Gå til indholdet

Keypoints fra Marketing Camp 2014 og 2015

10. juni 2015· Online Strategi· Brian Brandt

Skrevet i 2015, opdateret i oktober 2026. Mine egne erfaringer står, som de var. Regler, værktøjer og tal er tjekket igen.

I juni 2015 var jeg et smut i København til det årlige Marketing Camp, en konference hvor der samles en lang række eksperter på områder indenfor online marketing. Jeg holdte i øvrigt selv et foredrag på Marketing Camp året før, og det kommer jeg tilbage til længere nede.

Der var faktisk en der kom hen og fortalte at hun virkelig havde været glad for mit foredrag. Det varmede altså mit hjerte, at hun huskede mit foredrag et helt år efter.

Marketing Camp

Foto: Anne Kring

Nå... men til 2015 igen. Foruden det netværk der er ved at gå rundt blandt 350 online marketing interesserede, som klart var det primære for mig den dag, så var jeg inde til et par foredrag, som jeg lige vil komme med et par pointer fra.

Jens Jacob Andersen om email marketing

Keypoint: Splittest altid selv dine emails

Jeg er også selv stor fortaler for at splitteste alt i mine mails jeg sender. Emnefelt, tidspunkt, afsender og indhold er det jeg jævnligt splittester på.

Det var også Jens Jacobs mest udtrykte pointe, at godt nok viste han, at det er bedst at skrive tal i sine emnefelter og tallet skal ikke gå op i 10 og andre små “tricks”, men det var kun hans målgruppe der responderede på de tests. Din målgruppe kan reagere helt anderledes, så du skal lave dine egne splittests.

Morten Münster om content marketing

Keypoint: Kan du ikke afsætte ressourcer til content marketing, så lad vær

Morten brugte stort set hele hans oplæg på at skræmme folk væk fra content marketing. Det også med god grund. For det kræver tid at skabe godt indhold og markedsføre det. Har du en dagligdag som alle andre, så får du ikke bare lige 4 timer ledig til at skrive et blogindlæg. Det skal planlægges, sættes i struktur og eksekveres. Konsekvent.

Og netop konsekvens er noget de færreste har. Morten startede oplægget med, “Slå røven i sædet og skab værdi (content) året rundt”.

Vil du alligevel i gang, så har jeg skrevet om, hvordan du starter simpel content marketing.

Christina Klitsgaard om email marketing

Keypoint: Hold op med at kede dine læsere ihjel, brug humor

Christina tog en række (dødkedelige) mails fra, og pimpede dem op med humor og mere “whats in it for me” pointer.

Det der slog mig, var at jeg tror du skal være en helt bestemt type, for at kunne bruge den form for humor i dine mails.

Hun hev selv en mail fra et gammelt trykkeri frem, hvor hun brugte ord som feriebajere og Speedos. Det tvivler jeg på, at en 60(+) år gammel trykker selv ville kunne skrive.

Dem der kender Christina, ved at hun er fandenivoldsk (på den gode måde) og er rigtig god til at skrive ting med glimt i øjet. Det er en evne, som jeg tror de færreste har. Men det er også en evne der er svær at kopiere, for det er hele hendes personlighed.

Har du svært ved humor og glimt i øjet bemærkninger, så find det du selv er god til. Vær din egen stemme, det er nemmest at gå den vej. Men lad være med at skrive dødkedelige emails. Skriv ting som din målgruppe gerne vil læse og ikke hvad du selv gerne vil fremhæve.

Kim Dolleris om digitale footprints

Keypoint: Udnyt de ting du ved om de besøgende til at skabe personlige oplevelser på din hjemmeside

En webdesigner ved en ufattelig meget om dig, når du besøger en hjemmeside. Han ved hvor du sidder i landet, om du bruger Mac eller Pc, og hvilken hjemmeside du eventuelt har besøgt inden du kom forbi.

Den slags information er guld værd, da du kan skabe en masse små gimmicks, som kan være med til en bedre brugeroplevelse på din hjemmeside. Noget der kan resultere i flere leads og mere salg i din webshop.

Et eksempel Kim kom med, var at hvis du fx besøger ChiliKlaus’ hjemmeside og klikker dig videre til deres bureau hjemmeside, så får du præsenteret en personlig besked relateret til ChiliKlaus. Det skaber en sammenhæng og “overraskelse”, som folk de husker.

Sælger du computerudstyr, både til PC og Mac, så var det nok nærliggende at vise Mac produkter, hvis folk kommer fra en Mac. Og PC produkter, hvis folk kommer fra en PC. Du har informationen, brug den.

Browserne er dog blevet mere påholdende med informationen siden 2015. Kommer en besøgende fra en anden hjemmeside, sender browseren som standard kun domænet og ikke hele adressen på den side, folk kom fra. Og bruger du cookies eller lignende teknologier til at genkende dine besøgende, kræver det som udgangspunkt, at de har givet samtykke.

Tilbage til Marketing Camp 2014

Tirsdag d. 27. maj 2014 var der Marketing Camp i København. Jeg holdte selv foredrag om ehandel og var også selv med som deltager på andres oplæg. Der var samlet over 350 personer og det var en fantastisk dag i online markedsføringens tegn.

Selfie af Brian Brandt

Selfie af mig inden jeg skulle på scenen foran 350 personer.

Andrew Lolk om Google Adwords

Det første oplæg jeg hørte var med Andrew Lolk, som var fløjet hele vejen fra Nicaragua og fortalte om de nyeste features i Google Adwords, som Google Ads hed dengang.

