Det er godt nok sidste år, at jeg modtog et par pakker bolsjer, men jeg faldt lige over et billede jeg havde taget af dem – og derfor tænkte jeg at nu skulle der lige skrives om lidt “offline” markedsføring.
Lithos Natursten
Jeg har tidligere hjulpet Lithos.dk med at søgemaskineoptimere deres blog, og være inde over strategier for deres online markedsføring. De sælger rigtig flotte natursten, så skal du have pyntet haven op med en omgang fliser, så tag fat i Hasse fra Lithos.
Årsagen til dette indlæg er disse:
En pakke bolsjer – jeg modtog vist to poser. Det var nogle rigtig lækre karameller, og jeg synes det var en rigtig god ide.
Det har som sådan ikke noget med Lithos’ produkt at gøre – men til gengæld skaber det en eller anden relation til dem, at modtage sådanne bolsjer. Næste gang jeg skal have lagt fliser i haven, og den dag kommer når jeg skal bygge nyt hus – så vil Lithos formentlig være “top of mind” for mig på grund af denne lille guerilla marketing trick.
Er det tiden værd ?
Disse bolsjer har nok været et forsøg værd fra Lithos og ligeså meget en sjov gimmick de håbede på ville skabe lidt opmærksomhed. Det har jo så lykkedes for dem via dette indlæg. Jeg er sikker på, at det er noget der har givet dem en masse opmærksomhed på de sociale medier – og det er lige præcis der det skulle slå igennem.
Det er her koblingen mellem offline markedsføring og online markedsføring kan gøres – via de sociale medier. Send folk en gave og de fortæller som regel gladeligt om det på Facebook eller Twitter. Det er heller ikke en skam at spørge folk om de lige vil give en bemærkning om det på sin Facebook profil – der skal man ikke være så passiv som de fleste danskere ofte er.
Så skal du lave denne slags tricks som Lithos – så sørg for at du rammer de folk der er på Facebook og andre sociale medier.