Alle der har arbejdet i en større organisation kender typen. De kommer som regel i en flok på 4 – 6 stykker, altid klædt i sort jakkesæt og pudsede sko. De griner en højlydt latter, som regel i flok og med en undertone af arrogance og hån.
Jeg forstår ikke, bare fordi de har taget en højere uddannelse, som regel HD eller en MBD, så skal man virke og fremstå meget vigtigere end andre. De har mere ansvar, ja, men de er jo stadig mennesker.
Produktionsfolk og “fodfolk” (pøblen ville jakkesættene sikkert kalde dem) synes de er nogle stivnakkede tegneserie figurer, der altid trækker noget ned over hovedet på dem. De har intet til overs for dem, og mener som regel altid de kunne gøre et bedre stykke arbejde end dem, og tage nogle bedre beslutninger.
Er man vigtigere end andre, bare fordi man går rundt i et jakkesæt..? Hvorfor kommer jakkesættene ikke ned på fodfolkets niveau, går i almindelig afslappet tøj og taler et sprog folk kan forstå. Det vil i mine øjne skabe mere respekt og accept, end altid at skulle fremstå så vigtig.
Er jeg ude i noget stereotyperi?
Jeg ved ikke lige hvor du får emnet fra eller om det er et forsøg på at skrive om et emne som folk kan være uenige om (lidt linkbait agtigt), men du skal i hvert fald få mit syn på sagen.
Første og fremmest skal jeg sige at jeg er “jakkesæt typen”. Det havde du måske ikke gættet, men jeg elsker mit jakkesæt og slips (der er en grund til at jeg har en shop der sælger slips). I øvrigt har jeg også en HD og hvis der var nogen der ville betale for en MBA så tog jeg gerne den med.
Men at sige, at man ser ned på folk der ikke går i jakkesæt mener jeg er alt for generelt. Det er lidt som at sige at alle fra mellemøsten er terrorister. Det er simpelthen ikke rigtigt.
Jeg kender dog godt den type du taler om, men den har bare ikke noget med tøj at gøre. Vi kan lige så godt finde en person der er uddannet i et håndværksmæssigt fag som kan se skævt til en person der har en boglig baggrund.
Skal vi endelig have et emne op at vende, så tror jeg det skal handle om personlig udvikling eller mangel på samme. Har man et snævert syn på andre og en dømmende holdning, så er det fordi man ikke har udviklet sin person ret meget. Er man derimod en person der kan omgås alle og som alle synes er behagelig at være sammen med, så er man nået langt i sin personlige udvikling (eller også er man bare opdraget godt).
Hvad siger du til det?
Så var jeg jo på vej ud i noget stereotyperi..
Det er altid sjovt at lægge op til diskussion, linkbait eller ej. Jeg ved godt at det var meget snævertsynet indlæg, men jeg synes stadig jeg langt hen ad vejen har ret.
Jeg elsker da også selv at gå i jakkesæt og slips, men gør det ikke til daglig, da det er alt for formelt. Der strækker jeg mig til skjorte og pæne bukser.
Men bild mig ikke ind, at folk i den kaliber der kører den store Audi, holder alle de store bestyrelsesmøder, tager de store økonomiske beslutninger ikke en gang imellem føler sig hævet over de “mindre-vidende”. Det kan sagtens være de også gør sociale tjenester og velgørenhed, men ofte sidder de med en selvfed holdning.
Jeg har mødt flere af typen.. men der er selvfølgelig flere sider af en persons personlighed, og den man ser på arbejdet, er jo som regel ikke den i privatlivet, det er jeg udemærket klar over. Så selvfølgelig er ovenstående ikke sort og hvidt.
Jeg dømmer ikke nogen, jeg undrede mig bare !
Sjovt nok er Audi min favoritbil og helst den store af slagsen
Jeg forstår som sagt godt hvad du mener og jeg er da også sikker på at der finde selvfede personligheder derude. Men om det er direktøren i den store bil eller malermesteren i den store bil, tror jeg er den samme bolledej.
Hvis jeg skal skyde en anden ting ind i diskussionen (som du selv var lidt inde på), så kan de undre mig, at en ufaglært maskinarbejder (kun et eksempel, jeg skyder ikke på nogen bestemt) kan tro at de kan gøre det samme job eller måske endda et bedre job en deres direktør (hvis vi antager at hun har en lang uddannelse indenfor det felt hun arbejder med). I min verden kan jeg ikke forstå hvordan man kan tænke sådan. Det er lidt som at sige at jeg tror ikke at hjertespecialisten der skal til at operere mig er talentløs på trods af 8-10 års uddannelse og masser af erfaring.
Men måske det bunder i lidt misundelse og jantelov?