Webbutik demo
Overvejer du at starte en webbutik eller har du en du gerne vil prøve noget nyt med. Eller kan du ligesom mig lide at prøve en demo og udforske nye muligheder for at lave et godt webdesign, have en god platform på din hjemmeside eller bare lege med andres udviklede software.
Så har du her chancen. Magento webbutik open source system løsning.

Jeg har fulgt Magento siden starten, og der er kommet flere og flere utrolig geniale og velovervejede features til i den tid. Det er næsten blevet et helt stort content management system (cms) integreret i en webbutik. Det er her jeg finder det rigtig interessant.
Du kan lave flotte produktsider, men samtidig kan du koble informationssider på. Du har et rating system, reviews, brugerundersøgelser, og meget andet.
Du kan skabe mersalg ved at definere nogle grupper af tilbehør der hører sammen med nogle andre grupper produkter, så når de ser fx en bærbar, vil de også se bærbartasker, ekstra mus etc.
Du har en hav af forskellige måder at definere folks søgninger på. Skal det være på prisen, kun mellem 100 og 200 kroner, produktgrupper, etc.
Tags er integreret, så alt der indeholder ordet bærbar fx bliver vist. Du kan sammenligne priser, og den virker fra starten med Paypal og kan nemt integreres med Dankort, Visa og Mastercard. (kræver selvfølgelig betalingsløsninger fra Danmark).
Søgemaskineoptimering er også en feature integreret, og det holder.
Så søger du efter et godt opensource webshop system, så hold øje med Magento commerce.
Prøv lige deres webbutik demo her – og tjek så lige deres billedvisning ud, du kan zoome ind som en standard funktion, hvor cool er det lige.
Men husk, den er stadig kun i beta, så det er lidt risikabelt at basere din webbutik på den endnu. Den er heller ikke oversat til dansk endnu, men det kunne du jo blive den første til at gøre og hente lidt reklame på det. Det er jo det dejlige ved open source løsninger, alle kan hjælpe til.
Rigtig flotte templates, dog ikke til Magento endnu, men OsCommerce kan findes på – Template Monster
Gå ikke glip af de gode tricks med online marketing RSS feedet!

Det ser virkelig nemt ud at starte sådan en butik op.
Har du set de nye måder at bruge CRM-systemer på? Her tænker jeg på f.eks. LivePerson m.fl. hvor man prøver at skabe dialog med kunden gennem chat, calls osv.
Jeg overvejer kraftigt LivePerson (eller lignende) til at være en del af min fremtiddige web shop. Man kan observere kunden, tilbyde chats, give kunden mulighed for at ringe en op (gammel feature) og bygge en væld af statistik op. De har en cool demo på hjemmesiden : http://www.liveperson.com/sb/flash/demo.asp
Jeg tror med et effektivt LivePerson system, så kunne man sælge hvad som helst. Problemet i internet-handel er at skabe den pokkers WEB 2.0 dialog – det kan sådan et CRM-system.
De bedste hilsener
Peter Stensgård
http://www.stensgaard.me.uk/blog