Jeg har slidt mine knæer og alle mine led i weekenden, da jeg har lagt på alle fire og slebet 60 m2 gulv. Lortearbejde – men nøj et pænt resultat. Det var gamle skibsplanker fra 1925, der nu står næsten som nye.
Jeg fortæller dette fordi vi ryddede alle møbler ud af begge stuer for at kunne slibe gulvet. Det gav pludselig et helt tomt rum, hvor vi kunne skabe en helt ny indretning, da møblerne jo skulle flyttes alligevel. Resultatet var faktisk, at vi nu har et ekstra værelse, vi ikke ved hvad skal bruges til. Vores gamle sofa havde simpelthen taget så meget plads hvor den tidligere stod, at den optog en kæmpe stue. Nu har vi spisestue og sofastue i samme rum. Hvad pokker skal vi så bruge det ekstra rum til. Min tanke var selvfølgelig et stort fedt lyst kontor / lager / pakkerum. Min kære hustru var ikke helt enig – så nu ender det sikkert som et eller andet nipsting rum (ønske til fødselsdag: rygrad overfor hustru 🙂).
Start på en frisk med dit website
Vi har boet i vores hus i cirka 4 år – og møblerne har (næsten) stået på samme måde alt den tid. Rummet var ligesom blevet “reglen” på hvordan tingene skulle være. Det er det ikke længere. Alting er blevet kastet op i luften, og lander på en ny måde.
Tænk på dit website på samme måde. Hvor længe har du haft dit website? Hvor mange elementer har du bare proppet på, fordi det lige var populært. Du hørte måske et eller andet med en Facebook like knap, nyhedsbrev boks, banner, ligegyldige gif billeder eller andet.
Prøv at tag et meget kritisk blik på dit website og overvej om det ikke var på tide at starte forfra – eller i hvert fald med “grov-musen” at fjerne overflødige elementer. Jeg lover dig for – det sætter alle dine vigtige ting i fokus.
Karsten Nygaad says
Hej Brian
Fantastisk med den metafor – men jeg synes nu stadig du skal kæmpe for kontoret 🙂
Michael Østergaard says
Sådan Brian, super relevant.
Har været samme process igennem rigtig mange gange på min blog. I starten havde jeg mange elementer, gadgets, widgets og noget helt fjerne, fordi andre bloggere havde det.
I dag er jeg 110% ligeglad med, hvad andre har (læs, jeg forsøger at være det). Derimod stiller jeg altid spørgmålet “hvorfor” – og ikke mindst, hjælper det på læseoplevelsen for mine besøgende.
I dag forsøger jeg ikke på at holde på min læser med diverse ting og sager. Hvert indlæg handler om indlægget – punktum!
Rasmus says
Det er en fed følelse 🙂
Min kæreste og jeg gjorde det da vi skulle flytte fra lejlighed til hus at vi solgte alle vores ting i stuen som vi kunne. Det betød at vi kunne starte forfra i vores hus og få de møbler vi ønskede fra starten af. Betød også at vi skulle slæbe mindre 😛