
Kommentarfeltet er lukket. Fang mig på LinkedIn i stedet.