Jeg var til Digital Markedsføring 2009 i Holstebro i november, hvor jeg kom til at sidde og snakke med Frank H Madsen, den hyperaktive SEO hjælper på Amino eller du har måske læst hans blog – Den synlige mand.
Vi snakkede lidt om man virkelig kunne lave den perfekte webshop. Hvad skal der til, og vil man ikke skulle gå på alt for mange kompromiser.
Uendeligt budget til eksperthjælp
Lad os prøve at tænke et eksempel sammen. Budgettet og tidshorisonten er uendelig. Der skal en lang række eksperter på banen, der alle skal have noget at sige i processen:
- SEO-ekspert
- Usability-ekspert
- Konverterings-ekspert
- Kommunikations-ekspert
- Webanalyse-ekspert
- Sociale medier ekspert
- Online marketing ekspert
- Super sej illustrator og grafiker
- Adwords-ekspert
- Affiliate marketing ekspert
- Branding-ekspert
Og dette er uden alle de administrative eksperter indenfor fx økonomi, regnskab, logistik etc.
Men den første komplikation jeg får øje på, er SEO eksperten og kommunikations-eksperten. For at maksimere dine tekster mht SEO, skal søgeordet indgå mange steder, og skal en tekst være helt perfekt, så vil teksten blive forholdsvis ulæselig for en besøgende. Det vil kommunikations-eksperten blive noget mopset over, og vil hive sine AIDA modeller frem og forsøge at sælge varen til kunden.
Grafikeren og usability folkene vil også kæmpe en kamp om at skabe noget som læseren både vil elske at kigge på, men også skulle kunne finde ud af at bruge, og ikke mindst finde det. Når deres diskussion er ved at være færdig, vil konverteringseksperten straks kaste større knapper efter grafikeren og tydeliggøre call to action.
Har du fat i en traditionel kommunikationsekspert, vil der helt sikkert komme nogle essentielle debatter med sociale medier eksperten. Den ene vil trække i retning af at ophøje sig selv som en højere instans, mens sociale medier personen vil forsøge at åbne op for debat blandt kunderne og fortælle alt til de interesserede.
Kompromisernes verden
Jeg tror ikke på at den perfekte webshop nogensinde ville kunne laves. Først og fremmest fordi en webshop altid bør være i udvikling, elementer på siden skal altid testes og optimeres ud fra resultaterne, målgrupper er forskellige og eksperterne vil altid skulle gå på kompromiser med netop deres ekspert-område.
Tror du den perfekte webshop kan lade sig gøre, og kender du måske en webshop der kommer ret tæt på ?
Vadskær says
Jamen altså alting er jo kompromiser og for at det hele ikke skal ende i slagsmål, så tester man det jo (hint: du mangler test-eksperten på din liste). Det er rigtigt at grafikeren vil diskutere heftigt med både usability-manden og branding-manden etc., men så kommer test-manden og siger: “I får begge jeres vilje i en måned. Når måneden er omme, så har jeg resultatet, der viser, hvem af jer, der har ret”. For hvem der har ret kan måles på bundlinjen ;o)
P.S. Tak for link
admin says
Test-eksperten kan vel godt gå lidt under konverterings-eksperten – men den kan vel selvfølgelig også godt splittes op i to.
Data kan jo også ændre sig over tid, selvom man ikke laver ændringer overhovedet på sin side. Ord kan skifte mening med tiden, konventioner kan med tiden ændres, etc.. Men Igen, så skal tingene jo testes. Men din hjemmesides struktur skal jo også fungere. Det er for mig skruen uden ende.
Webanalytiker says
Hm, Vads kom før mig… For det hele er meget let. Hvis det primære formål er at have størst mulig konvertering, så er det bare at gå til opgaven med data i hånden.
Data kan ikke modbevises hvis det gælder bundlinien. Det gælder både AB test og generel webanalyse.
Der er en lille udfordring mht. tekster til SEO, da SEO er en proces over tid, men i forhold til hvad der giver høj CTR, er der knivskarpt hvad der giver flest besøg, og hvad der giver flest salg (det skal selvfølgelig holdes op mod Google Rank, som derfor også måles i Google Analytics.