Et par takeaways fra det oplæg:

  • Du godt kan gøre en del for at optimere dit Shopping feed. Det handler om at tage så mange ting med i dit feed.
  • Optimering af dit feed kan gøres med DataFeedWatch
  • Husk at smide alle dine eksakte søgeord i som en negativ liste på dine dynamiske annoncer
  • Brede søgeord har fået en revival efter du kan lave remarketing i search

Det med de dynamiske annoncer har dog en udløbsdato. Google er ved at erstatte dynamiske søgeannoncer med AI Max for Search, og ifølge Google selv begynder den automatiske overgang i februar 2027.

Det var fedt at høre på en, som arbejdede med Adwords i USA, hvor de dengang var en anelse længere fremme i features end i lille Danmark.

Mogens Møller om konverteringsoptimering

Jeg havde egentlig glædet mig til at høre Frank H. Madsen om displaynetværket, men han blev desværre syg. I stedet tog jeg ind og lyttede til Mogens Møller og hans oplæg om konverteringsoptimering. Altid en fornøjelse at høre Mogens erfaringer med brugertest fra den virkelig verden.

Et par takeaways fra det oplæg:

  • Tænk fysiske butikkers service ind i din webshop. Fx sørg for at guide folk i at opfylde deres behov.
  • Filtre skal ikke være i venstre sidemenu, men ligge i toppen af kategori siden
  • Brug kvitteringssiden til andet end ingenting

Jacob Kildebogaard om Adwords på store konti

Jeg hørte Jacob Kildebogaard tale om Adwords på store konti. Det er altid fedt at høre hvordan andre bærer sig ad med store konti, da du kan strukturere din konto på så mange forskellige måder. Oplægget gik meget på struktur og hvordan du fandt frem til at optimere.

Et par takeaways fra det oplæg:

  • Husk at navngive dine kampagner ensartet, så bliver det nemmere at rapportere efterfølgende
  • Brug Supermetrics til at rapportere (virkelig et sejt værktøj)
  • Gør brug af scripts og drik øl i stedet

Mit eget ehandel oplæg

Det er lidt svært at snakke om sit eget oplæg, 9 tricks til bedre ehandel, som succesfulde ekøbmænd ikke vil dele. Men jeg kan da lige hive en af de kommentarer frem, jeg fik på Twitter bagefter.

… og i øvrigt. Super fedt indlæg du holdt. Der var VIRKELIG noget at komme efter!

Thomas Høeg (@thomashoeg), 28. maj 2014

Der blev brugt Speakerscore til at deltagerne kunne anmelde vores oplæg. Jeg fik en Speakerscore på 86 ud af 100. Det syntes jeg selv var rigtig fedt. Der var også anmeldelser som denne:

speakerscore anmeldelse

Jeg syntes det var mega fedt at holde oplægget. Du kan stadig se mine slides fra oplægget på SlideShare.

Diamanterne ligger mellem oplæggene

Det var de keypoints jeg fik ud af foredragene. Der ligger selvfølgelig en masse ekstra info gemt rundt i foredragene. Men diamanterne ligger i den snak der er mellem alle oplæg. Jeg mødte en masse spændende nye mennesker og gamle venner i branchen. Det betyder rigtig meget lige at få trykket hånd med dem.

MarketingCamp findes stadig, men holdes i dag i Nyborg. Næste gang er torsdag den 30. september 2027. Så må du jo komme med for at høste alt det guld.

6 kommentarer

Ole Gregersen2. juni 2014

Tak for en fin opsamling og spændende slides der også giver mening selvom jeg ikke var til præsentationen.
/Ole

Henrik / farvede kontaktlinser uden styrke4. juni 2014

Godt oplæg som giver mening også uden at have hørt dig 🙂

Slide 60 pstt 2 minutter – hvor i købsflowet er den placeret – før ordrebekræftelsens side ? umiddelbart efter eller som en særlig mail?

Har selv lige lavet en webshop og vil gerne have kundekommentarer

mvh Henrik

Brian BrandtForfatter4. juni 2014

Den ligger på kvitteringssiden. Det vil sige, EFTER, de har foretaget et køb.

Anton Hoelstad27. juni 2015

Super med et resumé fra Marketing Camp, når nu man ikke selv kunne være der. Det var nok ikke de oplæg jeg selv havde valgt, men ganske interessant udbytte alligevel 🙂

Silas Majgaard8. august 2015

Fedt med et lille resumé, som i virkeligheden allermest fungerer som teaser for næste Camp hvor jeg klart skal med 😉

Hvad er der for en Camp i Holstebro, du omtaler?

Steen13. marts 2018

Ser ernormt spændende ud, er der også en i 2018?

Steen

Kommentarfeltet er lukket. Fang mig på LinkedIn i stedet.

Skal jeg hjælpe jer med AI?

Jeg har læst, skrevet og bygget det her i over 20 år. I dag bruger jeg det hele på at få AI til at virke i rigtige danske virksomheder.

  • Udvikling med AIJeres eget system, dashboard eller integration, bygget med AI-agenter og med AI indbygget.
  • WorkshopsDine folk lærer at bruge AI på deres egne opgaver. Ikke teori, men det de sidder med i morgen.
  • Rådgivning og foredragHvor skal I starte, hvad skal I lade være med, og hvad koster det.

Nyhedsbrevet om AI, der virker

Ét nyhedsbrev om måneden om AI i danske virksomheder: hvad der virkede, hvad det kostede, og hvad der gik galt. Nyhedsbrevet sendes fra mit firma, AI Hero.

Du får en mail, hvor du bekræfter tilmeldingen. Afmeld med ét klik i bunden af hvert nyhedsbrev. Læs privatlivspolitikken.