Hver eneste mandag sidder jeg og hygger foran tv’et med damen, og vi følger Lennart Søderberg og Kim Vinholdt med stor fornøjelse i TV2 programmet Station 2. Allerede fra første afsnit fik vi mere og mere lyst til at flyve fra Københavns lufthavn, bare for at få muligheden for at se Lennart Søderbergs rolige og tålmodighedsramte væsen. For os er det en af hverdagens helte, som godt nok er ansat til det de gør bedst, men de gør det fordi de elsker at hjælpe andre mennesker.
Da jeg sad og kiggede, kom jeg til at tænke på, at Lennart er sådan en person man hurtigt kan komme til at få tillid til. Det er selvfølgelig vigtigt når man er politiassistent, men tænkte, at det burde kunne overføres til en sælger, som man også skulle kunne stole på.
Hvad kan man lære fra Lennart Søderberg
- Hold ens temperament på et lavt niveau
- Snak stille og roligt
- Hold samtalen i et venligt toneleje
- Tal klart, forståeligt og tydeligt, især hvis det er på et andet sprog
- Hjælp andre mennesker uden at forvente noget igen
- Bliver du kritiseret og udskældt, så fortsat hold dit venlige toneleje
Det er bare nogle af de få ting jeg har fået ud af at se en af i mine øjne, hverdagens helte, Lennart Søderberg. Nu ser jeg bare frem til næste afsnit af Station 2 fra Københavns lufthavn.
Find mere på Stations 2′s hjemmeside om Lennart Søderberg.




