Gå til indholdet

Undgå ensartet anchor tekst

21. november 2011· Søgemaskineoptimering· Brian Brandt

Skrevet i 2011, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.

Google havde dengang en fin blog, Inside Search, hvor de jævnligt blogger om forskellige aspekter omkring søgemaskineoptimering... eller search generelt.

I november 2011 kom de med et indlæg over 10 ændringer til deres algoritme. (Algoritmen er det “lille” regnestykke der udregner hvem der ligger i toppen af Googles søgeresultater). Den ændring jeg bed mest mærke i, var punkt 3:

Better page titles in search results by de-duplicating boilerplate anchors: We look at a number of signals when generating a page’s title. One signal is the anchor text in links pointing to the page. We found that boilerplate links with duplicated anchor text are not as relevant, so we are putting less emphasis on these. The result is more relevant titles that are specific to the page’s content.

Det Google her taler om, er alle de indgående links du har til din hjemmeside. Har du rigtig mange links ind til din hjemmeside, som har den samme anchor tekst, så de-evaluerer Google de links, eller de tildeler dem i hvert fald mindre værdi.

Edit 22. nov: Ovenstående gennemstregning var måske en anelse overfortolkning. Min egentlig pointe med dette indlæg var, at du skulle differentiere din linkbuilding med forskellige anchor tekster. Det kom jeg til at tænke på, da jeg læste Googles indlæg. Teksten er dog ikke forkert, for ensartet anchor tekst er stadig ikke smart.

Dette er noget mange stadig ikke tænker over og jeg bliver jævnligt kontaktet af folk der gerne vil have links, og der er altid fokus på, at det skal være med en bestemt anchor tekst. Har du fx en side om bredbånd, så vil du formentlig gå efter et ord som “mobil bredbånd”, og så være gået i gang med at bygge links over hele nettet med det samme ord.

Det har aldrig været en god idé, og det er stadig ikke en god idé.

Sådan ser Google på det i dag

Siden jeg skrev indlægget, er Google blevet langt mere direkte om det. I 2016 meddelte Google, at Penguin nu er en del af kernealgoritmen. Penguin er den del af algoritmen, der går efter manipulerede links.

I Googles spampolitikker står links med optimeret anchor tekst i artikler, gæsteindlæg og pressemeddelelser, der bliver spredt på andre sites, nævnt direkte som et eksempel på linkspam. Det samme gælder søgeordstunge links gemt i widgets, der deles ud på mange sites.

Googles egne råd om links peger samme vej: Anchor teksten skal beskrive den side, der linkes til, være kort og give mening i sammenhængen. Du skal skrive naturligt og ikke proppe alle dine søgeord ind i linket.

Så hvis nogen tilbyder dig 50 links med præcis det samme søgeord, så sig nej tak. Lad folk linke med dit firmanavn, din adresse, en titel på en artikel eller bare de ord, der passer i deres egen tekst. Og husk at det ikke kun handler om dine indgående links. Det er også værd at tænke over, hvem du selv linker til, som jeg skrev om i Udgående links er ok, men ikke for enhver pris.

10 kommentarer

Christian Jessen21. november 2011

Det er altid rart når Google melder noget så konkret ud som i denne situation – så man er 100% sikker på at de råd man giver (og evt. modtager) er valide og generelt virker. Ellers ved man det jo ikke før man prøver.

Men igen er linkbuilding jo en af de mystiske kunstarter som kan have en enorm effekt når det udføres af en af de super kloge SEO folk.

Tak for tippet.
– Christian Jessen

Johnny Speiermann21. november 2011

Det er værd at være opmærksom på, at de skriver “boilerplate links”. “Boilerplate” kan på dansk kaldes skabelon/standard, så her må de specifikt henvise til eksempelvis footer-links og lignende. Så det må være værdien af links i footers på andre sider, i widgets og andre lignende ting, som ofte bruges til link building.

