Information ind = information ud = internetafvænning

Skrevet 23 July, 2008

For at udvikle dig karrieremæssigt, mentalt og personligt kræver det at du lærer noget nyt.

Du har brug for nye informationer fra eksterne kilder. Du har behov for at bevæge dig rundt i verden eller cyberspace og søge efter nye erfaringer, aspekter, perspektiveringer og indhold.

Men kan der være en negativ side til alt dette?

Information overflow

Jeg har altid haft den overbevisning, at man skal lære for at udvikle sig. Det vil sige opsøge ny viden og lære af ens situationer. Jeg har også altid været tilhænger af at læse meget og diskutere meget om vidt og bredt. Efter jeg er begyndt at køre i bil 2 timer om dagen, er jeg også begyndt at lytte meget til podcast og lydbånd.

Jeg er kommet til bristepunktet for dette flow af informationer. Der bliver fyldt så mange informationer ind i mit hoved hver eneste dag nu, at jeg ikke føler jeg kan rumme mere og ikke kan holde en idé fanget længere. På den ene side er jeg propfyldt med gode idéer og motivationen til at starte noget nyt er på sit højeste. Jeg føler mig som en super-serie-iværksætter.

Der er bare ikke 42 timer i et døgn

Havde jeg overskud, havde jeg tid, så havde jeg startet 199 nye initiativer inden for en måned. Jeg har idéer til niche webshops, designede forbrugsprodukter, emner til bøger jeg gerne vil skrive, blogs jeg gerne vil starte, blogindlæg jeg gerne vil skrive, butikker jeg gerne vil åbne, koncepter jeg gerne vil færdiggøre og tusindvis af andet der hober sig op.

Jeg har efterhånden fyldt flere af mine kinabøger med små notater om fantastiske idéer jeg bør researche og gøre noget mere ved. Det kommer desværre bare ikke videre, grundet tid og at en ny og mere spændende idé pludselig dukkede op.

Jeg kan ikke holde fokus på kun en ting

Jeg kan ligeså godt se det i øjnene, jeg kan ikke fokusere på kun en ting. Det blev forsøgt med case 2008 ovre på AntPhilosophy (som lige har fået nyt design og logo, tjek det ud, det er blevet cool). Det projekt halter lidt og har nærmest passet sig selv de sidste par måneder. Jeg startede en ny blog for Wordpres Themes, som indtil videre kun har 4 indlæg, (men gode indlæg).

Midt i alt dette ræs af informationsflow, er jeg lige ved at pakke hele mig og min kærestes liv ned i papkasser for at flytte d. 1. august. Samtidig med at hun er i 18. uge og junior “måske” er begyndt at sparke for første gang. Samtidig med at vi skal planlægge et bryllup til næste sommer.

Hvad gør man når man realiserer, at man bare ikke kan holde fokus?

Man ligger en plan!

Det bedste jeg har lært, er altid at have et mål, en plan for sin fremtid. Ikke nødvendigvis 10 år frem i tiden, men for det næste års tid. Hvad vil du med dit liv, hvad vil du opnå, hvilket mål har du med livet, karrieren og din sundhed.

Lige nu har jeg 3 ting i mit liv, som jeg dog kan holde fokus på. Mit job på Davinci, som stadig er superspændende og udfordrende, mit freelance Wordpress webdesign firma, som for tiden har alt for travlt og for første gang måtte jeg udsætte en kunde og så mit private liv med min kæreste, nye hus og baby.

Stop informationsflowet og tænk over tingene

På et eller andet tidspunkt må jeg stoppe informationsflowet og trappe ned for inputs. Mit hoved kan ikke rumme det længere og jeg må tilbage i fokus.

Jeg tror personligt det kræver, at man sætter sig ned og tænker længe over, hvad jeg reelt set vil hen med min kæreste og mit liv. Det være sig både mentalt, men også økonomisk set.

Den første tanke jeg har gjort mig, er at jeg vil trappe ned på artikler på denne blog, alle de andre blogs jeg har kørende og stoppe op med at søge og starte online indtjeningsmuligheder. RSS readeren er allerede trimmet.

Jeg skal simpelthen på internet-afvænning.

Vil du vide mere om Online Markedsføring?

Jeg har skrevet en ebog der samler de teknikker jeg ved der virker - og det bedste ved det hele, så er det billige teknikker.

Du får som læser af denne blog 20% rabat på ebogen, hvis du bruger rabatkoden "brianbrandt".

Køb ebogen her Jysk eMarketing

User Comments

Deltag i debatten og bliv lidt klogere

avatar

Navn

Du kan bruge disse HTML tags og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilmeld mig også Brian Brandts nyhedsbrev. Vil ikke blive brugt til andet end nyheder fra mig - det garanterer jeg personligt.