Også tak for link herfra 🙂
Vadskær says
Brian, det ER skruen uden ende. Din hjemmeside bliver aldrig færdig. Always Be Testing, ved du nok ;o)
Ja – konverteringsekspert og test-ekspert kan godt blandes sammen. Grunden til at jeg elsker tests så meget, er at det er så nemt at forholde sig til tallene. De taler deres klare sprog.
@Kildebogaard – Jeg er altid foran ;oP
Frank Hellerup Madsen says
Ikke overraskende har jeg ikke skiftet holdning siden den lille snak på DM09. Jeg tror stadig ikke, at man kan finde den perfekte webshop. Og slet ikke en generisk shop, som kan fungere optimalt i flere forskellige segmenter.
Når de andre eksperter har gjort deres og blevet enig om et kompromis, kan man selvfølgelig lade test-drengene gøre deres arbejde og blive ved med at vride forbedringer ud af en shop – men perfekt ender man aldrig på.
(og tak for link)
Vadskær says
Du fik da skabt noget debat herinde ;o)
Det er en iterativ proces, der aldrig ender, så hvis man mener “den perfekte shop, hvor man bare skal ligge på sofaen mens ordrene tikker ind”, så kan det ikke lade sig gøre.
Jeg har i mine mest frustrerede øjeblikke tænkt “nu laver jeg en webshop-platform og tilbyder”. Det giver jo alt andet lige noget erfaring at have drevet webshop i otte år. Men det er bare ikke super-nemt at strikke sådan een sammen, så den kan dække alle behov (størrelser på varer, farve-varianter, betalingsmetoder, tests, browsere, lager-styring, mængde-rabat, affiliate-deals etc. etc.), så jeg lader andre om den del (og er fuld af beundring over, at det kan lade sig gøre).
Selv nu hvor jeg sidder og designer min shop nr. to støder jeg på nye problemstillinger og interessante nye ting at teste. Den findes ikke, Brian. Du må bare teste dig frem til den bedste løsning.
Ulstrup says
Jeg mener at du maler fanden på væggen, men det er vel også meningen. SEO tekster behøver ikke at være ulæselige for brugerne, søgemaskinernes algoritmer og semantiske forståelse dækker over synonymer og mange andre ting, som gør at man godt kan skrive til både søgemaskiner og kunder.
De mange involverede vil selvfølgelig have modstridende ønsker til enkeltelementer i shoppen, men samlet set bør man kunne nærme sig det perfekte, i hvert fald hvis der er budget til at have alle disse eksperter om bord.
En webshop er jo heller ikke statisk, så når forholdene ændrer sig skal shoppen også ændre sig, jo før jo bedre og som det også er blevet nævnt her i kommentarerne, har man med en webshop en stor mængde data som kan analyseres og danne grundlag for det næste skridt på vejen.
admin says
Jeg er enig i, at man godt kan skrive gode SEO tekster, der samtidig er læselige for den besøgende – men skal du skrive en helt perfekt SEO tekst, så vil teksten ikke komme til at fremstå helt perfekt i forhold til hvordan en god kommunikatør ville have skrevet den. Det vil være modstridende på små punkter, men så er det jo ikke perfekt. Og det skal selvfølgelig ses “in the eye of the beholder” hvad der er perfekt.
Mit indlægs holdning, og Franks, er stadig, at selvom alle snakker om at skabe den perfekte webshop eller det perfekte webshop system, så vil det ikke kunne lade sig gøre – da man altid ville skulle indgå på kompromis med et eller anet, være det andre eksperter eller systemers begrænsninger.
Søren Sprogø says
Spændende diskution!
Jeg synes du mangler en go’ programmør på listen. For hvem skal ellers udføre alle de spændende test, man godt liiiiige kunne tænke sig at køre? En eller anden form for inhouse udvikler er helt essentiel til den slags 🙂
Folk spørger også tit mig, om jeg kan komme med et eksempel på en god webshop. Og jeg har altid svært ved at svare på spørgsmålet, for der er mange der gør meget godt, men nogle få ting rigtigt skidt.
Jeg er selv rimeligt begejstret for Made4Men:
http://www.afdeling18.dk/blog/2009/5/26/eksempel-paa-et-godt-checkout.aspx
Det de gør godt gør de SUPER godt, og det de gør skidt er små detaljer.