Og så skriver de, at det relaterer til sidens Title, så muligvis bliver værdien af linkene ikke nedgraderet mere, end de hele tiden har været, men de vil ikke kunne påvirke den titel, der vises i søgeresultatet. Det er jo ikke altid, at de bruger teksten i sidens Title-tag – ofte genererer de selv en titel, som de mener er mere relevant (se bl.a. http://densynligemand.dk/ikke-min-sidetitel/).

Så man skal bestemt fortsat bruge sine keywords i links, men som altid med omhu.

Brian BrandtForfatter21. november 2011

Du skal selvfølgelig bruge søgeord i dine anchor tekster – du skal bare sprede dem ud over flere ord, hvilket er pointen i min artikel. Typisk ser jeg at når folk “bytter” links, så er det jo i sidebar eller bund de gør den slags – og specielt med “boilerplate” links er det den samme anchor tekst man genbruger.

Det er typisk også den ting man kan “autogenerere”, og formentlig nok også derfor Google forsøger at ramme lige netop den del af links.

Søren Sprogø21. november 2011

God artikel, jeg var ikke selv lige faldet over den konsekvens af deres “patch notes”.

Lige en lille detalje (du kender mig :-)): Man bliver vel ikke decideret STRAFFET af links,jævnfør titlen på posten, med ensartet link tekst. De har bare ikke nær så megen værdi 🙂

Henrik Bondtofte21. november 2011

Sådan har det nu været i lang tid, det gælder om at variere sine ankertekster, der kommer hurtigt mønster i det andet og det er nu heller ikke så svært at få et keyword specifikt slap, det er ofte det der sker.

Mikkel Plæhn21. november 2011

Jeg tilslutte mig lidt Søren,

Jeg læste det godt på deres blog, og sjovt nok har jeg kun set en positiv effekt heraf de seneste par dage. Størstedelen af de sites jeg har linket til har været med meget specifikke keywords såsom “pejseindsats”, og jeg har ikke rigtig varieret typen af anker tekster. Om det så er fordi værdien af mine konkurrenters links er devalueret mere end mine skal jeg ikke kunne sige. Måske de stadig er igang med at rulle ud?

Brian BrandtForfatter21. november 2011

Nogle vil jo mene, at det er en straf at blive de-evalueret :-). Lovmæssigt nej.

Anders21. november 2011

Logisk nok i forhold til hvordan der normalt ville opbygges links til ens site. De fleste normale henvisninger er helt uden anchor tekst – så de burde måske i virkeligheden vægte højest?

Bo Lyhne21. november 2011

Jeg har rent faktisk haft en side, som blev straffet netop grundet ensartede anchor tekster. De varede i ca. 1½ måned, hvor jeg brugte noget tid på at ændre/variere de links, som jeg selv havde kontrol over. Herefter blev straffen ophævet og jeg var retur på side 1 i søgeresultaterne.

Straffen sendte mig bagerst i søgeresultaterne, Ikke deindexeret, men “to hell”.

Så jo, de straffer skam, hvis anchorteksterne ikke varieres.

Henrik Bondtofte21. november 2011

Keyword penalty er et ganske udbredt fænomen, så jo det kan du sagtens.

Kommentarfeltet er lukket. Fang mig på LinkedIn i stedet.

Skal jeg hjælpe jer med AI?

Jeg har læst, skrevet og bygget det her i over 20 år. I dag bruger jeg det hele på at få AI til at virke i rigtige danske virksomheder.

  • Udvikling med AIJeres eget system, dashboard eller integration, bygget med AI-agenter og med AI indbygget.
  • WorkshopsDine folk lærer at bruge AI på deres egne opgaver. Ikke teori, men det de sidder med i morgen.
  • Rådgivning og foredragHvor skal I starte, hvad skal I lade være med, og hvad koster det.

Nyhedsbrevet om AI, der virker

Ét nyhedsbrev om måneden om AI i danske virksomheder: hvad der virkede, hvad det kostede, og hvad der gik galt. Nyhedsbrevet sendes fra mit firma, AI Hero.

Du får en mail, hvor du bekræfter tilmeldingen. Afmeld med ét klik i bunden af hvert nyhedsbrev. Læs privatlivspolitikken.